Dansk Erhverv: Det er tid til et opgør med økonomiforhandlingernes demokratiske underskud

DEBAT: Kommunernes økonomi rummer tunge velfærdsområder som skole, ældre og socialområdet. Det fremstår uforståeligt, at regeringen og KL i adskillige år har begrænset debatten og den politiske inddragelse til et absolut minimum, skriver Morten Jung.

Når enkelte kommuner lægger budget for det kommende års økonomi, foregår det ofte med tema- og dialogmøder. Det bør regeringen og KL lade sig inspirere af, skriver Morten Jung.Foto: Dansk Erhverv/pressefoto

Morten Jung

Markedschef, Dansk Erhverv

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvom vi også er gået ind i 2021 på usædvanlig vis, er visse elementer dog, som de plejer.

Det gælder blandt andet KL's Kommunaløkonomiske Forum (KØF), som i år fandt sted i digital udgave og under overskriften "Ny virkelighed – ny velfærd".

KØF bruges normalt til at kridte banen op frem mod regeringen og KL's forhandlinger om kommunernes økonomi, og det plejer at være her, at man kan skimte de dagsordener, der vil komme til at præge forhandlingsforløbet.

Ud fra KL's egen udmelding om konferencen er der ingen tvivl om, at det store økonomiske billede fortsat vil være præget af covid-19 i 2021, hvilket er helt forståeligt.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hos Dansk Erhverv mærkede vi i 2020, hvordan særligt drøftelserne om annulleringer af ordrer hos private leverandører og kompensation for merudgifter trak de store diskussioner.

Lukkede forhandlinger
På trods af alle gisningerne om kommunernes økonomiske prioriteringer er det dog dybest set svært for os – eller nogle andre udenforstående – at forudse, hvordan kommunerne vil prioritere den kommunale økonomi.

Lad os derfor få en åben proces, hvor vi samler brancheorganisationer, fagbevægelsen og aktører fra forenings- og civilsamfundet til en åben debat om og forventningsafstemning af kommunernes økonomi
Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

For på trods af at der mere end nogensinde er behov for åbenhed og tydelig kommunikation om de politiske prioriteringer, vil forhandlingerne igen være præget af lukkethed, hvor en lille eksklusiv gruppe bestående af enkelte medlemmer af KL's bestyrelse og repræsentanter fra regeringen vil sidde og planlægge kommunernes økonomi for 2022.

Den politiske debat er som regel begrænset til nogle indlæg fra organisationer og for eksempel kommunalordførere, der præsenterer deres ønsker i offentligheden, men samtidig famler i blinde, da den eksklusive gruppe af beslutningstagere kun sjældent deltager i den politiske debat.

Det står i skærende kontrast til, når de politiske partier lægger arm om finansloven. Forløbet er ofte præget af en levende politisk debat, hvor de forskellige partier forsøger at samle de bedste forslag fra nær og fjern.

Kommunernes økonomi dækker cirka halvdelen af statens husholdningsbudget og rummer tunge velfærdsområder som skole, ældre og socialområdet.

Områder, som man må forvente, at de fleste mennesker har en holdning til. Af denne grund fremstår det uforståeligt, at regeringen og KL i adskillige år har begrænset debatten og den politiske inddragelse til et absolut minimum.

Læs også

Foa: Interesseorganisationer manipulerer i debat om profit på velfærd

Debat

Lukket proces øger uforudsigeligheden
Det demokratiske underskud, som kendetegner forhandlingerne om kommunernes økonomi, er samtidig med til at skabe øget usikkerhed.

Det så vi særligt i forbindelse med kompensation for merudgifter til rengøring i velfærdsinstitutioner, hvor det meste af foråret var præget af stor usikkerhed om, hvornår og hvordan de forskellige institutioner ville blive kompenseret.

Selvom der blev afsat 0,4 milliarder kroner til kompensation for ekstra rengøring i både offentlige og private velfærdsinstitutioner, kunne Dansk Erhverv og Selveje Danmark i september 2020 præsentere en rundspørge, der viste, at kun hver femte private eller selvejende leverandør var blevet kompenseret for udgifter til ekstra rengøring.

Under en normal politisk proces ville der være mulighed for at afdække de blinde vinkler, så myndighederne og de enkelte institutioner kunne tilrettelægge en effektiv ordning for kompensation af merudgifter, så ingen ville blive efterladt på perronen.

Men her var det lukkede politiske forløb blot med til at øge uforudsigeligheden og gøre det svært for de enkelte institutioner at planlægge økonomien for resten af året. En uforudsigelighed, som med al sandsynlighed vil præge forløbet for forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2022.

Lad os få en åben proces
Når de enkelte kommuner lægger budget for det kommende års økonomi, foregår det ofte med tema- og dialogmøder, hvor man drøfter forventninger med relevante aktører i og udenfor kommunerne for at få de bedste input med til forhandlingerne. Det burde regeringen og KL lade sig inspirere af.

Lad os derfor få en åben proces, hvor vi samler brancheorganisationer, fagbevægelsen og aktører fra forenings- og civilsamfundet til en åben debat om og forventningsafstemning af kommunernes økonomi.

På denne måde vil vi tidligt i forløbet kunne få afdækket de største udfordringer, finde konstruktive løsninger og på denne måde få skabt et kvalificeret forhandlingsgrundlag til glæde for både borgere, medarbejdere, organisationer, civilsamfund og ikke mindst kommunerne selv.

Politik har aldrig været vigtigere