Kommunale serviceniveauer indespærrer handicappede

Sytter Kristensen 
Landsformand for LEV

En ikke-offentliggjort rapport fra KL viser, at en række kommuner svigter deres opgaver groft, når det gælder ledsagelse til mennesker med betydelige handicap.

I mindst 10 kommuner har de lokale beslutningstagere besluttet en slags indespærring af udviklingshæmmede, multihandicappede og andre med behov for pædagogisk bistand og ledsagelse. Serviceniveauet for ledsagelse er sat til nul dage om året.

I alt 87 kommuner har besvaret det spørgeskema, som ligger til grund for undersøgelsen. KLs opgørelse af svarene tegner et dystert billede af situationen:

Hele 15 kommuner angiver, at deres serviceniveau for socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie er nul dage årligt.

Ligeledes 15 kommuner angiver, at niveauet i forbindelse med aktiviteter og udflugter er nul dage årligt.

10 af disse kommuner har angivet, at serviceniveauet både er nul dage, når det gælder ferie og aktiviteter og udflugter.

Den eksplicitte holdning og praksis i de 10 kommuner er altså, at mennesker, som reelt er fuldkommen hjælpeløse uden den nødvendige støtte og ledsagelse, godt kan efterlades – år efter år – uden muligheder for hverken et årligt sommerhusophold, en tur i svømmehallen eller deltagelse i den årlige sommerfest nede i byen.

Det er alarmerende – og i øvrigt nogle resultater, som entydigt underbygges af en større undersøgelse som Socialpædagogerne, SL, offentliggjorde i juli måned. SL’s undersøgelse dokumenterede en gradvis, men ganske markant, forringelse af blandt andre udviklingshæmmedes muligheder for ledsagelse i årene fra 2011–2014.

De gode og de grove
Det hele er ikke sort. KL-undersøgelsen viser nemlig også, at mange kommuner faktisk giver udviklingshæmmede mulighed for et vist omfang af pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie og fritidsaktiviteter/udflugter.

Op imod 2/3 svarer, at de giver ledsagelse i et eller andet omfang – om end det oftest er et endog meget beskedent niveau. Omkring ¼ af kommunerne ser dog ud til at have sat et nogenlunde rimeligt serviceniveau for ledsagelse i forbindelse med ferie (6 dage årligt og opefter). Selvom det slet ikke er prangende, så er det bestemt noget, som der er grund til at anerkende.

Sammenfattende fortæller KL-undersøgelsen os, at op imod 1/5 af landets kommuner svigter en del af deres handicappede medborgere på det groveste. For de resterende 4/5 af kommunerne er billedet mere broget.

Der kan bestemt peges på metodisk begrundede usikkerhedsmomenter i undersøgelsesresultaterne – for eksempel hvad angår fortolkningen af visse af svarkategorierne. Men selv, hvis man udviser stor forsigtighed i udlægningen, er ovenstående resultater svære at komme uden om.

Serviceniveau i strid med lovgivningen
Et kommunalt serviceniveau på nul dage om året til ledsagelse for udviklingshæmmede er absurd – og efter min vurdering er det faktisk også klart i strid med sociallovgivningen.

En kommune må ikke på den måde lægge et loft på ydelsen af socialpædagogisk bistand. Det tror jeg egentlig ikke, at Socialministeriet er uenig med mig i – men man har tilsyneladende besluttet sig for ikke at forholde sig konkret til de situationer, hvor det sker.

Ikke mere forhaling
KL-undersøgelsens resultater har reelt ligget klar – analyseret og bearbejdet – siden sidst i august. Forklaringerne på forsinkelserne er uklare, men efterhånden sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at det kunne skyldes et ønske om at tilbageholde ubekvem information. Ikke mindst her midt under satspulje- og finanslovsforhandlingerne. Hvem ved?

LEV har været inddraget i den efterhånden meget langstrakte proces med gennemførelsen af undersøgelsen og analysen af resultaterne. Derfor har vi også en udgave af analyserapporten, hvor resultaterne fremgår. Vi har hidtil spillet med i respekt for processen, men nu synes jeg ganske enkelt ikke, at offentliggørelsen af resultaterne kan udskydes mere.

Det er et usædvanligt træk, vi nu tager med offentliggørelse af dele af undersøgelsens resultater. Men jeg synes, at offentligheden – og ikke mindst de politikere, som i disse dage og uger forhandler finanslov – har krav på at vide, hvor mange kommuner, der svigter deres fundamentale ansvar over for mennesker, der er ude af stand til at færdes på egen hånd.

Viser behov
KL’s undersøgelse giver et klart belæg for LEVs krav om, at der skal etableres en stærkere og mere entydig beskyttelse mod den de facto indespærring af udviklingshæmmede og andre med indgribende handicap, som aktuelt finder sted i en del af landets kommuner.

LEVs konkrete forslag er, at alle handicappede med et ledsagelsesbehov – også mennesker som har behov for socialpædagogisk støtte – får den samme ret til 15 timers individuel ledsagelse om måneden (jævnfør den eksisterende ledsageordning efter Servicelovens § 97).

Det er et forslag, som både Venstre og Enhedslisten har taget med i forhandlingerne med regeringen (i henholdsvis satspulje og finanslovsforhandlinger), og det forbløffer mig ærligt talt, at regeringen tilsyneladende er så modvillig.

I hvert fald må jeg spørge: Hvad er SÅ regeringens troværdige svar på den tiltagende indespærring? De ledsagelses-forsøgsmidler (39 millioner over 3 år), som blev resultatet af satspuljeforhandlingerne, er en sympatisk og vigtig markering. Men nogen løsning på de omfattende problemer, er der ikke tale om.

Svigtet og ulovlighederne vil fortsætte, hvis ikke SR-regeringen nu udviser ansvarlighed over for nogle af de mest udsatte og sårbare.