Det er skræmmende uambitiøst, at landets nye klimaministre ikke sidder med i de tunge udvalg

Regeringsgrundlaget er en kæmpe mavepuster for den grønne omstilling. På små otte sider af i alt 63 skitseres kursen for den nye regerings klimapolitik.  

Desværre er der ikke meget andet at finde end allerede vedtaget og lunken politik forklædt som ny og ambitiøs klimapolitik. Med ukonkrete tiltag og målsætninger er kursen derfor sat mod endnu en epoke af klimasvigt.  

For helt grundlæggende er der en afgrundsdyb kløft mellem SVM-regeringens klimapolitik og klimavidenskaben. De kommende år er entydigt udråbt til de absolut mest afgørende år for vores livsgrundlag.  

Det er derfor hovedrystende, at regeringen kalder sig ambitiøs ved blot at bekræfte målsætningerne i 2025 og 2030. Målsætninger, som Klimarådet vel at mærke ikke længere vurderer, er i overensstemmelse med Parisaftalen.  

Men regeringens øvrige program byder ikke på et eneste konkret forslag, der leverer tilstrækkelige reduktioner til at indfri målsætningerne. Bekræftelsen af de eksisterende løfter er i bedste fald et røgslør for at skjule regeringens rådvildhed. 

Barren sættes lavt fra start

Blandt de få konkrete tiltag hitter regeringen på en flyafgift på 100 kroner. Det manglede da bare. For Danmark er et ud af fire lande i EU, som endnu ikke har en flyafgift. Det er en af de lavest hængende frugter, og vi er allerede kommet for sent til timen.  

Det er derfor foruroligende, når flyafgiften udråbes som en af regeringens nye 'store' tiltag. Det sætter barren skræmmende lavt fra start. 

Det siges, at børn skal ses, men ikke høres. Samme rationale lader til at gennemsyre regeringens klimapolitik. Den er i hvert fald blevet placeret ved børnebordet, hvor ingen af landets nu to klimaministre sidder med i hverken koordinations- eller økonomiudvalget.

Rosanna Børsting Sørensen, Andreas Stokkendal
Klimaaktivister

Fremrykningen af målet om neutralitet i 2045 er et mikroskopisk lyspunkt. Manglerne i programmet trækker dog så store skygger, at det er svært overhovedet at se noget lys.  

Foruden de utilstrækkelige klimamål mangler der konkrete tiltag til at omstille landbruget og transportsektoren. Det er især den uspecifikke CO2-afgift på landbruget og den fortsatte prioritering af privatbilismen, som får alarmklokkerne til at ringe.  

For selvom en CO2-afgift er et omkostningseffektivt værktøj, siger regeringsgrundlaget hverken noget konkret om hvornår, hvor høj eller hvor mange reduktioner sådan en afgift skal levere.  

Afgiften må til gengæld ikke have nogen konsekvenser for erhvervslivets konkurrenceevne og arbejdspladser. Samtidigt fredes den animalske produktion, og der satses stort på umodne teknologier. Anført af Venstre sætter regeringen dermed omstillingen af landbruget fuldstændigt i stå.   

Regeringens klimapolitik er parkeret ved børnebordet 

I transportsektoren er antallet af elbiler endda blevet målet i sig selv. Men det snævre fokus på el-biler fjerner opmærksomhed fra den egentlige opgave: at stoppe salg af nye fossilbiler hurtigst muligt og samtidigt prioritere den kollektive trafik i stedet for at asfaltere os til klimakollaps.