Aarhus pønser på at kopiere Københavns demokratikrav

STRAMMERKURS: Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) overvejer at følge Københavns eksempel med et demokraticharter. Ekspert advarer mod at støde muslimske menigheder fra sig.

Islamisk Trossamfund nægter er underskrive Københavns demokraticharter og er derfor ikke længere en af kommunens samarbejdspartnere. <br>
Islamisk Trossamfund nægter er underskrive Københavns demokraticharter og er derfor ikke længere en af kommunens samarbejdspartnere.
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Skriv under på, at I deler et demokratisk værdisyn, eller samarbejdet ophører. Det er budskabet i det charter, som et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation stemte igennem i foråret, og som bliver sendt ud til alle de samarbejdspartnere, kommunen har på antiradikaliseringsområdet.

Og ideen med et charter synes Aarhus' borgmester godt om. Så godt, at han nu overvejer, om man i landets næststørste kommune skal lave et, der ligner.

“Jeg synes grundlæggende, at det er en god idé, fordi det gør det endnu tydeligere, hvad det er for et værdisæt, kommunen hviler på. Derfor kigger jeg lige nu på, om vi skal indføre noget tilsvarende,” siger Jacob Bundsgaard.

Hvilke former for samarbejde, det aarhusianske søstercharter skal gælde, er ikke besluttet. Men ifølge Jacob Bundsgaard kan det muligvis blive en betingelse for, om man som forening i Aarhus kan modtage tilskud i forhold til folkeoplysningsloven.

Fakta
Det københavnske demokraticharter er en to sider lang erklæring, der lister en række demokratiske grundprincipper op – blandt andet retten til ytringsfrihed, at alle er lige for loven, at alle har lige rettigheder og værdi uanset køn, religion, hudfarve og seksuel orientering.
Charteret erklærer også, at man som samarbejdspartner til kommunen arbejder for en positiv sammenhængskraft i lokalområder og for at bekæmpe voldelig ekstremisme.

Demokraticharteret bliver sendt ud til alle kommunens samarbejdspartnere på antiradikaliseringsområdet. Indtil videre er 83 foreninger, organisationer, råd og trossamfund blevet bedt om at underskrive. Heraf har tre nægtet: Rådet for Etniske Minoriteter (REM), Islamisk Trossamfund og dennes ungdomsorganisation, Munida. København samarbejder derfor ikke længere med dem.

“Jeg mener, at diskussionen om et charter kan være særlig interessant i forhold til folkeoplysningsområdet. Her arbejder vi i øjeblikket på at styrke kontrolindsatsen med, om folkeoplysningsmidlerne bliver brugt inden for de rammer, de er tiltænkt. Et demokraticharter kan også være en måde for kommunen at beslutte, hvilke foreninger og organisationer der overhovedet kan modtage de her midler.” 

Pas på de vigtige kontakter
Men kommunerne skal gøre sig grundige tanker om, hvilke konsekvenser en mere håndfast kurs kan have for netop bekæmpelsen af radikalisering. Det mener religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly Jacobsen. 

“Det, som kan være et problem, er at man risikerer at ekskludere nogle af de grupper, som man i virkeligheden allermest ønsker sig at være i kontakt med i forhold til at forebygge radikalisering – eksempelvis Islamisk Trossamfund eller Grimhøjmoskeen i Aarhus. Og det er selvfølgelig et problem,” siger han.

Og det er præcis, hvad der er sket i København. Her har tre af kommunens (nu tidligere) samarbejdspartnere på antiradikaliseringsområdet nægtet at skrive under på charterets grundlæggende demokratiske principper. Det drejer sig om Rådet for Etniske Minoriteter (REM), Islamisk Trossamfund og dennes ungdomsorganisation, Munida. I praksis betyder det, at de to førstnævnte ikke længere sidder med i kommunens integrationsboard, og at Munida ikke længere er medlem af VINK, en rådgivningsenhed om unge og radikalisering.

“København kan være helt sikker på, at man fremover får mindre information om, hvad der rører sig i miljøerne omkring Islamisk Trossamfund og Munida. Derfor mener jeg, det er væsentligt at overveje, om man som kommune ønsker at gå på kompromis og samarbejde med nogle af de foreninger, der ikke er på linje med de grundlæggende værdier, men gør det for at løse en større opgave, eller om man vil presse dem til at ændre holdning ved at ekskludere dem fra et samarbejde,” siger Brian Arly Jacobsen. 

Han peger i en anden artikel på Altinget på, at erfaringer fra udlandet viser, at når islamiske foreninger møder for megen kritik og modstand fra politikere og øvrig offentlighed, så lukker de sig om sig selv.

Råd: Charter grænser til idioti
Yasar Cakmak, der er formand for Rådet for Etniske Minoriteter, som er et nationalt rådgivende organ, raser mod det københavnske charter. Han mener det er "på grænsen til idioti" at lancere "en liste over selvfølgeligheder", der i virkeligheden kun er møntet på ganske få muslimske organisationer.

“Det er ren symbolpolitik. Det her handler kun om at tilfredsstille en folkestemning og klappe dem på ryggen, man i forvejen er enige med. Det hænger på ingen måde sammen med en reel løsning på de radikaliseringsudfordringer, som vi står overfor,” siger Yasar Cakmak. 

“For at undgå åbenlys forskelsbehandling, beder kommunen så alle om at skrive under på charteret. Men det handler jo ikke om alle. Det går på de islamiske trossamfund, som Københavns Kommune mener taler med to tunger. Og på den måde afbryder man så samarbejdet med dem, man er allermest uenige med i stedet for at gå i kritisk dialog med dem.”

Yasar Cakmak understreger, at han og Rådet for Etniske Minoriteter ikke har det mindste problem med at tilslutte sig charterets indhold, men at ønsket om at kaste lys over den mere principielle diskussion har gjort, at REM har nægtet at underskrive.

Fælles fodslag
Men det argument køber den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp ikke. Han har stået i spidsen for den ekspertgruppe, der har rådgivet Københavns Kommune i at bekæmpe radikalisering. Sidste år kom ekspertgruppen med en rapport, der blandt andet anbefaler et charter baseret på demokratiske værdier, som alle parter skal tilslutte sig.

“En af de ting, som ofte er forstyrrende i et samarbejde er, hvis nogen pludselig taler imod grundlæggende demokratiske værdier. Det sætter hele samarbejdet over styr. Så et charter handler om at foregribe et klassisk problem med, at man som kommune risikerer hele tiden at blive anklaget for at arbejde sammen med antidemokratiske grupper,” siger Magnus Ranstorp.

Fortsat kritisk dialog
I Aarhus frygter Jacob Bundsgaard da heller ikke, at et demokraticharter vil koste kommunen dialogen med eksempelvis den kontroversielle Grimhøjmoske.

“Der er ikke noget formaliseret samarbejde mellem Aarhus Kommune og Grimhøjmoskeen. Vi har en kritisk dialog med dem og forsøger at overbevise dem om, hvorfor de er på galt spor, og hvorfor de har en forkert opfattelse af, hvordan det danske samfund er skruet sammen.”

Så du mener ikke, at I afskriver jer muligheden for dialog med Grimhøjmoskeen ved at lancere et charter som i København?

“Nej, det mener jeg umiddelbart ikke. Det afhænger jo af, hvordan man formulerer charteret, og hvad konsekvensen er af ikke at underskrive det,” siger Jacob Bundsgaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Yasar Cakmak

Fhv. leder, Glostrup Skole
lærer (Københavns Dag- og Aftenseminarium 1998)

0:000:00