Danmark skal spidse albuerne i den benhårde kamp for grøn eksport
Danmarks grønne eksport står i stampe, og vi bør have en national grøn eksportstrategi, der kan vinde os markedsandele i fremtidens klimaneutrale økonomi, skriver Morten Helveg Petersen.
Morten Helveg Petersen
Formand, Synergi, formand, Evida, fhv. MEP (R), fhv. MF (R)Fremtidens økonomi er CO2-neutral, og fremtidens arbejdspladser er grønne. Den globale grønne økonomi er derfor den bund, som fremtidens velfærdssamfund skal hvile på.
Frem mod 2050 vil gamle markeder falde og nye opstå i rummet mellem innovation, teknologi, klimamål og lovgivning, og en smart, grøn nation vil sætte alle sejl til for at vinde så store markedsandele som muligt på et tidligt tidspunkt.
Danmarks udgangspunkt for den globale grønne økonomi er glimrende. Vi er en miljøbevidst nation, som tidligt fik erfaring med miljøpolitik og -teknologi. Ikke mindst med vores vindenergi-historik, som vi ovenikøbet har fantastiske forudsætninger for at udrulle i industriel eksportskala på Nordsøen og Østersøen.
Vi er ikke helt så grønne, som den historie vi gerne fortæller
Morten Helveg Petersen
Desuden har kloge beslutninger om fjernvarme og energieffektiviseringer, især under oliekriserne i 1970'erne, været et vigtigt fundament for dagens og fremtidens vindervirksomheder.
Derfor vækker det bekymring, at Danmarks samlede eksport af energiteknologi er faldet med knap 14 procent siden 2019, som er det seneste såkaldte normalår før Covid-19-pandemien.
I konkrete termer eksporterede vi energiløsninger for 106,1 milliarder kroner i 2022 - et fald fra 123,3 milliarder kroner i 2019. Det fremgår af Energistyrelsens nylige rapport ’Eksport af energiteknologi og -service 2022’, der også konstaterer, at ”siden 2015 har udviklingen i gennemsnit stagneret”.
Det kan ikke læses ud af rapporten, at Danmark sakker agterud i forhold til andre lande, men tallene er trods alt tydelige, og det bør give anledning til alvorlig refleksion, at den grønne eksport begynder at falde præcis samtidig med, at den grønne energitransitionen for alvor sætter i gang.
Først og fremmest viser tallene, at kapløbet om det globale grønne marked ikke bliver vundet med nationalromantik og pressemeddelelser.
I Danmark har Klimarådet givet regeringen kritik for at være ude af trit med egne klimamålsætninger, åben-dør-politikken for havvind blev bremset på det mest umulige tidspunkt, man kan forestille sig, mens prestigeprojektet Energiø Bornholm står og vakler som en dårlig businesscase.
Vi er ikke helt så grønne, som den historie vi gerne fortæller.
Dernæst må vi vende os mod de ting, vi kan gøre noget ved fra politisk hold på både den korte og lidt længere bane. Allerførst skal døren åbnes for de investorer og virksomheder, der står klar med finansiering og gravkøer, men venter på de politiske beslutninger.
Fokus på grøn implementering, eksempelvis gennem målbare nøgleindikatorer, bør også være omdrejningspunktet for fremtidige Nordsøtopmøder. Vi har ærlig talt ikke brug for flere nye målsætninger.
At blive verdensmester kræver at man slider og slæber for det, men der er hævet over enhver tvivl, at investeringen vil komme mange gange tilbage
Morten Helveg Petersen
På hjemmebanen skal vi have en national plan for energieffektivisering, der kan skubbe hjemmemarkedet og drive yderligere innovation.
Omkring en tredjedel af vejen til global klimaneutralitet i 2050 skal findes gennem energieffektivisering, så økonomien er gigantisk, og vi har virksomhederne - men vi har ikke nogen plan, selv om den ville være guld værd.
Vi skal have en ambitiøs, national grøn eksportstrategi. Vi kunne kalde den for ’Det grønne foregangsland’ og den vej rundt forsøge at skabe ligevægt mellem selvopfattelsen og virkeligheden.
At blive verdensmester kræver at man slider og slæber for det, men der er hævet over enhver tvivl, at investeringen vil komme mange gange tilbage.
Det er nødvendigt at investere i indflydelse, der hvor de grønne beslutninger bliver taget, og det er først og fremmest gennem EU-institutionerne, at Danmark kan opnå indflydelse.
Det betyder flere energiattachéer til den danske repræsentation i Bruxelles og flere udsendte nationale eksperter, som kan præge lovgivningen.
Også virksomhederne bør opruste deres EU-lobbyapparat, mens vi skal have flere danskere i institutionerne, især Europa-Kommissionen, som er en nøgle til indflydelse, fordi lovforslagene starter her.
Der er masser af ting, vi som nation kan gøre for at fremme Danmarks grønne interesser i den globale klimakamp, men det må starte med erkendelsen af, at verden ikke snurrer rundt om Danmark - det er den anden vej rundt.
Vi har brug for at sende flere danskere ud i verden, og vi har brug for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Der er ikke andre måder at betragte det på, hvis pejlemærket er fremtidens danske velfærd.
Den klimaneutrale økonomi er en billion-forretning og på trods af, at den grønne danske eksport er stagneret, har Danmark muligheder på grund af vores stærke industrikompetencer inden for energieffektivisering, fjernvarme og bio- og vindenergi, ligesom energirådgivning og -service udgør voksende markeder, hvor vi absolut kan gøre os gældende.
Men tiden er inde til at vi dropper selvhøjtideligheden og spidser albuerne. Kampen om den grønne økonomi er benhård, og det er nu vi bør sætte alle sejl ind på at vinde markedsandele i den klimaneutrale økonomi.