Nye beregninger fra regeringen: Så mange milliarder spares på, at kvinder får færre børn end forventet
Nye befolkningsprognoser med lavere forventninger til kvinders fertilitet står til at skære et par milliarder kroner eller flere af udgifterne til at dække det demografiske træk frem mod 2030. Det viser Finansministeriets beregninger.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet bliver billigere for finansminister Nicolai Wammen (S) at leve op til regeringens løfte om at tilføre kommuner og regioner flere penge i takt med, at der – heldigvis – bliver flere børn og ældre.
Det skyldes, at der er udsigt til at blive skruet ned for forventningerne til, hvor mange flere børn der rent faktisk vil komme til verden de kommende år, når Danmarks Statistik og Dream til juni præsenterer en opdatering af de officielle befolkningsprognoser.
Den aktuelle fertilitetsrate er på 1,5 og står i de nuværende befolkningsprognoser til at stige til 1,9 i 2030 for så at ligge fast på det niveau fremover.
Nye beregninger fra Finansministeriet viser, at hvis den langsigtede fertilitetsrater nedjusteres til enten 1,7 eller 1,5, så vil det kunne spare regeringen for mellem to og knap seks milliarder kroner frem mod 2030.
I sin 2030-plan forudsætter regeringen, at det fra 2023 til 2030 koster 19 milliarder kroner at lade de offentlige bevillinger stige i takt med, at der bliver flere ældre og børn.
Når forventningerne til antallet af børn nedjusteres, bliver den demografisk betinget udgiftsstigning mindre. Dermed sparer regeringen penge, som praktisk talt kan sidestilles med, at det finanspolitiske råderum forøges tilsvarende.
Dream har endnu ikke meldt ud, hvor meget fertilitetsraten bag befolkningsprognoserne vil blive sænket. Men kun at den bliver sænket.
Det skal ses i lyset af, at den aktuelle forudsætning om, at kvinder i gennemsnit vil føde 1,9 børn, ligger over niveauet de seneste årtier. Og at den langsigtede tendens er, at kvinder i Danmark føder færre børn.