KL: Staten bør tage et medansvar for landdistrikternes udvikling

Af Leon Sebbelin (R)
Formand for planudvalget, Kommunernes Landsforening

Det er slet ikke alle landdistrikter der er udfordrede, men der er bestemt mange områder, hvor der ikke er udsigt til en positiv udvikling, hvis vi ikke tænker nyt og tager udfordringen alvorlig. 

Der er behov for både udvikling og tilpasning af boligmassen i landdistrikterne, så den passer til den befolkning der arbejder i, eller pendler derfra – men der er særligt behov for at støtte op om en større udvikling i forhold til områdernes erhvervsliv og bosætningskvaliteter. 

Skal vi udvikle områder, der halter bagud, kan der være brug for at tænke nyt, men der er ikke mindst brug for, at vi griber den udvikling, der rent faktisk sker derude lige nu.

Det skal være muligt at stille krav om, at milliardstore investeringer i energianlæg også bidrager til en omstilling af de lokalområder, som de vil lægge udviklingsmæssige bindinger på de næste mange år.  

Leon Sebbelin (R)
Formand for planudvalget, Kommunernes Landsforening

Som nævnt i et tidligere indlæg i debatten, investerer man i de kommende år rent faktisk kæmpestore milliardbeløb i landdistrikterne. Det er penge, som investeres grønt. Penge, som går til opførelse af vindmøller, solcelleparker med videre.

Grøn omstilling kræver klog planlægning
Den grønne omstilling er afgørende vigtig for vores samfund, men vi skal passe på, vi ikke laver løsninger for hele landet på landdistrikternes bekostning. I flere landdistrikter opstiller man lige nu nye solcelleparker på størrelse med Monaco.

Det kan være godt for klimaet, men det skal planlægges klogt, hvis det ikke skal være en udfordring for områdets bosætningskvalitet og mulighed for turismeerhverv. 

Lige som solcelleparker sætter store fodaftryk i landskabet, gør vindmøller det også – og lægger begrænsninger for områdets øvrige udvikling.

Vi skal have mere vedvarende energi, men det skal kunne planlægges klogt og det skal gøres på en måde, så det også bidrager med noget til de landdistrikter det opføres i. 

Inddrag kommunernes ønsker
Det skal være muligt at stille krav om, at milliardstore investeringer i energianlæg også bidrager til en omstilling af de lokalområder, som de vil lægge udviklingsmæssige bindinger på de næste mange år.

Det kan være ved etablering af nye stier, tilskud til landsbyfornyelse, lokal erhvervsudvikling eller andet, der kan gøre det mere attraktivt for landdistrikterne at lægge jord til. 

En tilsvarende aktuel sag er regeringens, i øvrigt gode, beslutning om at bruge 2 milliarder kroner på at tage lavbundsjorde ud af drift.

Hvis man indgår aftaler om udtagning, uden at inddrage kommunernes lokale udviklingsønsker og øvrige samfundsmæssige dagsordener, forspilder man chancen for at løfte lokalområderne med de store investeringer. Det bør derfor være kommunerne, der varetager projekterne, så der kan skabes lokale helhedsløsninger. Det ville ikke koste mere at tage de hensyn. 

Statslige puljer skal bruges klogt
Og så er vi ved sagens kerne. Staten sætter rammerne for en meget stor del af landdistrikternes aktuelle udvikling. Det sker, når de sætter rammer for statstilskud til vedvarende energi, for kommunernes muligheder for at planlægge for anlæggene samt når de centralt udmønter store statslige puljer. 

Derfor er det også helt centralt, at de skeler til lokalområdernes øvrige udvikling. På den lange bane er det et regnestykke med flere bundlinjer. Der skal også tænkes bosætningskvalitet og lokale erhvervsmuligheder. 

Tomme og faldefærdige huse, som der ikke er et marked for, kan skubbe udviklingen i den forkerte retning – ligesom markedet heller ikke af sig selv sikrer bredbåndsdækning.