7 ud af 10 kommuner afsætter flere penge til velfærd
OVERBLIK: Serviceudgifterne stiger i langt hovedparten af landets kommuner, men ikke alle steder. Se her, hvilke kommuer der skruer op, og hvor der spares.
Kim Rosenkilde
RedaktørLandkommuner skruer op, mens mange bykommuner skruer ned.
Det er det lidt forsimplede billede, der tegner sig, når man ser på, hvordan udviklingen i kommunernes samlede velfærdsudgifter fordeler sig på tværs af landet.
Godt 7 ud af 10 kommuner har kunnet lægge flere penge pr. borger i deres velfærdsbudget i 2021, end de kunne i 2020. Det viser en opgørelse over kommunernes serviceudgifter i budgetterne for 2021, som Altinget har lavet.
Sådan er opgørelsen lavet
Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks budgettal for landets kommuner, og medtager alle udgifter, der indgår i den kommunale serviceramme.
Opgørelsen er baseret på de enkelte kommuners samlede serviceudgifter opgjort pr. indbygger (1kv. 2020 og 4. kv. 2020 for budget 2021).
Budgettal for 2020 er PL-reguleret med afsæt i den aftalte norm fra økonomiaftalen for 2021 (1,5 procent). Denne er dog justeret for delvist at imødekomme DUT-regulering ud fra et samlet mekanisk princip, der er anvendt på tværs af alle serviceområder.
Reguleringsfaktoren er afstemt ud fra at sikre en forskel på den samlede serviceramme for 2020 og 2021 på ca. 1,5 milliarder, som modsvarer forhandlingsresultatet fra økonomiaftalen for 2021. Dermed den endelige reguleringsfaktor i opgørelsen blevet på 1,35 procent.
Opgjort på denne måde stiger udgifterne på landsplan med 0,3 procent pr. indbygger.
Med økonomiaftalen for 2021 blev der aftalt en serviceramme på 267,2 mia. kr. inkl. løftet på 1,5 mia. kr. I de endelige budgetter er de samlede serviceudgifter endt på 267,5 mia. kr.
Der kan på den baggrund kan der argumenteres for, at reguleringsfaktoren skulle afspejle en stigning i serviceudgifterne på 1,8 mia. kr. frem for 1,5 mia. kr. Det vil betyde mindre decimale ændringer i opgørelsens resultat.
Kommunal
