Theresa Scavenius: Regeringens flyafgifter kommer ikke til at føre til CO2-reduktioner

Regeringen har fremsat et forslag om at lægge en CO2-afgift på 13 kroner på indenrigsflyrejser. Den politiske diskussion har indtil videre handlet om, at det niveau er for lavt, og at den burde være højere. 

Det vil sige, at de politiske forhandlinger kommer til at handle om det slagsmål, og vi kan forvente, at regeringen vil give sig lidt og for eksempel acceptere støttepartiernes forslag på 100 kroner. I det tilfælde vil alle være glade: Både regeringen og støttepartierne.  

Men klimapolitisk ville det være problematisk, fordi afgiften næppe vil føre til mange CO2-reduktioner.  

Udgangspunktet er selvfølgelig godt: Forureneren skal betale. Det bør egentligt være flyselskaberne, der betaler for den forurening, deres varer på hylden medfører. Det vil så betyde, at de bliver nødt til at sætte nogle højere priser. Det ønsker man så ikke, så man vælger at lægge afgiften over på forbrugerne.  

Det er selvfølgelig fint med et signal om, at sorte fly skal i gang med en stor teknologisk omstilling inden for få år.  

Hvis jeg sad i Folketinget, ville jeg selvfølgelig som udgangspunkt stemme for sådan en afgift på sorte fly. Men der melder sig ekstrem mange spørgsmål, som jeg ville kræve at få besvaret, før jeg ville kunne stemme for.  

13 kroners afgift får ingen reel effekt for 2030-målsætningen 

For det første er det helt forkert at starte med at diskutere et niveau for en afgift uden at diskutere målet.  

Vi har at gøre med et udspil, som hverken vil føre til CO2-reduktioner, og som heller ikke er et effektivt instrument til at sikre investeringer i grøn flyteknologi.  

Theresa Scavenius
Folketingskandidat, Alternativet

Hvis vi er enige om målet, er det nødvendigt at overveje, hvorvidt det politiske instrument svarer til det mål, man ønsker. Og her vil jeg så tvivl om, hvorvidt en afgift på 13 kroner vil have nogen effekt på at nå en 2030-målsætning.  

Det skyldes selvfølgelig, at 13 kroner ligger væsentligt lavere, end hvad det blot koster at købe en pladsbillet i flyet, så det vil ikke have en adfærdsmæssig stor effekt. En anden årsag til, at afgiften ikke vil have nogen stor effekt, skyldes, at den overordnede førte lufthavnspolitik trækker væsentligt i den anden retning.  

De seneste par år har regeringen ført en aktiv politik for at udvide lufthavnen og fordoble antallet af passagerer. Det betyder, at sommeren 2022 var det år med flest antal passagerer nogensinde.  

Der har fra lufthavnens side (hvor staten ejer knap 40 procent) været særligt fokus på at udvide antallet af indenrigsflyvninger. Det er sket gennem forskellige tiltag som gunstige vilkår, prisreduktioner og mange millioner til markedsføring.  

Det er forventningen, at antallet af flyvninger vil stige fremadrettet. Det vil sige, at der er ikke lavet en politisk plan for at lave CO2-reduktioner fremadrettet inden for flybranchen. Der føres en aktiv plan for det modsatte. Det vil sige, at man påfører passagererne en afgift, som ingen effekt vil have.  

Forslaget er starten, men det skal kvalificeres 

Et andet spørgsmål, som er vigtigt at få besvaret, er følgende: Regeringen foreslår, at afgiften skal finansiere investeringer i grønne brændsler.