Dam klar med forsinket udkast til refusionslov
OMLÆGNING: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) er klar med et lovforslag, der skal ændre måden, hvorpå kommunerne får refunderet udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Diskussion om it-understøttelse af reformen forsinkede forslaget.
Michael Hjøllund
Journalist”Det skal være den enkelte arbejdsløses behov og ressourcer, der er i centrum for beskæftigelsesindsatsen – ikke systemet. Det er hovedtanken bag beskæftigelsesreformen – og det er det, som denne reform af refusionen til kommunerne skal understøtte. For kommunerne skal det altid klart bedst kunne betale sig at vælge en indsats, der er målrettet at hjælpe den enkelte arbejdsløse i job eller uddannelse. Sådan har det ikke været hidtil. Det retter vi op på nu.”
Regeringen er nu klar med sit lovforslag til et ny refusionsordning for kommunernes beskæftigelsesindsats. Reformen betyder, at kommunerne nu i udgangspunktet får den samme procentdel af deres udgifter til job-indsatsen refunderet fra staten, uanset hvilken type ydelse der er tale om.
Læs det 71 sider lange lovudkast med bemærkninger her.
Lovforslaget blev ifølge beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) forsinket på grund af ”lovtekniske drøftelser”, der betød, at der skulle udarbejdes supplerende bestemmelser omkring it-understøttelsen af det nye refusionssystem.
Sådan virker trappemodellen
Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører. I dag gælder forskellige refusionsordninger, afhængig af om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
Refusionsprocenten nedtrappes over tid
- fra 80 procent de første fire uger
- 40 procent fra uge 5-26
- 30 procent fra uge 27-52
- og 20 procent efter uge 52.
Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, holdes dog uden for modellen, som efterløn og skånejob.
Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktilskud, som på det foreliggende grundlag skønnes til ca. 7,6 mia. kr. i 2016 stigende til ca. 16,7 mia. kr. i 2032.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommunal
