Dagens podcast: Hvorfor har vi overhovedet brug for en sundhedsreform?

AJOUR: Nu skulle det være sikkert og vist: Regeringen præsenterer en stor reform af sundhedsvæsenet. Hvad ved vi, hvorfor har processen taget så lang tid, og hvorfor er der brug for reformen?

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

"På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en sundhedsreform. Der – som en del af sammenhængsreformen – vil sætte borgeren, mennesket, patienten i centrum."

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale til åbningen af Folketinget i oktober sidste år. Og så gik tiden ellers, og skærmydslerne om regionernes fremtid er i mellemtiden brudt ud i lys lue – ikke mindst internt i Venstre.

Men nu skulle det være sikkert og vist: Den meget omtalte og længe ventede sundhedsreform er lige på trapperne. Derfor har Altinget: ajour inviteret sundhedsredaktør Signe Løntoft i studiet for at gøre os klar.

For hvad betyder det, når Ellen Trane Nørby taler om, at reformen ”skal skabe bedre sammenhæng, mere nærhed og gøre op med geografisk ulighed”?

Hvorfor er reformen gentagne gange blevet udsat? Hvad ved vi om den? Og hvorfor skal den danske sundhedssucces reformeres?

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Forrige artikel Dagens podcast: Sådan bliver velfærdsløft til lokale sparekrav Dagens podcast: Sådan bliver velfærdsløft til lokale sparekrav Næste artikel Løkke i stort interview: Hellere et godt sundhedsforlig end et bredt forlig Løkke i stort interview: Hellere et godt sundhedsforlig end et bredt forlig
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.