Kommentar af 
Roger Buch

Velfærdskrisen skal løses nu. Og kommunerne har ikke tid til at vente på en ny regering

Kommunernes akutte problemer i ældreplejen, på skolerne og i daginstitutionerne kan ikke vente på ny politik fra Folketinget. Bedre arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel og ledelse er de hurtigste og vigtigste dele i en løsning, skriver Roger Buch.

Krisen i den offentlige sektor er akut, selv om dens primære kerne – demografien – har været kendt i mange årtier, skriver Roger Buch. Arkivfoto.
Krisen i den offentlige sektor er akut, selv om dens primære kerne – demografien – har været kendt i mange årtier, skriver Roger Buch. Arkivfoto.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så er valgkampen snart slut. Valgets hovedtema har været kommunal- og regionalpolitik. Næsten 40 procent af politikerudtalelserne har været om ældre, sundhed, skoler og daginstitutioner. Klima- og miljø udgjorde kun 23 procent af politikercitaterne i medierne, mens udenrigspolitik og økonomi udgjorde omkring 20 og 10 procent. Flygtninge- og udlændingepolitik har fyldt mindre end fem procent.

Kommunerne, kommunalpolitikerne og borgerne har desværre ikke den store grund til begejstring over den førsteplads som emne, som ses i den medieovervågning af valgkampen, som gennemføres af forskere fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Begejstringen fordufter, fordi alle folketingsvalgkampe lægger arbejdet på Christiansborg dødt. De rent røde politiske aftaler, som regeringen indgik i foråret og lige før sommeren, vil kun blive til noget, hvis det røde flertal bevares efter valget. Kommer der en blå regering risikerer alle disse aftaler at dø. De rød-blå aftaler kan nok overleve

Og efter nogle ugers – måske mange ugers – regeringsdannelse skal en hastefinanslov vedtages, så først efter nytår kan det politiske arbejde med de mange problemer og ideer fra valgkampen begynde og vil blive afsluttet med nye love lige før sommerferien. De nye love skal så bygges ind i finansloven for 2024, og kommunerne skal forberede implementering. Så resultaterne af FV22 vil på de fleste områder først blive virkelighed i 2024. Det hjælper ikke kommunerne og regionerne, som står i en krise nu og her.

Krisen handler om et giftigt mix af demografi, mange års reelle besparelser på de enkelte borgeres service og deraf øget stress og dårligt arbejdsmiljø for personalet. Store generationer af ældre, som forlader arbejdsmarkedet, skaber både rekrutteringsproblemer og øger trækket på den offentlige service.

Sundhedsvæsenet har i årtier været underfinansieret i forhold til behovene, som udspringer af demografi og levevis

Roger Buch
Forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Samtidig stiger børnetallet i daginstitutioner og skoler, mens antallet af unge på vej ind i uddannelse og arbejde er stagneret. Og endelig har den samlede skat, pengene til den offentlige sektor og personalet stået stille siden slutningen af 1980’erne – det har opgaverne ikke.

Set per sygdomskrævende borger eller ældre er ressourcerne faldet. Sundhedsvæsenet har i årtier været underfinansieret i forhold til behovene, som udspringer af demografi og levevis.

Andelen af ældre, som får hjemmehjælp er faldet fra over 20 procent til 12 procent. Klassekvotienterne steg fra 20 til 22, men er dog siden 2017 faldet til 21. Til gengæld mistrives flere og flere børn og unge. Alt dette giver øget pres på personalet, som i stigende omfang oplever stress, og at de ikke har rammerne til at gøre deres arbejde ordentligt.

Og samtidigt er der en buldrende samfundsøkonomi, som gør, at der er gode jobalternativer for mange offentligt ansatte. Det giver store rekrutteringsproblemer for sygeplejersker, SOSU’er og mange andre faggrupper. I foråret 2022 blev 40-45 procent af offentlige jobopslag ikke besat, og manglen på ansatte er større end i byggeriet eller hotel- og restaurationsbranchen.

Krisen er akut, selv om dens primære kerne – demografien – har været kendt i mange årtier. Krisen er altså ikke en overraskelse, men resultatet af, at vi ikke har forberedt os ordentligt på den demografiske virkelighed.

Løsningerne ligger år ude i fremtiden. Manglen på uddannet personale til skoler, daginstitutioner og ældrepleje tager mindst 3-5 år at løse. Og er formentlig reelt uløselige fordi ungdomsårgangen, som kommer, ikke er væsentligt større, end dem vi har. Øget personale i den offentlige sektor er lig øget personalemangel i den private sektor. Derfor er øget indvandring den eneste mulighed og vil kun være brugbart på nogle områder. Det er lettere at have sygeplejersker og SOSU’er fra andre lande, men næsten umuligt at have skolelærere og socialrådgivere fra udlandet.

Der er altså ingen quickfix eller rekrutteringsmirakler på vej. Derfor skal politikere i kommuner og regioner fokusere på de cirka 435.000 og 132.000 ansatte, som de allerede har – frem for de ansatte, som de kan håbe på i fremtiden. Der skal reageres nu og ikke ventes på det nye Folketing eller en ny regering.

Et af de hurtigste tiltag er at få lederne i kommunerne til at have godt arbejdsmiljø øverst på dagsordenen. Lederne i det offentlige er hverken dårligere eller bedre end lederne i den private sektor, men de er i mange år blevet afkrævet resultater på økonomi og effektivisering langt mere end resultater på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø. Selv om netop trivsel er afgørende for både god økonomi og god faglighed.

