Debat

V-kandidat: Greenbashing af virksomheder spænder ben for den grønne omstilling

Der skal etableres en mulighed for, at greenbashing på lige fod med greenwashing kan anmeldes til Forbrugerombudsmanden, skriver Marianne Lynghøj (V).

Klimaaktivister demonstrerer foran Aalborg Portland. Greenbashing, der spænder ben for den grønne omstilling, skal kunne anmeldes til Forbrugerombudsmanden og få konsekvenser, skriver Marianne Lynghøj Pedersen (V).
Klimaaktivister demonstrerer foran Aalborg Portland. Greenbashing, der spænder ben for den grønne omstilling, skal kunne anmeldes til Forbrugerombudsmanden og få konsekvenser, skriver Marianne Lynghøj Pedersen (V).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Marianne Lynghøj Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Få ting kan bringe sindene i kog blandt grønne NGO’er og klimaaktivister som virksomheder, der tillader at fortælle omverdenen og forbrugerne om deres bæredygtighedstiltag. Antallet af greenwashing-klager hos Forbrugerombudsmanden er vokset fra 16 til 64 fra 2019 2020.

Greenwashing skal have konsekvenser. I modsætning til greenwashing er greenbashing fuldstændig konsekvensfrit, og det kan spænde ben for den grønne omstilling.

Partiet Frie Grønne har lanceret en storstilet kampagne, der hænger navngivne virksomheder og erhvervsledere ud som ”anti-klimaaktivister”. Kampagnen knytter øgenavne til navngivne personer, der portrætteres, som var de skurke i et computerspil.

Argumentet for kampagnen er, at de navngivne virksomheder modarbejder klimahandling. Men gør de nu også det? Hvem faktatjekker, at den påstand er korrekt? Det er der ikke nogen, der gør.

David og Goliat

Er det også så vigtigt, kunne man fristes til at spørge? Ja, det er det. For i mediebilledet er det ikke de små partier og NGO’erne, der er David. De er Goliat.

De har en enorm magt, som er demonstreret adskillige gange, hvor de har fået selv de største virksomheder til at krybe tilbage i sneglehuset, hvis de har stukket næsen frem omkring deres bæredygtighedstiltag.

Danske virksomheder er i gang med en enorm omstilling, men forbrugerne er håbløst bagud

Marianne Lynghøj (V)
Folketingskandidat

Greenbashing fører til greenhushing – virksomheder tier med deres grønne tiltag af frygt for kritik for greenwashing.

Det er kæmpe problem for den grønne omstilling. Det er ikke gratis for virksomhederne at omstille sin produktion og blive mere bæredygtige.

Tværtimod er bæredygtighed ofte forbundet med betydeligt øgede omkostninger til investeringer, udvikling og tiltag i værdikæden. Og der er kun en til at betale for det; forbrugeren.

Aalborg Portland har brugt syv år på at udvikle en ny type cement, FutureCEM, der er produceret med nye materialer og under levere temperaturer, som betyder, at produktionen af FutureCEM udleder 30 procent mindre CO2 per ton. Det har kostet en halv milliard at udvikle den nye cement. Der er bare et problem – kun meget få vil købe den mere bæredygtige, men også dyrere cement.

I en analyse fra Landbrug & Fødevarer svarer under hver femte forbruger, at de lægger vægt på, at en vare er bæredygtigt fremstillet eller klimavenlig, når de køber ind.

Forbrugeransvar

Danske virksomheder er i gang med en enorm omstilling, men forbrugerne er håbløst bagud, når det kommer til at ændre vaner og efterspørge og købe produkter, der er produceret mere bæredygtigt.

Men hvem kan klandre forbrugerne for ikke at købe bæredygtigt, hvis ingen virksomheder tør fortælle om, at de er i gang med en omstilling, der har gjort eller skal gøre deres produkter mere bæredygtige.

Som forbrugere er vi i dag overladt til virksomhedernes CSR-rapporter, hvis vi skal have bare den mindste viden om, hvordan en virksomhed arbejder med grøn omstilling, og hvem finder lige sådan en frem, når man står foran køledisken en onsdag eftermiddag.

Ifølge den seneste rapport fra FN’s klimapanel er der en lineær sammenhæng mellem mængden af CO2 i atmosfæren og temperaturstigningerne. Det betyder, at hvert kilo CO2, vi kan spare tæller.

Derfor gør det en forskel, hvis vi som forbrugere tager et lidt mere bæredygtigt valg. Det løser ikke klimakrisen, men det gør en forskel og det bringer os et skridt videre mod et bæredygtigt samfund.

Greenbashing skal have konsekvenser

Venstrefløjen og klimaaktivisterne elsker at kritisere virksomheder for, at de kun vil producere mere bæredygtigt for at tjene penge. Hvornår er det blevet et problem?

Hvis danske virksomheder kan øge deres profit på at producere bæredygtigt, siger jeg da bare halleluja. Det er netop vejen til et bæredygtigt og velstående samfund.

Derfor skal greenbashing have konsekvenser – præcis som greenwashing har det. Bliver en virksomhed dømt for greenwashing koster det, udover massiv skade på virksomhedens omdømme, en bøde.

Der skal etableres en mulighed for, at greenbashing kan anmeldes til Forbrugerombudsmanden, og bliver man dømt for greenbashing, skal det også koste en bøde. I dag er bøden for greenwashing 10.000 kroner. Den skal hæves, så domme for greenwashing eller greenbashing reelt kan mærkes.

Vi kommer ikke i mål med et bæredygtigt samfund med klimamål og regler om CO2-udledning alene. Der skal forbrugere og virksomheder til at fylde reglerne ud, producere nye produkter og ændre indkøbsvaner, så vi når målene.

Greenwashing har konsekvenser. Sådan skal det være. Greenbashing, der spænder ben for den grønne omstilling, skal naturligvis også have konsekvenser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Lynghøj Pedersen

Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer, fhv. folketingskandidat (V)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00