Ammitzbøll: OK med særregler for fair valgkamp

NEUTRALITET: En kommunalbestyrelse må gerne lave lokale regler for embedsmænds politiske bistand i valgkampstider. Det slår minister fast efter kritik i Albertslund om partipolitisk brug af forvaltningen.

En borgmester får i kraft af sit hverv særlig opmærksomhed. Nogle gange også for meget, mener oppositionspolitikere i Albertslund.
En borgmester får i kraft af sit hverv særlig opmærksomhed. Nogle gange også for meget, mener oppositionspolitikere i Albertslund.Foto: Polfoto
Kim Rosenkilde

Humlen er, at nogen har en særlig fordel i kraft af deres poster. I Albertslund har S og SF sat sig på hele apparatet. Og det vil vi gerne undgå, at de misbruger.

Brian Palmund (V)
Medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune

Borgmestre og udvalgsformænd har unfair fordele, når de hvert fjerde år skal vejes på demokratiets guldvægt.

Det mener i hvert fald tre mindretalspartier i Albertslund kommunalbestyrelse.

Her forsøgte Enhedslisten, Radikale og Dansk Folkeparti i foråret at få indført nogle særlige ’fair play-regler’, som skulle forhindre politikere med privilegerede taburetter i at udnytte deres position under en valgkamp.

Dokumentation

Forslag til fair forvaltning under valgkamp

Tre mindretalspartier i Albertslund kommunalbestyrelse (R, DF og EL) foreslog i marts, at kommunalbestyrelsen vedtog nedenstående regelsæt omkring brug af kommunens medarbejdere og ressourcer til brug af person og partimarkedsføring.

Regelsættet skulle være gældende i perioden fra 1. januar frem til afholdelse af kommunalvalget i et givent valgår.


Regelsættet medfører:

1. At kommunens embedsmænd instrueres i at ligebehandle alle partier samt aktivt arbejde for, at enkeltpartier og medlemmer af byrådet ikke fremhæves.

2. At kommunens ressourcer (medarbejdere og penge) må ikke benyttes til produktion af videoer, debatindlæg, taler mv., hvor enkelte partier eller medlemmer af byrådet fremhæves som enkeltpersoner – enten direkte eller indirekte.

3. At pressemeddelelser og andre officielle udmeldelser til pressen omkring politiske beslutninger skal afsendes med ledende ikke-folkevalgte embedsmænd som afsendere.

4. At kommunens Facebook-side og øvrige sociale medier tilsvarende ikke må benyttes til fremhævelse af enkeltpersoner eller partier.

5. At taler og lignende til arrangementer, hvor kommunen er facilitator, skal afholdes af personer, som ikke stiller op til kommunalvalget.

For at sikre en ordentlig implementering pålægges kommunaldirektøren endvidere at afrapportere til kommunalbestyrelsens medlemmer uden unødigt ophold, hvis regelsættet ikke følges, samt forklare, hvorfor dette ikke kunne følges.

Kilde: Albertslund Kommune


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00