Rådet for Grøn Omstilling til ny regering: Stil krav til offentligt indkøb af cement og beton

Byggeri og infrastrukturprojekter står i dag for cirka ti procent af den samlede CO2-udledning i Danmark.

Så hvis vi skal nå i mål med at reducere klimaaftrykket med 70 procent i 2030, skal vi reducere udledningerne fra byggeriet markant.
 
Når det kommer til at reducere byggeriets klimabelastning, er en af de største udfordringer vores storforbrug af beton. Det er et billigt og holdbart materiale, og netop derfor er beton det byggemateriale, der bliver brugt mest på verdensplan – det gælder også herhjemme.

Selvfølgelig skal de fremtidige generationer ikke passes i daginstitutioner, der er opført i de mest klimabelastende byggematerialer

Ulrikke Nelboe Møllegård
Studentermedhjælper i Rådet for Grøn Omstilling

Men det er også et byggemateriale med et meget stort klimaaftryk. Det skyldes, at beton indeholder cement, som udleder store mængder CO2 under produktionen. Faktisk står cementproduktionen for næsten fem procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Det svarer til den årlige udledning fra knap 900.000 personbiler.

Stor forskel på udledningen

I Danmark bruger vi årligt ti millioner tons beton. Det svarer til, at hver dansker bruger 1,7 tons beton om året eller omkring 140 tons i en hel levetid. Energistyrelsen forventer, at efterspørgslen af beton vil stige frem imod 2035, og det vil som udgangspunkt øge CO2-udledningerne markant.

I dag er der ikke sat klimakrav til brugen af cement og beton. Det er problematisk, da der er stor forskel på de forskellige cementtypers klimaaftryk.

Aalborg Portland har udviklet Futurecem, som har en klimabelastning der er op til 30 procent lavere end deres typiske anvendte produkter, Rapid og Basis.

I modsætning hertil har Hvid cement et klimaaftryk der er knap 30 procent højere end standardprodukterne. Da cement er en hovedbestanddel i beton, kan der derfor være forholdsvis store klimabesparelser at hente, alt efter hvilken cementtype der bruges.

Netop derfor bør der stilles politiske krav til hvilken type cement og beton, der kan bruges i byggeriet.

Klima over æstetik

Her er offentligt byggeri et godt sted at starte. Offentligt byggeri står nemlig for omkring 50 procent af det samlede byggeri i Danmark.

Det offentlige bør derfor dels reducere forbruget og dels bruge dens store indkøbsmuskel til at efterspørge cement og beton, der har det laveste klimaaftryk.

I dag findes der faktisk i flere kommuners lokalplaner direkte krav til at bygge med den klimatungeste hvide beton. Når hvid beton indgår i lokalplaner, er det ofte ud fra et argument om æstetik.

Men der findes, ud over æstetikken, aktuelt ikke nogen gode argumenter for at bruge hvid cement frem for grå cement, da der i forhold til både funktionalitet og styrkekrav findes grå – og altså mere klimavenlige - alternativer.

Men ønsker man at reducere udledningerne fra byggeriet, nytter det ikke at sætte subjektiv æstetik over klima.

Nødvendigt at stille krav

Den nye regering bør gøre det til en klar målsætning at drive udviklingen af mere bæredygtigt byggeri.

Og her er det helt nødvendigt at stille krav, der sikrer, at det udelukkende er de mindst klimabelastende cementtyper, der bruges i offentligt byggeri og infrastrukturprojekter.

For selvfølgelig skal de fremtidige generationer ikke passes i daginstitutioner, der er opført i de mest klimabelastende byggematerialer.

Særligt ikke når der findes gode alternativer med mindre klimaaftryk. Det bringer os ikke i mål, men det vil reducere klimabelastningen betydeligt og inspirere private bygherrer til at gøre det samme.