Enhedslisten vil have kommunale ombudsmænd på finansloven

RETSSIKKERHED: Borgernes retssikkerhed er under pres i kommunerne, mener Enhedslisten, der vil bruge finanslovsforhandlingerne til at præsentere en 'retssikkerhedspakke'. Blandt andet med krav om at gøre det obligatorisk for kommuner at oprette juridiske borgerrådgivere.

Enhedslistens vil ifølge partiets social- og kommunalordfører Finn Sørensen bruge de kommende finanslovsforhandlinger til at sætte fokus på borgernes retssikkerhed i den kommunale sagsbehandling.
Enhedslistens vil ifølge partiets social- og kommunalordfører Finn Sørensen bruge de kommende finanslovsforhandlinger til at sætte fokus på borgernes retssikkerhed i den kommunale sagsbehandling.Foto: ft.dk
Kim Rosenkilde

Der er for meget 'wild west' over sagsbehandlingen i landets kommuner. Alt for ofte overskygger kassetænkning og økonomiske hensyn borgernes reelle rettigheder, når der træffes afgørelser efter den sociale lovgivning eller på beskæftigelsesområdet.

Det mener man i hvert fald hos Enhedslisten, der derfor er ved at lægge sidste hånd på en retsikkerhedspakke, som vil blive lagt frem i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.

Det er endnu ikke afgjort præcist, hvilke krav og ønsker pakken kommer til at indeholde. Men ifølge Enhdslistens social- og kommunalordfører Finn Sørensen, så vil finansminister Bjarne Corydon (S) blandt andet blive præsenteret for et krav om at gøre det obligatorisk for kommunerne at oprette en lokal ombudsmandsinstitution – eller borgerrådgiver, som det oftest betegnes i den kommunale verden.

”Alt for mange oplever, at kommunerne træffer afgørelser, som er helt hen i vejret i forhold til, hvad man som borger har ret til. Med en lokalt forankret ombudsmand, som er uafhængig af forvaltningen, vil man have et sted at få hjælp, hvis der er noget, man ikke er enig i eller ikke kan forstå,” siger Finn Sørensen.

Fakta
Kommuner med borgerrådgiver

København
Viborg
Slagelse
Norddjurs
Egedal
Kolding
Lejre
Greve
Holbæk
Haderslev
Næstved
Lyngby-Taarbæk
Glostrup
Favrskov
Hillerød
Høje-Taastrup
Odsherred
Silkeborg
Sønderborg
Esbjerg
Hvidovre
Roskilde
Frederikssund
Faxe
Guldborgsund

Kilde: KL og kommunernes egne hjemmesider

Helt konkret vil han have ændret den kommunale styrelseslov, så det ikke blot er en mulighed, men et krav at den enkelte kommune sikrer, at borgerne også lokalt får en institution, hvor de kan få hjælp og vejledning i forhold til forvaltningens behandling af deres sager. Samtidig skal der afsættes penge, så kommunerne kan løfte opgaven.

Ankesystemet skal styrkes

Der er ingen tvivl om, at der er retssikkerhedsmæssige udfordringer i kommunerne.

Majbrit Berlau
Formand for Socialrådgiverforeningen

Men det er ikke nok. For kommunale borgerrådgivere har kun kompetence til at rådgive og rette kritisk lys på den enkelte kommunes sagsbehandling. De kan ikke omgøre kommunens afgørelser. Det skal ske i det traditionelle ankesystem.

Derfor vil Enhedslisten udover oprettelsen af kommunale borgerrådgivere også kæmpe for at få afsat midler til at få nedbragt sagsbehandlingstiderne i ankesystemet, som har været støt stigende, efter reformen af Statsforvaltningen trådte i kraft sidste år.

Baggrunden for Enhedslisten forslag er en årelang udvikling, hvor lovgivningen på særligt social- og beskæftigelsesområdet ifølge Finn Sørensen lægger en stadig større grad af skøn over på kommunerne, samtidig med at den økonomiske styring af kommunerne er blevet strammere og strammere.

”Borgerne er blevet taberne i det kommunale krydspres mellem nulvækst, budgetlov og incitamentsstyring på den ene side og så kommunernes vide muligheder for at fortolke loven efter forgodtbefindende på den anden side. Det er vi simpelthen nødt til at få sat en stopper for,” siger Finn Sørensen.

Sagsbehandlere presses

Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau nikker genkendende til, at der er problemer med retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling. Men ifølge hende er der flere forhold end de rent økonomiske, som spiller ind.

”Der er ingen tvivl om, at der er retssikkerhedsmæssige udfordringer i kommunerne. Det handler både om økonomi, men i høj grad også om et bureaukrati og proceskrav, som er med til at presse hele afgørelsessystemet,” siger Majbrit Berlau.

