Debat

Dansk Byggeri: Byggestop i kommunerne betyder mindre velfærd

DEBAT: Det går ud over velfærden, hvis finansministeren vælger at skære i kommunernes anlægsbudgetter. Det er nemlig billigere at vedligeholde, end det er at genoprette gamle, utidssvarende byggerier, skriver Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri 

Den nuværende VKLA-regeringen har givet sig selv en vigtig opgave. Der skal skabes mere velværd for de milliarder af skattekroner, som hvert år spyttes i den offentlige sektor.

Spørgsmålet er, om det ikke går stik imod denne vision at beskære kommunernes anlægsbudgetter fremadrettet, som finansministeren tidligere har beskrevet som en mulighed.

Årsagen til finansministerens udtalelser er, at nogle kommuner har overskredet anlægsbudgetterne, hvilket Altinget beskrev i artiklen Kommuner sprænger byggebudgetter, med over hundrede procent. Kommunerne har dog holdt igen på servicebudgetterne, så samlet set har kommunerne ikke brugt flere penge, end der var aftalt med regeringen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Kommuner skal vedligeholde rammerne om velfærden
I byggeriet kan vi godt frygte, at borgerne vil opleve en dårligere velfærd, hvis kommunerne ikke får lov til at vedligeholde rammerne om vores velfærd og foretage de nødvendige investeringer. Og at vi ved at udskyde de nødvendige investeringer gør regningen større, end den behøver at være, da det koster flere penge at genoprette en nedslidt bygningsmasse end at vedligeholde den løbende.

Der er et stort behov for at vedligeholde skoler og plejehjem i kommunerne. Bygningerne er nedslidte, og der er huller i vejene mange steder. En undersøgelse fra Forening af Rådgivende Ingeniører (FRI) vidner om et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb. Og en analyse, som KL selv har foretaget, viser et behov for at investere mindst 18,9 milliarder kroner i 2018. Dette er 2,6 milliarder kroner mere end anlægsbudgettet for 2017. 

I byggeriet kan vi godt frygte, at borgerne vil opleve en dårligere velfærd, hvis kommunerne ikke får lov til at vedligeholde rammerne om vores velfærd og foretage de nødvendige investeringer.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri

Udover at vedligeholde den nedslidte bygningsmasse, så betyder de demografiske forskydninger, som vi ser i disse år, at der er et stort behov for at bygge nyt og rive ned mange steder. Alene det voksende antal ældre betyder, at der ifølge Ældresagen er en akut mangel på 25.000 plejeboliger.  

Får kommunerne ikke mulighed for at imødekomme dette gennem deres anlægsbudgetter, er konsekvenserne åbenlyse: Den oplevede velfærd vil være dårligere. Flere ældre vil blive stuvet sammen på mindre plads i utidssvarende bygninger, og skoleelever vil være nødt til at sidde i lokaler med dårligt indeklima.

Forebyggende vedligeholdelse er billigst
Et andet problem ved at lade stå til er, at vi som samfund ikke bruger midlerne på den mest fornuftige måde. Der er rigtig mange penge at spare ved at vedligeholde i stedet for at genoprette. COWI har for Dansk Byggeri beregnet, at de samlede omkostninger ved alene at udføre genoprettende vedligeholdelse set over en 40-årig periode er cirka 30 procent dyrere end ved løbende og forebyggende vedligeholdelse. 

Vi ender altså med at skubbe en regning foran os, som bare bliver større og større.  

Finansministerens begrundelse for at skære er frygten for, at for meget byggeaktivitet kan skabe flaskehalse og overophedning af økonomien. Men der er vi jo slet ikke.

Bygge- og anlægsbranchen er på vej tilbage på normalniveau med cirka 165.000 beskæftigede. Modsat i årene før krisen (2005-2007) hvor der var 190.000 ansatte i branchen. Danmarks Statistiks konjunkturbarometer vidner heller ikke om overophedning, da der er lige så mange bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler opgaver, som der er virksomheder, der mangler arbejdskraft. 

I byggeriet vil vi meget gerne bidrage til, at regeringen lykkes med at skabe mere velfærd for pengene. Men det kræver, at vi som branche får muligheden for det.

Idéen om flerårige anlægsbudgetter, som finansministeren tidligere har talt om, er derfor rigtig fornuftig. I stedet for de årlige budgetslagsmål vil en længere tidshorisont potentielt kunne skabe betydelige effektiviseringer til gavn for os alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Liborius

Chef for dansk infrastruktur, Dansk Industri
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00