Debat

DN og Better Energy: Lokaldemokrati og naturbeskyttelse er ikke en hæmsko for grøn omstilling

Det er helt forkert antaget, at vi bliver nødt til at svække borgeres klageadgang og slække på miljøbeskyttelsen for at nå klimamålene. Der er kun to problemer: tarifstigninger på nettilslutninger og ventetiderne på at få en nettilslutning, skriver Maria Reumert Gjerding og Rasmus Lildholdt Kjær.

Håndtering af klima- og miljøkrise behøver ikke vige for hinanden, skriver Maria Reumert Gjerding og Rasmus Lildholdt Kjær.
Håndtering af klima- og miljøkrise behøver ikke vige for hinanden, skriver Maria Reumert Gjerding og Rasmus Lildholdt Kjær.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En del af diskussionen og mediedækningen i kølvandet på regeringens udspil, ”Danmark kan mere II,” har handlet om, hvorvidt naturbeskyttelsesregler i Danmark står i vejen for udbygningen af vedvarende energi.

Vi vil gerne slå fast, at det ikke er tilfældet. Udbygningen af vedvarende energi kan og bør ske under hensyntagen til, at vi også har en natur, som er i krise.    

Danmark er det land i EU, der har mindst beskyttet natur, og samtidig et af de lande, hvor naturen har det ringest. Globalt oplever vi, at arter uddør i et tempo, som forskerne har beskrevet som den sjette masse-uddøen. Vi skal altså både løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, og det kan sagtens ske uden at den ene krise må vige for den anden. 

Masser af plads til nye parker 

Der er ved at blive skabt en falsk modsætning mellem naturbeskyttelse og udbygningen af vedvarende energi, som bunder i en forståelse af, at naturen står i vejen.

Udbygningen af vedvarende energi kan og bør ske under hensyntagen til, at vi også har en natur, som er i krise

Maria Reumert Gjerding og Rasmus Lildholdt Kjær
Hhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening og direktør, Better Energy

Men der er rigelig med plads. På land er der ifølge Energistyrelsens modeller plads til en mangedobling uden at gå på kompromis med naturbeskyttelse eller andre arealinteresser i øvrigt.

Til sammenligning vil regeringens nye målsætning om en ti-dobling af dansk solkraft frem mod 2030 kræve lidt mindre end 0,39 procent af landbrugsarealet. Det er overkommeligt. 

På havet har vi også reserveret så store områder, at vi ville kunne energiføde Danmark mange gange, hvis vi udnyttede det hele – hvilket regeringen netop lægger op til. Der er altså med andre ord masser af plads til at bygge vindmøller og solceller, uden at det behøver ligge i naturområder.   

Hæmmer ikke den grønne omstilling 

Sidste år opstillede vi i Better Energy langt størstedelen af ny grøn elkapacitet på dansk jord. Hvis problemerne med lokal modstand, urimelig naturbeskyttelse eller bøvlede miljøregler udgjorde et stort problem, så ville vi kende til det.

Men de regler og processer, der findes i kommunerne, hæmmer ikke den grønne omstilling. De fungerer, som de skal. Borgernes klageadgang er rimelig og sikrer, at indvendinger bliver hørt i de lokale beslutningsprocesser. Naturbeskyttelsesreglerne beskytter værdifuld natur og lokaldemokrati tager den tid, som lokaldemokrati skal tage. 

Vi kan ikke genkende det billede, som nogen forsøger at tegne. Tværtimod skygger anklagerne mod for meget lokaldemokrati og naturbeskyttelse for de reelle problemstillinger.

I dag tager det årevis for sol- og vindmølleparker at blive tilsluttet elnettet. Dét udgør, sammen med tarifstigninger, den egentlig barriere i den grønne omstilling.   

Tænk naturen ind i projekterne 

Hvis man inddrager borgerne ordentligt og tidligt i beslutningsprocessen, så sikrer man også, at VE-projektet bliver mere levedygtigt. Hvis man anlægger vandløb, faunapassager og biodiversitetstiltag i samarbejde med lokalsamfund og eksperter, så kan man gøre større gavn på det areal, man forvalter.

Omvendt, hvis man undlader at inddrage borgere og andre interessenter i dialogen om, hvordan et nyt VE-projekt bør se ud, så mindsker man sandsynligheden for et levedygtigt projekt. Sådan er det, og sådan bør det være.   

Der er reelt kun to problemer: tarifstigninger og ekstremt lange ventetider på nettilslutninger 

Maria Reumert Gjerding og Rasmus Lildholdt Kjær
Hhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening og direktør, Better Energy

Vi har allerede flere steder vist, hvordan man kan sikre lokal opbakning til solcelleparker og samtidig højne biodiversitet og miljøbeskyttelse.

I Svendborg har vi netop åbnet en solcellepark, der er placeret ovenpå grundvandsinteresser og tager hensyn til naturværdierne. I Vesthimmerland har vi sammen fået tinglyst en aftale om gift- og gødningsfri drift på solcelleparkens areal.

Der bruges i øvrigt slet ikke sprøjtegifte eller gødning på vores arealer. Jo mere jord, vi forvalter, desto større gavn kan vi gøre. Men det kræver selvfølgelig, at man også vil gøre en forskel.   

Miljøregulering er et gode, det reelle problem er et andet 

Så kære politikere. Der er hverken brug for at stække borgerens klagerettigheder eller slække på vores miljøbeskyttelsesregler for at accelerere den grønne omstilling. Overhovedet.

Sagsbehandlingstiderne er heller ikke et problem. Der er reelt kun to problemer: tarifstigninger på nettilslutninger og ekstremt lange ventetider på at få en nettilslutning.  

Miljøregulering er et gode og det er ikke vores oplevelse, at det giver anledning til bøvl. Det handler nu grundlæggende om at få gjort det rentabelt at opstille vedvarende energi og samtidig bevare naturbeskyttelsen, for klimakrisen og biodiversitetskrisen kan og skal løses samtidig. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00