Borgmester om retssag: Det er en kamp mod udligningsapartheid

SAGSANLÆG: En retssag om tab på udligning handler mindst lige så meget om at få ændret systemet fremadrettet som at opnå erstatning for mulige ministerielle fejl. Det siger borgmesteren bag initiativet, Arne Boelt (S).

Jura er en ting. Politik kan være noget ganske andet.

Når et sted mellem 14 og 17 borgmestre – måske flere – torsdag mødes i KL-huset for at drøfte et eventuelt sagsanlæg mod staten, er afsættet jura, men målet mest af alt politisk.

Konkret skal borgmestrene finde ud af, om de vil spæde penge i en juridisk redegørelse fra advokatfirmaet HjulmandKaptain, der vil kunne bruges som beslutningsgrundlag for de enkelte kommunalbestyrelsers beslutning om at gå med i en retssag eller ej.

Sagens kerne er den justering af opgørelsen af indvandreres uddannelsesniveau, som har ført til, at en række kommuner siden har fået en milliardkompensation, fordi de har måttet afgive penge.

Men hvorfor skulle de kommuner have kompensation, når baggrunden var en fejl i opgørelsen, som år efter år har kostet vores kommuner millioner af kroner hver, lyder det fra de vrede borgmestre.

”Det her blev rettet. Og det gjorde det jo, fordi det var en fejl. Ellers havde de ikke rettet det. I og med at det var en fejl, de var nødt til at rette, så er det jo fordi, der ligger noget lovgivning bag det her, som de skal overholde,” siger Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune.

Det er ham, der er politisk drivkraft bag ambitionen om at afkræve staten erstatning for de indtægter hans og andre kommuner er gået glip af på grund af den hidtidige opgørelsesmetode.

Retssag skal sende politisk signal
En sag, der har to spor.

Det ene er det rent juridiske og spørgsmålet om, hvorvidt Økonomi- og Indenrigsministeriet har forbrudt sig med udligningslovens intentioner og svigtet sit myndighedsansvar ved ikke at undersøge det nærmere, efter at være blevet gjort opmærksom på den mulige fejl i datagrundlaget i 2014.

Og om ministeriet på den baggrund vil kunne gøres erstatningsansvarlig.

”Spørger du, om vi er blevet snydt, så er svaret ja. Så vandet driver. Og dem der ikke kan forstå det, de skal til specialundervisning,” siger Arne Boelt.

Han melder pas på spørgsmålet om, hvor gode odds, han mener, at kommunerne har for at vinde en retssag. Men det er heller ikke det vigtigste for ham, om man i sidste instans har juraen på sin side eller ej.

En retssag vil nemlig i mindst lige så høj grad følge et politisk spor. Og det er måske det allervigtigste, slår Arne Boelt fast.

”Vi skal bruge det juridiske spor til at få slået fast fremadrettet, at hele systemet er skævt,” siger han.

Opgør med kommunalt ’apartheid’
Skævheden handler ifølge ham om en opdeling af Danmark i nogle rige kommuner på den ene side og så fattige kommuner, der ikke engang kan finansiere den service, de bliver pålagt af Folketinget, på den anden side.

Det vil han på mødet med de øvrige borgmestre illustrere med en række nedslag i de økonomiske vilkår, som deres kommuner hviler på, holdt op imod den økonomiske udvikling i de ti kommuner, som har haft størst gevinst ved den skæve opgørelse af indvandreres uddannelsesniveau.

”Når man ser på forskellen i de tal, så er det, vi begynder at tage sådan nogle ord i brug, som man bruger i USA om en hvid og en sort befolkning. Der er apartheid i det her. Der er de befolkninger, som skal have pengene, uden at nogen kan forstå hvorfor. Og så er der os andre, der skal leve under kummerlige forhold,” siger Arne Boelt.

De, der bestiller musikken, må også betale
Helt grundlæggende handler det for ham om, at man fra Folketinget på den ene side ”bestiller” kommunerne til at udføre en række opgaver og bestemmer standarden for, hvilken kvalitet kommunerne skal leve op til.

Men at man fra central politisk hånd på den anden side ikke formår at indrette et system, der sikrer, at kommuner som hans har penge til at finansiere de opgaver til den kvalitet.

”De sidder inde i Folketinget og bestiller musik, som orkesteret ude i kommunerne ska levere. Men når man bestiller musikken, så er man også nødt til at sikre, at vi har mulighederne for at finansiere den. Det er det, det her handler om,” siger Arne Boelt.

Forrige artikel Nyt skoleudspil: Kommunerne skal betale for flere SFO-timer Nyt skoleudspil: Kommunerne skal betale for flere SFO-timer Næste artikel Juraekspert: Udligningskritiske kommuner har en svær sag Juraekspert: Udligningskritiske kommuner har en svær sag
S og R forhandler om at lokke deltidsansatte op på fuld tid

S og R forhandler om at lokke deltidsansatte op på fuld tid

ARBEJDSUDBUD: Over 400.000 danskere arbejder deltid, viser ny DA-analyse. Fagforbund ser kæmpe potentiale i at øge arbejdsudbuddet ved at flytte ansatte fra deltid til fuldtid. Radikale bekræfter, at det indgår i regeringsforhandlingerne.