DF holder røde og blå borgmestre på pinebænken

INTERVIEW: DF kan stå med nøglen til mange borgmesterposter. Men Venstre kan ikke tage DF for givet, understreger DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Ved sidste kommunalvalg sikrede DF borgmesterposter til S i to kommuner.
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

Alt tyder på, at borgmesterposten kommer til at skifte i mange kommuner, også flere steder, end man tidligere har set. Det er ikke så tosset for os. Vi kan komme til at spille en rolle med de mandater, vi nu får.

Kristian Thulesen Dahl (DF)
Partiformand
Dansk Folkeparti kan blive tungen på vægten i mange kommuner, når der skal udpeges en borgmester efter kommunalvalget på tirsdag.

Og både røde og blå borgmestre bliver på forhånd holdt på pinebænken af Dansk Folkeparti, som ikke på forhånd vil garantere nogen noget som helst.

"Det afgørende for os er ikke, om vi er venner med den ene eller anden. Det er, hvor vi får mest ud af det. Hvis vi på forhånd sagde, at vi støttede en bestemt borgmesterkandidat, så ville resultatet blive, at vi ville blive taget for givet og ikke få så meget til gengæld," siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

"Alt tyder på, at borgmesterposten kommer til at skifte i mange kommuner, også flere steder, end man tidligere har set. Det er ikke så tosset for os. Vi kan komme til at spille en rolle med de mandater, vi nu får," siger Kristian Thulesen Dahl.

På Christiansborg er DF en fasttømret del af blå blok. Men på kommunalt plan har partiet i enkelte tilfælde sikret Socialdemokraterne en borgmesterpost, selvom der var borgerligt flertal.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00