Faglærte hos Aalborg Portland skyder Enhedslistens forslag i CO2-forhandlinger ned
De fag- og ufaglærte på Aalborg Portland er uforstående overfor Enhedslistens forslag om at sætte CO2-afgiften yderligere op og bruge 250 millioner kroner på at efteruddanne medarbejderne til nye, grønne job. Det er de allerede i fuld gang med på virksomheden, lyder det.


Rikke Brøndum
Journalist og redaktørEn højere afgift til de forurenende virksomheder og samtidig 250 millioner kroner til at efteruddanne sig til helt nye, grønne job i andre brancher.
Det tilbud skulle umiddelbart lyde tillokkende for lønmodtagerne på landets industrivirksomheder.
Men ikke for de ansatte på Aalborg Portland. Her mener fællestillidsmanden for medlemmerne af 3F, Dansk El-forbund og Dansk Metal, at Enhedslistens seneste forslag til forhandlingerne om en CO2-afgift er skudt helt ved siden af.