Der mangler viden om effekten af udbud

Af Ole Helby Petersen
Seniorforsker ved KORA

Nu får kommunerne udvidede muligheder for at sende opgaver på hjemmeplejeområdet i udbud. Man kunne måske forvente, at det skete på baggrund af en klar dokumentation for, at flere udbud giver bedre eller billigere hjemmepleje.

Men der mangler viden og dokumentation for, hvorvidt udbud faktisk giver bedre eller billigere hjemmepleje.

KORA har for nylig lavet en gennemgang af de undersøgelser, der findes på området, og den viser, at effekterne både af den ”gamle” godkendelsesmodel og den nye udbudsmodel er sparsomt dokumenteret.

Selvom der generelt er kommet flere private udbydere på området, er der store forskelle i antallet af private leverandører på tværs af bykommuner og landkommuner. Det frie valg er altså ikke lige reelt alle steder i landet.

Ole Helby Petersen
Seniorforsker ved KORA

Det gælder både i forhold til prisen og kvaliteten af de hjemmeplejeopgaver, som kommunerne og private virksomheder løser.

Ti år med frit valg
Det er i år 10 år siden, at der blev indført frit valg på hjemmeplejeområdet i Danmark.

Kommunerne har inden for de hidtidige rammer kunnet sende opgaver i udbud, hvis de har ønsket det.

Tal fra Fritvalgsdatabasen viser dog, at langt de fleste kommuner har valgt at bruge den såkaldte godkendelsesmodel, hvor der udelukkende er tale om en konkurrence på kvaliteten.

Mange aktører på området forventer alligevel, at kommunerne fremover vil vælge at sende flere opgaver i udbud og dermed skabe en større konkurrence på prisen.

Det må delvist tillægges den politiske signalværdi, som ligger i en fælles aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Sparsom viden om effekter
En undersøgelse, som det tidligere AKF (nu KORA) i 2012 lavede for regeringens Udbudsråd, viser, at de prismæssige effekter ved at indføre frit valg på hjemmehjælpsområdet hidtil ikke har været dokumenteret. Vi ved altså ikke, om de samlede udgifter er gået op eller ned.

I tilfredshedsundersøgelser blandt de ældre er der tendens til lidt større tilfredshed med de private leverandører, når det gælder levering af praktisk hjælp, mens der omvendt er lidt større tilfredshed med de kommunale leverandører, når det gælder personlig pleje.

I forhold til vilkår for medarbejderne på plejeområdet er der ikke dokumenteret signifikante effekter i forhold til indførelsen af frit valg, men også dette forhold er relativt dårligt dokumenteret.

Endelig viser flere studier ikke så overraskende, at konkurrenceudsættelse og frit valg har ført til en modning af markedet for hjemmehjælp. Men selvom der generelt er kommet flere private udbydere på området, er der store forskelle i antallet af private leverandører på tværs af bykommuner og landkommuner. Det frie valg er altså ikke lige reelt alle steder i landet.

Besparelser baseret på skøn
I aftalen mellem KL og regeringen er indlagt en besparelse på 132 mio. kr., der udmøntes som en reduktion i det kommunale bloktilskud. Men i lyset af, at der på hjemmehjælpsområdet ikke foreligger en egentlig dokumentation af de økonomiske effekter, kunne det tal lige så godt have været sat til nul kroner, 200 mio. kr. eller 400 mio. kr. Det er i alle tilfælde tale om et løst skøn.

Baseret på den eksisterende viden må der siges at være meget sparsom dokumentation for, hvad de ændrede regler vil betyde for prisen og kvaliteten af servicen. Når regeringen og KL nu indfører nye regler på området, bør det derfor være et minimumskrav, at der samtidig afsættes midler til at undersøge, om det faktisk giver bedre og/eller billigere hjemmeplejeydelser for skattekronerne.