Dagens podcast: Sådan bliver velfærdsløft til lokale sparekrav

AJOUR: Kommunernes velfærdsbevillinger bliver med den nye finanslovsaftale beskåret med et milliardbeløb over fire år. Samtidig taler regeringen og Dansk Folkeparti om et velfærdsløft. Hvordan det hænger sammen, ser vi på i dagens Ajour.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Finansloven byder på et velfærdsløft. Sådan lød det blandt andet fra finansminister Kristian Jensen (V), da han sammen med resten af regeringen og Dansk Folkeparti i sidste uge fremlagde aftalen om finansloven for 2019.

Men samtidig står der i aftalen, at Dansk Folkeparti og regeringen er enige om at reducere kommunernes udgiftsloft med en halv milliard hvert år de næste fire år.

Det betyder, at der over fire år vil forsvinde i alt tre milliarder fra den kommunale ramme til velfærd. Hvordan hænger det sammen med et velfærdsløft? Og hvorfor stemmer Dansk Folkeparti for det?

Altinget: ajour gør dig i dag klogere på sagen med kommunalredaktør Kim Rosenkilde i studiet.

Abonner via iTunes her | Find os i Spotify her | RSS-feed her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00