Stressede medarbejdere bliver oftere syge, og de leverer ikke så gode faglige resultater, som ansatte i et godt arbejdsmiljø. Kommunalpolitikerne kan ikke vente på Folketingets løsninger i 2024 – de kan allerede nu og med virkning fra 2023 pålægge den enkelte kommunes ledere at levere resultater på trivsel og arbejdsmiljø.

Men hvad er så god ledelse, som skaber trivsel og godt arbejdsmiljø? Forskningen i stress og arbejdsmiljø viser, at mange faktorer er vigtige – altså ikke en eller få centrale faktorer, men mange: forudsigelighed og klare roller, indflydelse og frihedsgrader i eget arbejde, balance imellem krav og tid/ressourcer, klar organisering og feedback, involvering og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, gode sociale relationer og fællesskab på arbejdspladsen. 

På det mere personlige plan handler ledelse på skoler, daginstitutioner og ældrecentre – ja, nok på enhver arbejdsplads – om at en leder indgår i en ligeværdig og naturlig menneskelig relation med medarbejderne, selv om der er positioner og hierarkier. En enkel test er, hvad der sker når en leder kommer ind i et lokale med de ansatte.

Når den gode leder går ind i et rum, forandres stemningen ikke. De ansatte reagerer i det store hele på samme måde, som hvis en hvilken som helst menig medarbejder kom ind i rummet. Den dårlige leder mødes derimod med uro, irritation, frygt eller tavshed. De ansatte er trygge ved at gå til den gode leder, også selv om det handler om ubehagelige problemer.

Den gode leder lytter på en ægte måde til alle medarbejdere og gør noget ved problemerne, hvis der kan gøres noget – og er ærlig om, hvis det ikke er muligt eller vil tage tid – eksempelvis hvis det kræver involvering af højere ledelseslag eller politikere. Den gode leder er mindst lige så god til at lede opad, som til at lede nedad.

Trivsel er afgørende for både god økonomi og god faglighed

Roger Buch
Forskningslektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Men alt dette betyder ikke, at den gode leder holder op med at være leder. Den gode leder stiller de ubehagelige spørgsmål, træffer valg og fravalg, afskediger og forflytter medarbejdere. Den gode leder gør det svære med afsæt i en tillidsfuld menneskelig relation, som også gør det nemmere og bedre for medarbejderne – selv om det nogle gange er beslutninger med negative konsekvenser for den ansatte: mere arbejde, mindre attraktivt arbejde eller fyring. 

God ledelse afhænger af de ansattes opgaver, uddannelse og profession, men også af alder, personlighedstype og meget mere. Omkring 13 procent af beskæftigede på arbejdsmarkedet er indvandrere eller efterkommere, hvor det kun var 8 procent i 2008.

Uddannelsesbilledet af de beskæftigede er også helt forskelligt fra for 30-40 år siden med langt flere mennesker med mellemlange og lange uddannelser og med en eksplosion i typen af forskellige uddannelser, som er tilpasset et stadig mere specialiseret arbejdsmarked. Fra 2005 til 2015 steg antallet af videregående uddannelsestilbud fra 640 til 900.  

Oven i al den kompleksitet kommer de forskellige generationer på arbejdspladserne. Generationerne kan opdeles på mange måder for eksempel den ret grove, men populære opdeling i traditionalister, babyboomer, og generation X, Y og Z, som ses i tabellen. Babyboomergenerationen er på vej ud af arbejdsmarkedet og er derfor i løbet af de næste 10 år ikke længere relevant på arbejdspladserne.

Til gengæld vil den nyeste generation generation Z til den tid være fuldt ude på arbejdsmarkedet, hvor det i dag kun er under halvdelen. De yngste i generation Z er jo kun 12 år i 2022, mens de ældste i generationen er 27 år, som er cirka et år under den gennemsnitlige alder ved afslutningen af en kandidatuddannelse. Så mange Z’ere er endnu ikke på arbejdsmarkedet.

Samfundets voksende foranderlighed og den voksende diversitet mellem generationer gør efter alt at dømme ledelsesopgaven langt vanskeligere i 2022 end i 2002, 1982 eller 1962. En leder er typisk uddannet på en måde og i en tid, som er forskellig fra hovedparten af de ansatte – både de ældre og de yngre medarbejdere. Denne intergenerationelle ledelsesopgave er formentlig lang vanskeligere i dag end for 25, 50 eller 100 år siden.

At være leder – og oveniikøbet en god leder – kan forekomme at være en umulig opgave i et accelereret samfund, hvor forandringerne sker hurtigere og hurtigere: økonomisk, socialt, kulturelt, etnisk, uddannelsesmæssigt og så videre.

Derfor er det en politisk opgave – for kommunal- og regionalpolitikere – at stille krav om bedre ledelse og krav om, at ledere på alle niveauer i kommuner og regioner prioriterer trivsel, arbejdsmiljø og indsatsen imod stress. Medarbejdertrivsel skal være et strategisk mål, som gennemsyrer hele ledelsen og hele organisationen. Et mål som ledelse og medarbejdere arbejder på i fællesskab.

Kommunalpolitikerne skal også bakke lederne op ved at støtte lokal regelforenkling, ved at afgive kontrol og løsne økonomiske og produktivitetsmæssige krav. Ud over lokal drevet afbureaukratisering og udenlandsk arbejdskraft, er godt arbejdsmiljø et af de få træk, som kan gøres nu i forhold til krisen i velfærdssamfundet. Der er ikke tid til at vente på, at et nyt Folketing og en ny regering trækker i arbejdstøjet i 2023.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00