Dansk Erhverv: Lad os få KL og regeringens økonomiforhandlingerne ud i det åbne

Spillet om kommunernes økonomi for 2022 er gået i gang. I øjeblikket mødes en sluttet kreds fra regeringen, KL og Finansministeriet, og det er derfor usynligt for offentligheden, hvad der præcis forhandles om.

Det hæmmer naturligvis både den politiske proces og offentlige debat. I forsøget på at skabe en mere åben debat vil vi, fra Dansk Erhvervs side, derfor lægge vores ønsker til årets økonomiaftale åbent frem. For der er rigeligt at tage fat på i forbindelse med årets økonomiforhandlinger.

Private og selvejende institutioner skal have krav på kompensation
I forbindelse med økonomiaftalen for 2021 valgte regeringen at afsætte 0,4 milliarder kroner til covid-19 relaterede udgifter.

I stedet for at sætte målsætninger for, hvor mange opgaver, der bør hjemtages, burde regeringen og KL i stedet rette fokus på at reducere omfanget af hjemtagninger og samtidig garantere, at en hjemtaget opgave udbydes minimum to år efter hjemtagning.

Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

Formålet var, at både offentlige og private institutioner kunne få kompenseret deres merudgifter til for eksempel ekstra rengøring under covid-19, men selv et år efter den første genåbning har det knebet voldsomt med udbetalingerne fra kommunerne.

KL arbejder lige nu på en redegørelse, der skal afdække, hvad de pågældende midler er blevet anvendt til, og det ser vi af gode grunde frem til at blive kloge på.

Men med udsigten til, at det også i økonomiaftalen for 2022 vil blive aktuelt at afsætte midler til covid-19 relaterede udgifter, bør der derfor arbejdes for en mere gennemsigtig løsning, hvor private og selvejende institutioner er garanteret en del af puljen og undgår igen at blive fanget i et opslidende forløb med store økonomiske konsekvenser.

Ingen evidens for positiv effekt ved hjemtagninger af rådgivningsopgaver
En af de få ting, der på forhånd er meldt ud om økonomiforhandlingerne af finansminister Nicolai Wammen (S) er, at man fra regeringens side vil gå efter at videreføre flere besparelser på eksterne konsulenter. I realiteten betyder det, at regeringen vil kræve, at kommunerne skal hjemtage flere opgaver, som i dag varetages af eksterne konsulenter.

Hjemtagningen har været et tilbagevendende slagnummer fra regeringen, hvor der tegnes et markant billede af, at kommunerne er skummet over i forbrug af eksterne konsulenter. En medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv fra november 2020 kunne dog vise, at netop rådgivningsområdet i forvejen er hårdest ramt af kommunale hjemtagninger. Faktisk angiver mere end hver tredje rådgivningsvirksomhed, at de i løbet af de seneste tre år har fået hjemtaget opgaver i den offentlige sektor.

Det vil være oplagt for kommunerne at fremrykke klimarelaterede projekter, som kan styrke de enkelte kommuners bidrag til den grønne omstilling og helt naturligt vil kræve bistand fra private aktører.

Morten Jung
Markedschef, Dansk Erhverv

I stedet for at sætte målsætninger for, hvor mange opgaver, der bør hjemtages, burde regeringen og KL i stedet rette fokus på at reducere omfanget af hjemtagninger og samtidig garantere, at en hjemtaget opgave udbydes minimum to år efter hjemtagning. 

Konkurrenceudsættelsen trænger til en genoplivning
I øjeblikket venter vi alle spændt på de såkaldte IKU-tal, der er kongetallet for konkurrenceudsættelsen i kommunerne. Selvom tallene endnu ikke er tilgængelige viser de første indikationer fra kommunernes regnskaber, at andelen af konkurrenceudsættelse igen var faldende i 2020. Udviklingen understøttes af en analyse fra Dansk Erhverv, som viser, at forskellen på konkurrenceudsættelsesgraden i røde og blå kommuner er marginal.

Derfor ønsker vi fra Dansk Erhverv side en bindende målsætning for at øge konkurrenceudsættelsen, så kommunernes IKU-tal som minimum vil komme tilbage på 2017-niveau. For at nå denne målsætning vil det være oplagt for kommunerne at fremrykke klimarelaterede projekter, som kan styrke de enkelte kommuners bidrag til den grønne omstilling og helt naturligt vil kræve bistand fra private aktører.

For eksempel har vi set gode eksempler på etablering af stormflodssikring og håndtering af øgede regnvandsmængder som projekter, hvor man gennem gode udbud kan sætte trumf på den grønne omstilling og samtidig øge konkurrenceudsættelsen.

Fra Dansk Erhvervs side håber vi, at der vil blive taget vel imod vores indspark, da vi tager økonomiforhandlingerne meget alvorligt. Derfor håber vi, at ønsket i år og fremover vil blive gengældt af regeringen og kommunerne, så vi får skabt en åben debat- og forhandlingsproces med involvering af alle parter, som i sidste ende skal medvirke til at skabe en bedre og bredere aftale til alles bedste.