DN og energiselskab i fælles front: Sådan kan vedvarende energi gå hånd i hånd med naturen

En ny principaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening og Better Energy skal sikre større fokus på natur og miljø, når der opstilles vedvarende energi i det åbne land. "Vi er nødt til at løfte blikket og lade de forskellige interesser komme til orde," lyder det.

DN og Better Energy har lavet en principaftale, der skal sikre bedre sameksistens mellem vedvarende energi og natur.
DN og Better Energy har lavet en principaftale, der skal sikre bedre sameksistens mellem vedvarende energi og natur.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Debatten om vedvarende energi på land har fyldt rigtigt meget de seneste uger, efter regeringen har fremlagt en vision om at firdoble den nuværende udbygning frem mod 2030. Herunder en stor bekymring på om, at naturen ender som taber i det spil.

Netop derfor har Danmarks Naturfredningsforening og Better Energy – der lever af at opstille solceller på land – landet en såkaldt principaftale, der skal sikre at udbygning af vedvarende energi går hånd i hånd med natur og miljø.

”Det er en bunden opgave at samtænke natur- og klimahensyn. I dag er der desværre alt for mange VE-projekter, hvor natur og miljø ikke spiller nogen nævneværdig rolle,” siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er adm. direktør i Better Energy.

DN-præsident Maria Reumert Gjerding er enig. Hun håber, at principperne vil føre til færre konflikter og klager i fremtiden.

”Vi kan jo se, at der er områder, hvor naturinteresser og vedvarende energi kommer i konflikt, fordi man ikke har gjort sit forarbejde grundigt nok. Og så bliver det ofte os i DN, der bliver udråbt som nogen, der er sat i verden for at bremse vedvarende energi,” siger hun og fortsætter:

”Derfor er vi nødt til at løfte blikket og lade de forskellige interesser komme til orde.”

Regeringen har som nævnt peget på, at den ønsker at firedoble udbygningen af vedvarende energi på land. Og i den forbindelse har både KL og regeringen fremført idéen om at udpege få, store områder for at få gang i udbygningen. Men i Better Energy er man mere optaget af at få kommunerne til at tænke i at forbedre den måde, man laver projekter på i dag.

Det er ret beset ikke den dybe tallerken, vi kommer med her.

Rasmus Lildholdt Kjær
Adm. direktør, Better Energy

Ikke den dybe tallerken

Konkret har principaftalen fokus på at indtænke natur og miljø i alle faser af et VE-projekt. Der er således en række principper for både screeningsfase, udviklingsfase, driftsfase samt den fase, hvor et VE-projekt bliver nedlagt igen. Målet er, at udbygningen af vedvarende energi bidrager til andre grønne målsætninger, såsom øget biodiversiteten, udtagning af lavbundsjord og sikring af grundvandet.

”I dag er det de færreste kommuner, der også inddrager naturhensyn, miljøbeskyttelse eller grundvandsvandsbeskyttelse i planlægningen af VE-projekter. Blev vi bedre til at samtænke miljø- og klimaindsatserne, så ville vi kunne få endnu større gavn. Så vores principper går egentlig ud på at få kommuner, naboer og andre interessenter til at stille de rigtige spørgsmål og krav i processen,” siger Rasmus Lildholdt Kjær.

Kaster man et blik på selve principperne handler de blandt andet om bedre planlægning og respekt for værdifuld natur. At naboer bliver inddraget tidligt i processen, og at man grundigt undersøger projekternes konsekvenser for miljø og natur.

Det lyder banalt, og det er det sådan set også, medgiver Rasmus Lildholdt Kjær.

”Det er ret beset ikke den dybe tallerken, vi kommer med her. Omvendt må man jo også bare konstatere, at det er et enormt forbedringspotentiale. Så målet er at inspirere kommunerne til at stille de rigtige spørgsmål fra start, så vi også udnytter de synergier, der ligger i at samtænkte naturhensyn i planlægningen af VE-projekter,” siger han.

En tjekliste

Maria Reumert Gjerding ser principperne for en form for tjekliste, som kommuner, stat og energiselskaber kan gøre brug af, når nye projekter skal udvikles i fremtiden.

”Så vi ikke kun skaber et vedvarende energiprojekt, men rent faktisk udnytter muligheden for også at beskytte grundvandet eller udtage lavbundsjorder, hvis vi lægger det rigtigt,” siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

”Men det handler lige så meget om at anerkende, at der bor nogle mennesker ude i det åbne land, hvor man gerne vil have sine projekter. Mennesker som har en interesse i, at det bliver et federe sted at bo og leve. Og her har man godt nok fejlet et par gange,” siger Maria Reumert Gjerding.

Hvor har du set, at man har fejlet?

”Vi har eksempelvis set et projekt ved Thorup-Sletten, hvor vi har været i konflikt. Vi oplever nogen gange ude i kommunerne, at vi som forening bliver præsenteret for et fuldstændigt færdigt projekt,” siger Maria Reumert Gjerding.

Men kommer det ikke til at gå langsommere, hvis man skal til at sikre, at alle altid er glade med en lang tjekliste?

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at alle bliver glade. Men vi får forhåbentlig færre klager. Eksempelvis skal den indledende screening sikre, at der ikke opstilles vedvarende energi, hvor der er store landskabelige interesser, eller hvor der er direkte konflikt med naturen,” siger hun.

Læs principaftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Rasmus Lildholdt Kjær

Adm. direktør og medstifter, Better Energy
cand.jur. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00