Analyse: Den jyske udligningslobby tog reformens største stik

ANALYSE: Med afskaffelsen af hovedstadsudligningen har provinsens udligningsoffensiv under overskriften Bedre Balance sejret sig selv ihjel. Men det er fortsat uklart, hvor stor en forbedring den nye model reelt er.

Efter flere års massivt politisk pres kan et stort antal ikke mindst jyske borgmestre sætte flueben ud for et af de helt store ønsker til forandringer af udligningsordningen.

Nedlæggelsen af den over 80 år gamle hovedstadsudligning.

Forude ligger mere end fem års lobby- og påvirkningskampagne ført an af jyske borgmestre med tilslutning fra stadigt flere fra Fyn samt Vest- og Sydsjælland.

Allerede inden strukturreformen i nullerne blev hovedstadsudligningen omtalt som en "torn i øjet" på sammenslutningen af landkommuner, der kaldte sig Det Skæve Danmark. 

I 2014 indledte otte provinskommuner med blandt andet Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) som frontfigur et frontalangreb på ordningen. Efter kort tid lykkedes det at forene 63 ud af de 64 borgmestre uden for hovedstadsområdet under overskriften Bedre Balance og med ét fælles budskab:

Afskaf hovedstadsudligning, og fordel pengene herfra til resten af landet.

Konklusionen i dag må utvetydigt være, at missionen lykkedes. At det ville ske, stod allerede klart, da regeringen kom med sit udspil til en reform i januar.

Mission accomplished takket være S
Forinden havde der lydt et forvarsel, da Radikale Venstre flere måneder tidligere havde gjort en afskaffelse af hovedstadsudligningen til partiets officielle politik.

Venstre havde længe været varm på idéen, men det egentlige gennembrud er kommet med Socialdemokratiets omfavnelse af projektet.

Ved at opnå tilslutning til sit reformudspil blandt de socialdemokratiske Vestegns-borgmestre, der ellers har været de mest højtråbende kritikere af angrebet fra provinsen, åbnede den socialdemokratiske regering døren for en sløjfning af hovedstadsudligningen.

Nu var det bare op til Venstre at træde ind ad den.

Det er ikke mindst Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), og hans socialdemokratiske sidestykke i Randers, Torben Hansen (S), der de seneste år har givet den som talspersoner for sammenslutningen Bedre Balance.

De skal nu sammen med deres kollegaer i blandt andet Herning, Holstebro og Odsherred beslutte, om samarbejdet skal fortsætte om nye mål. Eller om man nu lige så godt kan nedlægge våbnene, fordi slaget er vundet*.

Fuld plade i det store udligningsbingo
Ønskerne fra sammenslutningen Bedre Balance var få i antal, men omfattende i indhold.

Afskaf hovedstadsudligningen, øg landsudligningen fra 61 til 88 procent, skær drastisk ned i udligningen for højt strukturelt underskud, og fasthold den nuværende overudligningsgrad på 93 procent.

Kigger man ind i den endelige udligningsaftale, så er der tæt på fuld plade for provinsborgmestrenes krav.

Ud over afskaffelsen af hovedstadsudligningen er landsudligningen øget. Det er dog ikke helt indlysende, om det modsvarer de 88 procent.

Det skyldes, at reformen også har gjort op med begrebet om strukturelt underskud og nu i stedet udligner skattegrundlag og udgiftsbehov hver for sig. Udligningen er som udgangspunkt henholdsvis 75 og 93 procent for de to parametre.

Til gengæld er ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud så samtidig blevet helt afskaffet, mens overudligningen fastholdes på de 93 procent.

Med undtagelse af Assens står de otte kommuner bag Bedre Balance da også til relativt solide gevinster på den besluttede omlægning af selve udligningsmodellen, hvor også beskæftigelsestilskuddet er indarbejdet.

Aftale efterlader mange spørgsmål
I alle landets kommuner har økonomiansvarlige embedsmænd brugt de seneste dage på at prøve at forstå det nye udligningssystem og betydningen af det for netop deres kommune.

