Forældre og pædagoger: Kommunerne har ikke leveret varen på børneområdet

Af Signe Nielsen og Elisa Rimpler
Formand for FOLA og formand for BUPL

Kære borgmestre: Så I valgkampen?

For første gang i mange år kom den til at handle om kernevelfærd. Og børnene strøg helt til tops.

Over hele landet gik forældre og bedsteforældre på gaden for at demonstrere for bedre forhold i landets daginstitutioner. Med krav om at få genoprettet den helt basale omsorg i vuggestuer og børnehaver. Om flere pædagoger. Om et kvalitetsløft, der kan mærkes. Og med krav om et stop for flere forringelser.

Det var en sjælden og unik folkelig manifestation fra vælgere over hele landet, der sendte en klar besked til politikerne på Christiansborg og i kommunerne: Børnene skal prioriteres, og det skal ske nu.

Den nye regering har forstået budskabet og vil levere på valgets tale. Der er politisk flertal på Christiansborg for at indføre minimumsnormeringer, så vi kan få lagt en bund og taget hul på genopretningen af børneområdet. De vil endda finde penge til det.

Faktum er jo, at kommunerne ikke har leveret varen.

Signe Nielsen og Elisa Rimpler
Formand FOLA, formand BUPL

Det er da en håndsrækning, som burde få enhver borgmester med ambitioner for børnene til at klappe i hænderne. Så hvorfor er det, at I ikke omfavner den historiske chance for at give børneområdet et tiltrængt løft? 

Man får det indtryk, at KL og borgmestrene lige nu står som en af de største forhindringer for at indfri vælgernes – altså jeres egne skatteborgeres – klare ønske om at prioritere børnene og investere i genopretning af et stort velfærdsområde, som har været forsømt i årevis. 

Kommunernes har ikke leveret varen
Det folkelige krav om forbedringer kommer jo ikke ud af ingenting. Børneområdet er blevet nedprioriteret i mange år. Der er 4.000 færre pædagoger i dag i forhold til niveauet for bare ti år siden.

Forskere, psykologer, pædagoger og ledere har i årevis advaret om, at der ikke er tid til at sikre den basale omsorg, nærvær og tryghed for børnene. Pædagoger oplever dagligt at være alene med større børnegrupper i timevis.

Og flere og flere bekymrede forældre vælger at tage deres børn ud af daginstitutioner enten for selv at passe dem eller for at købe sig til private alternativer. Altså dem, der har råd til det.

Vi har hørt, at KL ikke bryder sig om "bindinger" på, hvordan pengene skal bruges. Og I taler om, at lovbestemte minimumsnormeringer er et indgreb i det kommunale selvstyre. Men hensynet til børnene må vel komme før hensynet til, at kommunerne selv skal bestemme. 

Faktum er jo, at kommunerne ikke har leveret varen. At de penge, som med jævne mellemrum er sendt i retning af børnene fra Christiansborg, blot er blevet ædt op af andre besparelser på børnene ude i kommunerne. Kære borgmestre: I ved det jo godt. I har selv vedtaget budgetterne. 

Normeringer kommer alle børn til gode
Vi har også hørt jeres argument om, at der er forskel på behovet fra institution til institution. At der for eksempel i udsatte boligområder er brug for flere pædagoger end andre steder. Og at kommunerne selv skal kunne fordele ressourcerne efter lokale forhold. Det anfægter vi ikke.

Faktisk er vi enige i, at det til enhver tid er kommunens ansvar at sikre, at der altid er ressourcer nok til den enkelte børnegruppe, blandt ved hjælp af sociale normeringer og støtte til børn med særlige behov.

Men det er jo slet ikke det, som vi taler om, når det gælder minimumsnormeringer. Det handler om at fastsætte en øvre grænse for, hvor mange børn der må være per pædagog. Præcis som vi har et loft for antallet af elever i en folkeskoleklasse. En standard, der gælder, uanset hvor i landet børnene vokser op.

Faktum er, at minimumsnormeringer kommer alle børn til gode. Også børn i udsatte positioner. Og der er jo altså kun tale om et minimum, der kan løfte normeringerne fra det historisk lave niveau, som vi har i dag.

En minimumsnormering, som kan gøre det muligt at lægge en vagtplan uden alenetid – altså timer, hvor en enkelt pædagog står alene med hele børnegruppen. Og som er en garanti for, at normeringerne ikke bliver yderligere forringet, når børnetallet i løbet af de næste ti år stiger med 60.000 (i nul- til femårsalderen).