Konsulentchefer: Det er på tide at tale om ubæredygtighed

Tiden er inde til at tale om det ubæredygtige. Alt det, der hindrer bæredygtig omstilling, for på den måde at kunne bane vej for de løsninger og ambitioner, vi har talt meget og længe om. For virksomhederne handler det om, at de ikke alene skal fortælle, hvad de gerne vil, og hvad de gør godt. Nu skal de også over en bred kam fortælle om, hvad der gør dem mindre bæredygtige.

Sådan vil man kunne parafrasere hensigten bag EU’s nye rapporteringsregler om virksomheders bæredygtighed. Et utvetydigt signal om, at skåltalernes tid er forbi, og at tiden er inde til at tale åbent om det, der gør os mindre bæredygtige.

Der er for virksomheder og samfund meget at berette om.

Ventetid på omstilling: Rundt regnet et årti

Det handler for eksempel om langsommelighed i sagsbehandling, som bremser grøn omstilling til grøn strøm. Vi er nok førende i grøn energi, men vi sakker håbløst bagud i at implementere – selv med en åben-dør-ordning, som endda er sendt til tælling af regeringen.

Bureaukrati bremser lige nu Danmarks 2030-planer

Mikkel Lotzfeldt og Majbritt Skov
Hhv. chef for bæredygtighed og rådgivning, Geelmuyden Kiese og cheføkonom og partner, Deloitte

Hvis man for eksempel vil opføre en havvindmøllepark i Danmark, tager det mellem ni og 11 år. Det kræver ikke tung hovedregning at slutte, at det overskrider udløbsdatoen på vores 2030-klimamål. For slet ikke at tale om at skabe et energimarked fri for russisk gas.

Årsagen til den lange ventetid er hverken manglende ambitioner eller kompetencer. Langsommeligheden skyldes sagsbehandlingstider, komplicerede krav og godkendelsesprocedurer. Kort og godt: Bureaukrati, der lige nu bremser Danmarks 2030-planer.

Der er dermed behov for at sætte tempoet gevaldigt op, hvis vi skal nå ambitionerne om at firdoble elproduktionen fra vindmøller og solceller samt femdoble produktionen fra havvindmøller i 2030. Åben dør eller ej, så viser vores beregninger, at skruede vi op for tempoet nu med 50 procent mere vedvarende energi om året, så ville vi i 2030 se en effekt på vel over fem millioner tons CO2.

Omstillingen rammer loftet

Det handler også om Danmarks største bygningsejere – kommunerne, som ikke kan energirenovere de mange, gamle og hullede kommunale bygninger i det omfang, de gerne ville. Årsagen er ikke manglende ambitioner, men i stedet det kommunale anlægsloft.

Det betyder, at varmen fiser ud af adskillige millioner af kommunale kvadratmeter, som står hen med en knap så imponerende energimærkning. Det vil være en relativt lavthængende frugt, en oplagt mulighed for CO2-besparelser, endda i inflationsvenligt format, at sætte tempoet op for energirenoveringen.

Vores beregninger viser, at gevinsten i 2030 vil være omtrent en halv million ton CO2. For slet ikke at tale om et forbedret indeklima for ansatte, skolebørn, ældre og andre brugere af kommunale bygninger. Det er også bæredygtighed.