Europa-podcast: Sådan er fronterne trukket op efter budget-topmødet

PARLAMENTET: Sidste uges topmøde endte uden en aftale. Altinget Parlamentet giver dig et overblik over, hvad der skete, og hvordan muligheden ser ud for at lande en aftale næste gang.

Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og hendes kollegaer fra Østrig, Holland og Sverige stod fast på deres strategi ved sidste uges topmøde.

Målet var – og er stadig – at bidraget til EU-budgettet fra medlemslandene skal være på 1,00 procent af BNI. Men det er resten af medlemslandene ikke enige med dem i.

Derfor måtte alle parter tage hjem fra Bruxelles uden en aftale, og derfor er der i hvert fald brug for et nyt topmøde, før stats- og regeringscheferne kan blive enige om EU's syvårige budget i 2021-2027.

Men hvad skete der helt præcis på det topmøde, der endte uden en aftale? Kommer Danmark og resten af sparebanden til at holde fast i deres krav, eller vil de gå på kompromis næste gang?

Det ser vi nærmere på i denne udgave af Altingets EU-podcast, Parlamentet, som Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, i denne omgang er vært for. Han har besøg af EU-redaktør Emma Qvirin Holst.

Abonner på Parlamentet i iTunes | Acast | Spotify

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00