Landinspektørforening: Sådan skal en jordreform se ud

FN's 17 verdensmål sætter en markant og ultimativ dagsorden for den store samfundsopgave at skabe fremtidens bæredygtige landskaber. Meget er i spil – klimaet, biodiversiteten, vandmiljøet, grundvandet, energiforsyningen, fødevaresikkerheden, sundheden, leve- og bomiljøet.

Da interesserne for anvendelsen af det åbne land er mangfoldige og pladsen samtidig trang, er det nødvendigt, at flere hensyn varetages på de samme arealer. Der er behov for multifunktionalitet. Det har skabt en politisk erkendelse af, at en jordreform er nødvendig. Flere demonstrationsprojekter har samtidig vist, at man ved lokalt forankrede dialogbaserede løsninger kan opnå flere formål i det åbne land.

Landinspektørforeningen peger i dette indlæg på en række forslag til at optimere processen i multifunktionelle projekter i det åbne land.

Undgå silotænkning
Realisering af multifunktionelle projekter i det åbne land kalder på et smidigt samarbejde på tværs af sektorer.

Landinspektørforeningen foreslår derfor, at kommunerne etablerer tværgående forvaltningsenheder til planlægning og forvaltning af multifunktionel arealanvendelse i det åbne land.

Desuden er der et generelt behov for at revurdere mange af de låste retningslinjer fra den amtslige sektorplanlægning, som ved strukturreformen i 2007 blev overført til kommuneplanerne. De nuværende kommuneplanrammer for det åbne land bør ændres fra at være retningslinjer og udpegninger, der prioriterer visse arealanvendelser i forhold til andre, til at være politisk prioriterede rammer for udvikling af arealanvendelsen i det åbne land ved udpegning af retningslinjer for områder til multifunktionel arealanvendelse.

Sektorlovgivningen indeholder i et vist omfang ekspropriationshjemmel til at fremme specifikke projekter. Landinspektørforeningen anbefaler at anvende dette virkemiddel, når hjemmel er til stede, hvis frivillighed ikke kan opnås.

En ekspropriationsmulighed er ikke i modstrid med multifunktionel jordfordeling og dialogbaserede løsninger. Det kan derimod tilskynde skeptiske lodsejere til at indgå aktivt i forhandlingerne, når de ved, at samfundet i sidste ende er parat til at ekspropriere for at opnå en multifunktionel arealanvendelse.

Interessevaretagelsen
En jordreform, hvor mange og forskellige interesser skal i spil i udviklingen af fremtidens bæredygtige landskaber, kalder på en rettidig proces, hvor interesserne kan prioriteres. Jo før interesseprioriteringerne finder sted jo bedre.

Landinspektørforeningen anbefaler, at multifunktionelle projekter faciliteres af en neutral opmand eller fagperson efter et armslængdeprincip

Torben Juulsager
Formand, Den danske Landinspektørforening

Landinspektørforeningen foreslår, at interessevaretagelse og prioritering i storskala-projekter finder sted i et demokratisk planlægningsparadigme, som vi kender det fra planloven. Elementer fra kommune- og lokalplanprocesserne kan implementeres i en ny landskabsplanproces og -type.

Landinspektørforeningen foreslår, at interessevaretagelsen ved mindre lokale projekter gennemføres ved borger- og interessentmøder med myndighedsdeltagelse og under professionel facilitering af en neutral fagperson.

Facilitering med armslængde
En vellykket, lokalforankret, multifunktionel jordreform baseret på planlægningsmetoder, multifunktionel jordfordeling og andre forhandlingsbaserede værktøjer vil indeholde komplekse forhandlinger, hvor løsningerne ikke kan gives på forhånd, men fremkommer som et resultat af dialogen med lodsejere, myndigheder og interessenter.

Denne dialog fordrer en kreativ og målrettet indsats for at kunne lede forhandlingerne i den rigtige retning – også i situationer, hvor øjebliksstemninger og konflikter kan blokere for forhandlingsløsninger.

Landinspektørforeningen anbefaler, at multifunktionelle projekter faciliteres af en neutral opmand eller fagperson efter et armslængdeprincip, hvor facilitator søger forhandlingsløsninger uden at have egeninteresser eller myndighedsbeføjelser at varetage.

Hvem skal betale?
Staten, regionerne og kommunerne kan ikke alene finansiere en jordreform. Skal vi lykkes med en multifunktionel jordreform er det væsentligt, at alle sektorer af samfundet tager medansvar.

Fonde, sammenslutninger og foreninger kan spille en aktiv rolle som opkøbere og forvaltere af for eksempel marginale landbrugsjorder, der fremover skal tjene som naturkorridor- og klimatilpasningsarealer.

Skal vi lykkes med en multifunktionel jordreform er det væsentligt, at alle sektorer af samfundet tager medansvar.

Torben Juulsager
Formand, Den danske Landinspektørforening

Private virksomheder kan få klimakreditter og grønnere regnskaber ved eksempelvis at erhverve og udvikle skove og udtagne lavbundsarealer, der bidrager til CO2-reduktion. Banker og realkreditinstitutter kan spille ind med hele landbrugsejendomme fra tvangsauktioner til en jordpulje, der kan blive katalysator for jordfordeling lokalt.