I den øvelse er det nødvendigt at sondre mellem de puljer og kompensationsordninger, som ligger rundt om selve udligningsmodellen. Og ændringerne i selve den udligningsnøgle, som hovedparten af det nu godt 70 milliarder kroner store bloktilskud skal kanaliseres igennem.

Både de nye puljer, finansieringstilskuddet og den særlige kompensationsordning for kommuner med store tab på omlægningen låses stort set fast på det aktuelt udmeldt beløb.

Det gør det let for en kommune at se, hvordan man bliver ramt.

Det er også nogenlunde overskueligt at forholde sig til effekterne af justeringerne af selskabsskatten, udlændingeudligning, dækningsbidrag og loftet over overudligning.

Til gengæld kan det være mere end svært at gennemskue betydningen af de øvrige enkeltstående ændringer i selve udligningsnøglen.

Indenrigsministeriets konsekvensberegninger opgør kun effekten summarisk som en "indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet" og "tilpasning af udgiftsbehov og ny struktur i udligningssystemet".

Ny udligningsnøgle er en analytisk gyser
Samlet set dækker de to overskrifter over så omfattende ændringer, at det er svært entydigt at udråbe den nye udligningsmodel som en succes for provinsborgmestrene.

For hvad er de isolerede konsekvenser af afskaffelsen af hovedstadsudligningen og de efterfølgende tilpasninger i vægtningen af kriterier i udgiftsbehovsopgørelse, som skal ”tage højde for”, at ordningen afskaffes?

Hvad er de isolerede effekter af, at nettoudligningen afskaffes og erstattes af en differentieret udligning af skattegrundlag og udgiftsbehov?

Og hvad betyder det isoleret, at beskæftigelsestilskuddet lægges over i den generelle udligningsordning, og at der samtidig tilføres to nye kriterier og gennemføres andre justeringer i opgørelsen af udgiftsbehovet for at modsvare den øvelse?

Oven i det kommer så de øvrige ændringer af kriterievægte og udskiftning af kriterier i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov samt den marginale forøgelse af vægten på det aldersbestemte udgiftsbehov.

Det må uden tvivl være lidt af en analytisk gyser at skulle gennemskue de ting på en gang uden at have Indenrigsministeriets regnemaskine at støtte sig til.

Lobbyisme betaler sig – måske
Heldigvis for den enkelte kommune er de gennemgribende ændringer blevet pakket ind i ekstra likviditet for over 5 milliarder kroner.

Det har formentlig gjort det lettere at sikre det brede flertal bag aftalen, at der med de ekstra penge kunne blødes lidt op for de traditionelle nulsumsafvejninger i udligningsordningen.

Samtidig bidrager den ekstra likviditet til, at de store ændringer i selve udligningsnøglen ikke nødvendigvis rammer den enkelte kommune alt for hårdt, hvis tingene skulle vise sig at trække mere skævt end antaget.

Indretningen af de nye puljer og fastholdelsen af finansieringstilskuddet har fyldt meget politisk, men i den samlede kommunale økonomi er det kun begrænsede beløb, der fordeles den vej rundt.

Det er fortsat gennem den centrale udligningsnøgle, at de helt store penge finder vej til den enkelte kommune.

Det betyder, at nogle kommuners velkendte kæpheste om systemets urimeligheder består, mens også nye konfliktlinjer kan vokse frem.

Og uanset om borgmestrene bag Bedre Balance fortsætter samarbejdet eller ej, så vil deres indsats fremover minde andre om, at vedvarende politisk pres kan betale sig. Men også om at resultatet ikke nødvendigvis vil vise sig som en entydig sejr.

Forrige artikel Nedskæring af boligsocial indsats på 100 millioner kan lede til ghettoisering Nedskæring af boligsocial indsats på 100 millioner kan lede til ghettoisering Næste artikel Klimaminister: Klimaminister: "Det vil være en god idé at fjerne vindmølleloftet"