Hun peger samtidig på, at lovgivningen på en række områder også er en udfordring. Af konkrete eksempler fremhæver hun kontanthjælpsreformens udvidelse af kravet om gensidig forsørgelsespligt og problemerne med at vurdere, hvornår folk er 'reelt enlige'.

Et andet problem ved den samme reform er kommunernes vidt forskellige praksis for visitation af unge i forhold til, om de er uddannelsesparate eller ej.

Selv om kommunernes administration af lovgivningen kan give retssikkerhedsmæssige udfordringer, så mener hun, at det langt hen ad vejen er fornuftigt med store skønsbeføjelser i sagsbehandlingen.

”Jeg synes ikke, det er et problem, at kommunerne har en stor skønsmæssig ramme at træffe afgørelser inde for. Hvis tingene ellers går rigtigt for sig, så er det den rigtige måde at gøre det for at sikre en afgørelse, der er tæt på borgerens konkrete situation,” siger Majbrit Berlau.

Gode erfaringer

En lang række kommuner har allerede af egen drift oprettet en borgerrådgiver, hvor det er muligt for borgerne at få forklaret baggrunden for kommunens sagsbehandling og afgørelser, og samtidig få hjælp til at klage, hvis man ønsker det.

Langt de fleste borgerrådgivere er jurister, mens enkelte har en fortid som sagsbehandlere eller kommunale ledere. Enhedslisten har fået Økonomi- og Indenrigsministeriet til at regne på, hvad det vil koste, hvis alle landets kommuner skulle ansætte en jurist og en sekretær på deltid til opgaven.

Når man ser bort fra, at nogle kommuner allerede har etableret borgerrådgiver, lyder ministeriets slag på tasken på knap 120 millioner kroner i løn- og driftsudgifter. Ministeriet tager dog forbehold for, at der er tale om en ”ren teknisk beregning”.

Københavns Kommune etablerede i 2004 den første kommunale borgerrådgiver, som på samme måde som Folketingets Ombudsmand er forankret hos de folkevalgte i borgerrepræsentationen.

Siden er 24 kommuner fulgt i kølvandet. I det østjyske er Randers, Skanderborg, Norddjurs og Favrskov gået sammen om at løse opgaven i fællesskab, og det har man gode erfaringer med, fortæller Favrskovs borgmester Nils Borring (S).

”Hos borgerrådgiveren er der ofte bedre tid til at tage dialogen med borgerne om kommunens behandling af deres sag, og når borgeren oplever, at de bliver hørt og godt behandlet her, så tager det noget af deres frustration, og tit går tingene i sig selv igen,” siger Nils Borring.

Han er dog ikke begejstret for Enhedslistens idé om at gøre det obligatorisk for kommunerne at oprette en borgerrådgiver. 

Opgør med dyneløfteri

En genganger ved finanslovsforhandlingerne vil også blive Enhedslistens krav om at få afsat midler til at styrke borgernes adgang til retshjælp.

Men udover konkrete initiativer, som kan klares gennem en aftale med finansministeren, vil Enhedslisten også bruge den kommende retssikkerhedspakke til at sætte fokus på en række problemer ved den nuværende lovgivning og nogle af de seneste års store reformer, som ifølge Finn Sørensen er gået hårdt udover de arbejdsløse.

Hvilke konkrete nedslag, partiet vil fokusere på, er ikke endeligt fastlagt. Men Finn Sørensen peger blandt andet på, at det kan komme på tale at give opsættende virkning til klager over kommunale afgørelser med betydning for borgeres forsørgelsesgrundlag eller den støtte, de modtager.

Et andet punkt er at få ændret den retstilstand Højesteret slog fast med den såkaldte Køge-dom, hvor der ifølge Finn Sørensen blev givet carte blanche for kommunerne til at tage støtten fra ældre alene med henvisning til, at kommunen skal spare.

Samtidig giver han Socialrådgivernes formand ret i, at der er behov for at få præciseret, hvad det vil sige at være 'reelt enlig'. Han mener, at denne præcision udelukkende skal baseres på objektive økonomiske forhold for at komme det ”kommunale dyneløfteri” til livs.

Retssikkerhed til debat

Herudover kan også reformerne af sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp komme til at stå for skud. Sygedagpenge skal først kunne ophøre, når modtageren er kommet i gang med et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Ydelserne under ressourceforløb og til unge uddannelsesparate kontanthjælpsmodtager skal op, og borgere skal selv kunne ansøge om et ressourceforløb på samme måde, som de kan ansøge om førtidspension.

”Der er jo grænser for, hvad vi kan få igennem med vores 12 mandater. Men nu skal vi have filtreret idéerne, og se hvor meget vi kan komme igennem med ved finanslovsforhandlingerne. Så kan vi samtidig bruge det til at åbne for debatten om nogle af de andre ting,” siger Finn Sørensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00