Dansk Byggeri: Blød og hård velfærd går hånd i hånd

”Blød” og ”hård” velfærd er ikke hinandens modsætninger, de går hånd i hånd.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri

Af Torben Liborius,
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri

”Kommunalt underforbrug” – er nu blevet en del af lingoen på velfærdsområdet. Det er påfaldende, hvor meget opmærksomhed et ”underforbrug” på blød velfærd kan få og fremtvinge af ønsker om ændringer, når man tænker på, hvordan mange års endnu større underforbrug på vedligeholdelse af de fysiske rammer for velfærden har været en realitet – uden at det har givet bare den halve reaktion.

Jeg vil ikke her forholde mig til omfanget af velfærdsudgifterne men konstatere, at det er glædeligt, at der er kommet gang i, at kommunerne indhenter det meget store efterslæb – lad os kalde det ”opsparet underforbrug” – som der er i velfærdens fysiske rammer.

Vi kender alle til eksempler på dårlige og dårligt holdte bygninger. De kan nå et så lavt niveau, hvor det har direkte begrænsende indflydelse på, hvad der kan leveres af blød velfærd, udover at det kan betyde ringe arbejdsmiljø for de ansatte.

Det bør ikke blive et problem, at kommunerne gør noget ved dét. Det er faktisk sund økonomi, da velholdte bygninger er både billigere i drift og typisk vil have faciliteter, der betyder højere effektivitet i udførelsen af velfærdsarbejdet.

Og når kommunerne opgør, at de sidste to års niveau for investeringer er i øjenhøjde med behovet, er der da god grund til at fortsætte hermed. Ellers gør man det igen langt dyrere – typisk cirka 30 procent – at udbedre skaderne senere. ”Blød” og ”hård” velfærd er ikke hinandens modsætninger, de går hånd i hånd.