Anvendelse af tidsbegrænset støtte til at fremme en ekstensiveret driftsform har været flittigt anvendt i landskabsforvaltningen. Det indebærer en risiko for, at arealanvendelsen kan vende tilbage til den intensive landbrugsanvendelse efter støtteperiodens udløb. Udfordringerne med klima og biodiversitet kalder imidlertid på permanente løsninger.

Landinspektørforeningen foreslår derfor, at støtteudbetaling til at udtage jorder af landbrugsdrift skal ske som tidsubegrænsede aftaler, der sikres på ejendomsniveau.

Flaskehalse forude
Udrulles en jordreform med ophæng i multifunktionel jordfordeling kan jordfordelingsekspertisen blive en flaskehals, hvis alle jordfordelingssager skal planlægges af Landbrugsstyrelsen.

Landinspektørforeningen foreslår derfor, at der inddrages andre private jordfordelingsplanlæggere og kompetencepersoner i de multifunktionelle jordfordelinger.

Landinspektørforeningen foreslår desuden – i samme flaskehalse-kontekst – et forenklet og uddelegeret procesforløb ved mindre jordfordelinger. Her kan kontrollen med opfyldelse af jordfordelingens formål, sikring af gennemførligheden af matrikulære forandringer, sikring af pant- og servituthaveres rettigheder samt afsigelse af jordfordelingskendelsen passende uddelegeres til en beskikket landinspektør i samarbejde med et kreditsagkyndigt medlem af Jordfordelingskommissionen.

Andre virkemidler
Et godt udgangspunkt for enhver jordfordeling er erstatningsjord, og det bliver endnu mere nødvendigt i multifunktionelle jordfordelinger, hvor mange jorder skal udtages af landbrugsdriften.

Landinspektørforeningen anbefaler kommunerne at udnytte jordfordelingslovens eksisterende mulighed for at etablere kommunale jordkøbsnævn til strategiske jordopkøb til jordpuljer i forbindelse med multifunktionelle jordfordelinger.

I mindre multifunktionelle projekter, som vil omfatte ejendomsændringer, kan en jordfordeling være en for omfattende og langsommelig proces.

Landinspektørforeningen foreslår, at mindre projekter, som gennemføres ved helt traditionelle aftalebaserede jordomlægninger med efterfølgende matrikulær berigtigelse, fritages for tinglysningsafgifter. Afgiftsfritagelsen skal betinges af, at projektet opfylder multifunktionelle kriterier.

Vi står over for et markant paradigmeskifte i anvendelsen af det åbne land

Torben Juulsager
Formand, Den danske Landinspektørforening

Ændringer i arealanvendelsen forudsætter ikke nødvendigvis ejendomsændringer. Landinspektørforeningen vil fremhæve anvendelsen af tinglyste anvendelsesaftaler eller rådighedsindskrænkninger mod kompensation. Det er et velegnet og fleksibelt virkemiddel blandt andet i tilfælde af, at en lodsejer fortsat ønsker at bevare ejerskabet til landbrugsjord eller anden jord, som bliver omfattet af en aftalebaseret regulering, for eksempel forbud mod anvendelse af pesticider.

Landinspektørforeningen foreslår, at landbrugslovens ejerskabsrestriktioner i forhold til landbrugsjord lempes, da de kan være en barriere for ejerskab til og medfinansiering af multifunktionelle projekter, hvor landbrugsjord udtages til natur- og rekreative formål. Det vil åbne større mulighed for at fonde, konsortier og landsbyfællesskaber kan opnå ejerskab til et jordstykke, som bliver udlagt til et andet formål end landbrugsdrift – ejerskabet skal gøres betinget af formålet.

Måske bør landbrugspligten helt ophæves på jorder, der ikke fremover skal drives landbrugsmæssigt, og hvor samfundet investerer ressourcer i en ændring og fastholdelse af en mere multifunktionel arealanvendelse? Indføres der i stedet naturpligt, kunne ejendoms- og grundværdibeskatningen helt bortfalde for sådanne naturarealer. Det ville også motivere landmænd og andre lodsejere til at etablere flere naturarealer.

Planlovens zoneregler og visse af særlovgivningens beskyttelsesregler giver udfordringer i forhold til multifunktionel arealanvendelse. Landinspektørforeningen foreslår, at reglerne gennemgås og lempes, så det bliver nemmere både praktisk og administrativt at skabe anden anvendelse i det åbne land.

Endelig er det en landinspektørerfaring, at der kan opstå unødige komplikationer og ekstraordinært tidsforbrug i forbindelse med den afsluttende berigtigelse af ejendomsændringer, hvis den ejendomsretlige forundersøgelse i en jordfordeling har været utilstrækkelig.

Landinspektørforeningen foreslår derfor, at forundersøgelsen, ud over en teknisk undersøgelse og finansieringsplan, også omfatter en ejendomsmæssig undersøgelse af hævds- og matrikulære forhold, servitutter, hæftelser og adgang til offentlig vej. Forhold og rettigheder, som har afgørende betydning for, om ejendomsændringer i sidste ende kan gennemføres.

Nødvendigt paradigmeskifte
Vi står over for et markant paradigmeskifte i anvendelsen af det åbne land – fra monoanvendelse af landzonen til multifunktionel landdistriktsudvikling. Skal det lykkes, skal vi arbejde helhedsorienteret, men lokalt forankret.

Alle ressourcer og kompetencer skal i spil. Landinspektørforeningens forslag er ikke fyldestgørende, men et indspil til at optimere processen i multifunktionelle projekter på vejen mod en jordreform.