Ellemann skyder nordjyske udligningsdrømme ned

AFVISNING: Kommunerne i Region Nordjylland danner fælles front for en større reform af udligningen. Systemet snyder nordjyderne for 1,5 milliarder om året, lyder kritikken. Indenrigsminister vil kun justere.

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) afviser enhver snak om at lave en mere omfattende reform af udligningsordningen.
Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) afviser enhver snak om at lave en mere omfattende reform af udligningsordningen.Foto: Social- og Indenrigsministeriet
Kim Rosenkilde

Det er snyd ved højlys dag, det der foregår.

Arne Boelt (S)
Borgmester i Hjørring Kommune

Ikke flere lappeløsninger, nu er det tid til en større og gennemgribende reform af fordelingen af de kommunale kroner.

Det er budskabet fra de 11 borgmestre i Region Nordjylland.

De er netop blevet enige om et fælles opråb til regeringen og Folketinget om at få ændret nogle af de største urimeligheder ved det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Dokumentation

Nordjyske skævheder

Social- og Indenrigsministeriet skal frem mod 2018 afdække og foreslå mulige løsninger på ”de mere langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen” (på beskæftigelsesområdet red.)

For de nordjyske kommuner kan  udfordringen ift. refusionsomlægningen opgøres til cirka 116 millioner kroner årligt i 2019.

Til sammenligning regner de nordjyske kommunerne sig frem til et nettotab som følge af "diverse skæv- og uhensigtsmæssigheder" i det nuværende tilskuds- og
udligningssystem, som kan opgøres til omkring 1,5 milliarder kroner.

Tabet på de 1,5 milliarder kan henføres til forskellige områder af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, herunder blandt andet:

  • Udlændingeudligningen, som årligt påfører de nordjyske kommuner et tab i størrelsesordenen 100 millioner kroner.
  • Hovedstadsudligningen, som initiativet Bedre Balance har opstillet en alternativ udligningsmodel for, hvor alle landets kommuner bliver omfattet af de samme generelle udligningsordninger. I forhold til den foreslåede ensartede model for hele landet mangler Nordjylland 365 millioner kroner.
  • Socioøkonomiske kriterier opfanger ikke i tilstrækkelig grad udgiftsbehovet i landdistrikterne. Initiativet Rimeligudligning.nu har opgjort det samlede tab som følge heraf
    for de nordjyske kommuner til omkring 619 millioner kroner.
  • Kompensation for de kommunale overførselsudgifter skævvrider med dens opdeling mellem det budgetgaranterede område og beskæftigelsestilskuddet. Nordjylland har med egne ord ikke mulighed for at tjene ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. I 2014 opgøres tabet for de nordjyske kommuner til samlet 164 milioner kroner.

Læs hele det nordjyske udspil (s. 20) og det bagvedliggende notat om skævheder på arbejdsmarkedsområdet (s. 111)


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00