Første status på parallelsamfund: Sådan er det gået

STATUS: Regeringen løftede mandag sløret for den første årlige redegørelse for, hvordan det går med en række indikatorer i de såkaldte parallelsamfund. Få et overblik over udviklingen siden 2010 her.

Gellerupparken opfylder sammen med Vollsmose, Mjølnerparken og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, som de eneste områder, alle fem ghettokriterier per 1. december 2018.
Gellerupparken opfylder sammen med Vollsmose, Mjølnerparken og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør, som de eneste områder, alle fem ghettokriterier per 1. december 2018.Foto: /ritzau/Axel Schütt
Andreas Arp

I sin nytårstale sidste år gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at det er regeringens mål, at Danmark skal være ghettofrit i 2030.

Siden har regeringen omsat flere initiativer til aftaler og lovgivning, der har til opgave at komme parallelsamfund til livs.

Til et topmøde om parallelsamfund på Marienborg mandag præsenterede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) så den første årlige redegørelse, der skal hjælpe regeringen med at gøre status over indsatsen:

Dokumentation

Otte indikatorer til at afgrænse parallelsamfund
De personer, som tilhører familier, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, identificeres på baggrund af otte indikatorer, som er konstrueret ved at koble en række registerdata.

Alle personer, som tilhører en familie, der opfylder flere indikatorer, anses for at være i risikogruppen for at leve i parallelsamfund. Det er alene personer, som tilhører familier, hvor alle familiemedlemmer er indvandrere eller efterkommere med ikkevestlig oprindelse, der kan indgå i risikogruppen.

De otte indikatorer er defineret som følger:

  1. Bor i alment boligområde, hvor mindst 25 procent af beboerne har ikkevestlig oprindelse.

  2. Børn (1-4 år), der ikke er i dagtilbud (vuggestue, dagpleje, børnehave eller aldersintegreret institution).

  3. Børn (0-6 år) i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

  4. Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

  5. Børn (12-14 år) sigtet efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer samt våbenloven i løbet af et år.

  6. Unge (15-29 år) dømt efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer samt våbenloven i løbet af et år.

  7. Unge (15-29 år), der i en periode på seks måneder fra 1. juli til 31. december hverken er under uddannelse eller har erhvervsindkomst.

  8. Unge og voksne (22-59 år), som i mindst fire ud af de seneste fem år er offentligt forsørgede, ikke er under uddannelse eller ikke har nogen erhvervsindkomst. Skal have opholdt sig i Danmark i alle fem år.
     

Kilde: Redegørelse om parallelsamfund 2019.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00