Debat

Borgmester: Kommuner skal have samme serviceniveau

REPLIK: De danske kommuner har som udgangspunkt forskellige ressourcer, og det er et problem for balancen i serviceniveauet. København medregner overførselsindkomster i deres serviceniveau, og det giver et uklart billede, mener H.C. Østerby, borgmester (S) i Holstebro Kommune.

Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af H.C. Østerby
Borgmester, Holstebro Kommune på vegne af Bedre Balance 

Bedre Balance består af Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro, Odsherred, Randers, Vordingborg og Aarhus kommuner. 62 af 64 borgmestre uden for hovedstaden støtter Bedre Balance. 

Kommuner skal have samme ressourcer
I klummen I det rigtige Matador er Rådhuspladsen trumf stiller Henrik Christoffersen fra Cepos spørgsmålet: ”Hvem er egentlig – i det lange løb – vindere og tabere i omfordelingsspillet?" 

Hvis alle kommuner fik samme ressourcer at gøre godt med til en start – præcis som i Matador – så er jeg sikker på, at spillet om udvikling og lige muligheder i kommunerne vil blive mere fair.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der vil ikke være en ”hovedstadsbank”, som kun fordeler sine værdier til en tredjedel af spillerne, mens resten må nøjes med sedler fra den anden bank – vi kunne kalde den ”landsbanken”. 

Jeg tror også, at udligningsspillet kunne få glæde af en entydig definition af begrebet ’det kommunale serviceniveau’, som flere af spillerne omkring hovedstaden har genfortolket til også at omfatte førtidspension, kontanthjælp med videre.

Hvis alle kommuner fik samme ressourcer at gøre godt med til en start – præcis som i Matador – så er jeg sikker på, at spillet om udvikling og lige muligheder i kommunerne vil blive mere fair.

H.C. Østerby
Borgmester (S), Holstebro Kommune

Ved selv at opfinde nye spilleregler bliver Frederiksberg og Gentofte til to af de kommuner med allerlavest serviceniveau - mens Langeland, Brønderslev og Lolland er blandt de kommuner med allerhøjest serviceniveau. 

Man behøver ikke at være hverken borgmester, økonom eller have forstand på kommunal økonomi for at synes, det lyder helt hen i skoven! 

Det er det også. 

Hovedstaden medregner overførsel i serviceniveauet
Det, som mine hovedstadskolleger tager med i serviceniveauet, er overførselsudgifter – altså kontanthjælp, førtidspension med videre.

Så passer billedet lidt bedre, for man kan bare spørge sig selv: Hvor tror jeg, at der er flest førtidspensionister – på Lolland eller på Frederiksberg?

Det behøver man heller ikke at være kommunal ekspert for at svare rigtigt på. 

For mig bliver den kommunale service ikke højere af, at mange i kommunen får deres indtægt som førtidspension. Det har intet med kommunal service at gøre.

Ser vi derimod på udgifter til ældrepleje, daginstitutioner, skoler med videre, så taler vi kommunal service i min verden. Her taler tallene sit klare sprog: 

  • Kommunerne i hovedstaden bruger 30 procent mere på dagpasning end kommunerne uden for hovedstaden
  • De bruger 10 procent mere per elev i folkeskolen
  • De bruger 12 procent mere per ældre i ældreplejen 

Det er en forskel i kommunal service, som den enkelte borger mærker direkte i hverdagen. Det må vi da i hvert fald håbe.

Tallene er misvisende
På grund af hovedstadsudligningen, kan kommunerne i hovedstaden levere denne meget højere service, samtidig med at de kræver 1,2 procent point mindre i kommuneskat. 

Hvis vi laver en konkret sammenligning mellem Holstebro og Høje-Taastrup, så er skatteprocenten 0,6 procent lavere i Høje-Taastrup end hjemme hos mig.

Vi bruger nogenlunde det samme i ældrepleje per ældre. Til gengæld bruger man 20 procent mere per barn i dagpasning og 30 procent mere i undervisningsudgifter per 6-16-årig i Høje-Taastrup end i Holstebro. 

Tyve procent mere på dagpasning! Tredive procent mere på undervisning! 

Alle kommuner bør have samme serviceniveau
Men jeg vil som enhver borgmester da hellere end gerne bruge 30 procent mere på vores folkeskoler og 20 procent mere på vores daginstitutioner, og samtidig kunne sætte kommuneskatten ned. Det tror jeg sådan set, at hele byrådet i Holstebro vil være enig med mig i. 

Befolkningen forventer nogenlunde samme service fra deres kommune, uanset hvor de bor i landet. Der er heller ikke nogen lovgivning, der undtager Jylland, Fyn og Øerne fra at give visse servicetilbud.

Derfor skal kommunerne have nogenlunde samme økonomiske muligheder for at give denne service. Naturligvis kalder det på, at der kun er ét udligningssystem og ikke to her i landet. 

Hvorfor har vi så startet denne diskussion i initiativet Bedre Balance? Fordi de økonomiske muligheder er så forskellige. Et simpelt eksempel: 

Hvis man forestiller sig, at Holstebro Kommune blev kommune nummer 35 i hovedstadsudligningen, så ville byrådet i Holstebro hvert år have 150 millioner kroner mere i indtægt. 

150 millioner kroner til mere kommunal service i Holstebro Kommune!

Det er 50% flere lærere i folkeskolen eller en fordobling af de ansatte i hjemmeplejen. Det er så stor en forskel, at det er uholdbart. Det må og skal laves om. 

Det er ikke i alle udgaver af Hasbros ”Monopoly”, at Rådhuspladsen er den vigtigste

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.C. Østerby

Borgmester (S), Holstebro Kommune
pædagog (1980), videreuddannelse (Lærerhøjskolen i Aarhus)

0:000:00