Danskerne: Kommunerne er ikke blevet for store

MÅLING: Danskerne gør i en ny måling frygten for, at de danske kommuner med kommunalreformen blev for store, til skamme.

De danske kommuner har i dag – ti år efter kommunalreformen – en passende størrelse. Sådan lyder det fra størstedelen af vælgerne i en ny meningsmåling.

I målingen, som er foretaget af Norstat for Altinget, svarer 75 procent af de adspurgte, at deres kommune i dag har en passende størrelse. 14 procent mener, at deres kommune er for stor, mens tre procent mener, den er for lille. Otte procent svarer ved ikke.

Læs også: Reformen der forandrede Danmark

Og det er positivt, at så mange danskere i dag mener, at deres kommune har den rigtige størrelse, mener Venstres kommunalordfører, Carl Holst.

”Men mere vigtigt er det dog, om danskerne er tilfredse med den service, der er kommet ud af reformen,” siger Carl Holst.

Til nytår er det ti år siden, at kommunalreformen trådte i kraft, og den betød blandt andet, at antallet af kommuner gik fra 271 til 98, og at mange kommuner dermed blev slået sammen til større enheder.

Der var i forbindelse med kommunalreformen bekymring for, om kommunesammenlægningerne og de større kommuner ville forringe nærdemokratiet.

Vælgerne: Nærdemokratiet fungerer
I den nye måling har Norstat også spurgt danskerne, hvordan det så står til med det lokale demokrati ude i kommunerne. Her svarer 40 procent, at det lokale demokrati fungerer godt eller meget godt, 31 procent svarer hverken godt eller dårligt, mens 13 procent svarer, at nærdemokratiet fungerer dårligt eller meget dårligt.

Og de tal er positive, mener Carl Holst, der ikke er overrasket over, at 13 procent i undersøgelsen mener, at det lokale demokrati fungerer dårligt.

”Jeg vil tro, at det også var udgangspunktet før kommunalreformen, uden at jeg skal gøre mig til ekspert. Men det er min fornemmelse,” siger Carl Holst.

Læs også: Regionerne løftede sygehusene

Han peger på, at nærdemokratiet fungerer bedre i nogle kommuner end andre:

”Og der, hvor nærdemokratiet ikke fungerer, må man lave de initiativer, som skal til,” siger han og peger på, at meningsmålingerne derfor ikke må blive en sovepude, selvom de er positive.

Da man tilbage i 2005 vedtog strukturreformen, blev der blandt andet snakket om, hvorvidt større kommuner ville være med til at bringe beslutningerne tættere på eller længere væk fra borgerne.

”Risikoen var, at det ville blive mere fjernt for borgerne, men kommunerne fik en størrelse, så de kunne overtage nogle opgaver, som alternativt lå i stat og amt,” siger Carl Holst og fortsætter:

”På den måde er det positivt, at man faktisk har fået en tættere beslutningskraft på en række felter indenfor den nationale opgaveportefølje,” siger han og peger blandt andet på social- og sundhedsområdet.

Og det kommer borgerne til gode, mener Venstres kommunalordfører:

”Jeg tror på, at beslutningerne skal lægges tættest muligt på borgerne, men det skal ikke ske på bekostning af kvalitet,” siger Carl Holst.

Forsker: Ingen gevinster for lokaldemokratiet
En af forskerne, som har set indgående på reformens betydning, er Søren Serritzlew, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Læs også: Kommunalreformen udfordrer lokaldemokratiet

Han fortalte mandag til Altinget, at det med lokaldemokrati kan være en vanskelig størrelse at måle på. Sammen med forsker-kolleger har han dog alligevel forsøgt, og det ser ikke umiddelbart godt ud for det nære demokrati:

“Vi ser ingen umiddelbare gevinster for lokaldemokratiet. Noget tyder tværtimod på negative konsekvenser: når vi ser på svarene i kommunerne, der er blevet større, er den politiske selvtillid faldet, i hvert fald på kort sigt,” sagde Søren Serritzlew mandag til Altinget.

Han tilføjede samtidig, at man må tage det forbehold, at det kan ændre sig med tiden.

Læs flere artikler om 10 år med kommunalreformen her.

Forrige artikel Sundhedsvæsenet kæmper stadig med sin Bermuda-trekant Sundhedsvæsenet kæmper stadig med sin Bermuda-trekant Næste artikel Forsyningssektoren giver glimt af fremtidens kommunekort Forsyningssektoren giver glimt af fremtidens kommunekort
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.