Dansk Byggeri: Dyre boliger i København skyldes ikke kun Blackstone

Af Anne Gram
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

Den højspændte debat om, hvordan udenlandske investorer som den amerikanske kapitalfond Blackstone opkøber københavnske boligejendomme, renoverer dem og derefter mangedobler huslejen, har kørt på højtryk det seneste år. 

Debatten har gået på, at kapitalfonde udnytter boligreguleringslovens § 5 stk. 2 til at skrue huslejerne så markant op efter en renovering, at danskere med almindelige indkomster har stadig sværere ved at bo i hovedstaden.

Derfor er det positivt, at ekspertgruppen, der skulle se på udfordringerne ved § 5 stk. 2, ud over en afskaffelse af paragraffen har præsenteret tre forslag til, hvordan lovgivningen kan justeres. 

De tre forslag fjerner nogle af incitamenterne til kortsigtede investeringer, samtidig med at udlejer forsat har en økonomisk tilskyndelse til at renovere og vedligeholde boligmassen. Boligminister Kaare Dybvad (S) lægger op til et bredt forlig på tværs af Folketingets partier. Det kan sikre ejendomsmarkedet tiltrængt ro − hvis det vel at mærke ikke ødelægger incitamentet for udlejerne til at renovere eller skubber renoveringen over på det sorte marked − eller i armene på staten. 

Udbud og efterspørgsel
Det er vigtigt at have for øje i debatten, at udfordringerne på det københavnske boligmarked var der længe før Blackstone, som kom til Danmark i 2017 og i dag ejer knap 2,5 procent af København og Frederiksbergs næsten 96.000 private lejeboliger.

Billedet af, hvorfor det er blevet så dyrt at bo i hovedstaden, er nuanceret. Og vi skal passe på, at vi ikke får malet et fjendebillede af, at det udelukkende er udenlandske investorer, der presser lejepriserne op.

Anne Gram
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

Skåret ind til benet handler det om udbud og efterspørgsel. Rigtig mange ønsker at bo i København, som hvert år skal skaffe plads til 10.000 nye borgere. Det er særligt unge og singler, der efterspørger små boliger.

Og her er vi ved problemets egentlig kerne: Der er desværre blevet bygget alt for få små boliger siden starten af 00’erne, hvor Københavns Kommune indførte en regel om, at 75 procent af alle nye lejligheder skulle være over 95 m² i gennemsnit.

Det skyldtes, at København var en fattig kommune, som gerne vil fastholde og tiltrække børnefamilier og andre gode skatteydere.

Der mangler små boliger
Missionen er i den grad lykkedes. Men børnefamilierne bliver i stort omfang i byen med det resultat, at der her 15 år senere er massiv mangel på små boliger i hovedstaden. I den kommende kommuneplan vil København bløde op for reglen, så kun halvdelen af nybyggeriet fremover skal være over 95 m². Et vigtigt skridt i retning af at sikre flere små boliger. Men slet ikke nok.

Manglen på især små lejligheder i København er så massiv, at det presser priserne op på et niveau, hvor de færreste lejere kan være med. Og de helt billige lejeboliger er ikke en reel mulighed for de fleste, da ventetiderne på dem ofte er flere årtier.

Senest har Copenhagen Economics påpeget, at udbuddet af små boliger i København skal øges markant, hvis boligpriserne skal holdes i ro. Derfor skal byggetempoet af særligt små lejligheder i hovedstaden i vejret, hvis der skal gøres plads til alle.