Rokade: Enhedslisten har fundet Gjerdings grønne afløsere
NAVNE: Enhedslisten har valgt et nyt hold til at dække Maria Gjerdings grønne ordførerskaber, efter hun har forladt politik for at blive præsident i Danmarks Naturfredningsforening.


Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentMaria Gjerdings opgaver på det grønne område bliver fremover fordelt mellem Pelle Dragsted, Øjvind Vilsholm og Søren Egge Rasmussen fra Enhedslistens folketingsgruppe. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.
Med Gjerdings exit har Enhedslisten valgt at knytte økonomi- og erhvervspolitik sammen med grøn omstilling ved at lade Pelle Dragsted blive samlet ordfører for demokrati, økonomi og erhverv samt grøn omstilling.
Folketingsgruppens nye medlem Øjvind Vilsholm kommer fra kommunalpolitik i Furesø og overtager ordførerskabet for natur og miljø.
Sidste del af ordførerrokaden gælder områderne klima, landbrug og dyrevelfærd, som går til nuværende fødevare- og energiordfører Søren Egge Rasmussen.
Maria Gjerding blev 7. april valgt som ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Du kan læse et interview med den nyvalgte DN-præsident her.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Maria Reumert Gjerding

Pelle Dragsted
