Nu udkæmpes slaget om mindsteløn ved EU-domstolen – og Danmark har en svær sag
Tirsdag skal Danmark tale sin sag for at få annulleret det omstridte mindstelønsdirektiv ved EU-domstolen i Luxembourg. Kampen bliver svær, men Danmark kan håbe at få knæsat princippet om, at EU ikke må blande sig i løn, siger ekspert.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørTirsdag den 17. september er ikke en hvilken som helst dag – i hvert fald ikke for arbejdsmarkedets parter.
Her skal Danmark nemlig forsøge at overbevise EU-Domstolen i Luxembourg om, at den skal annullere det omdiskuterede direktiv om mindsteløn.
Et direktiv, som både SVM-regeringen og parterne frygter kan blive en glidebane mod mere politisk indblanding i lønningerne og derfor har kæmpet indædt imod, siden det blev fremsat af EU-Kommissionen for næsten fire år siden.