Forpligtigende offentlig-privat sammenskudsgilde skal styrke turismen

BYUDVIKLING: Varde Kommune vil som frikommune skabe rum til et såkaldt ’business improvement district’, der skal udvikle turismen omkring Blåvand. Det er vejen frem, mener KL og DI.

Varde Kommune har store planer om nye luksusferielejligheder, welnessfaciliteter, restauranter og butikker omkring Blåvand.
Varde Kommune har store planer om nye luksusferielejligheder, welnessfaciliteter, restauranter og butikker omkring Blåvand.Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er lidt som en grundejerforening. Man ville jo aldrig få vedligeholdt vejen, hvis ikke man er forpligtiget.

Martin Damm (V)
Formand for KL

Blåvand kan blive spydspidsen for en helt ny type offentlig-privat samarbejde inden for turisme og byudvikling.

Med regeringens nye nationale turismestrategi lægges der op til at udvikle nye samarbejdsformer mellem offentlige myndigheder og private virksomheder.

Det er netop, hvad blandt andet Varde Kommune har tænkt sig at prøve med et kommende frikommuneforsøg. Her vil Varde forsøge at skabe rammerne for et såkaldt ’business improvement district’.

Dokumentation

Business Improvement Districts

Business improvement districts (BIDs) er et offentligt-privat partnerskab, hvor det fælles formåler en opgradering af by-, bo- og arbejdsmiljøet i et afgrænset, urbant område.

BIDs kan tage initiativ til etablering og finansiering af renoveringsprojekter med henblik på fysisk forskønnelse af bymiljøet; de leverer supplerende (ikke erstattende) serviceydelser såsom øget vedligehold/renhold, markedsføring, tryghed, events/aktiviteter og kontinuerlig udvikling.

Målet er at skabe et bedre byrum for borgerne samt øget konkurrenceevne, kundestrøm og ejendomsværdi.

BIDs etableres på private aktørers initiativ i et afgrænset byområde. Såfremt der er flertal for ideen, oprettes BID’et. Der nedsættes en bestyrelse og (typisk) en non-profit organisation, der administrerer og håndterer opgaverne i det daglige.

Det hele finansieres af et obligatorisk kontingent, der indsamles fra alle ejendomsindehaverne og/eller de kommercielle lejere i det enkelte område i en afgrænset periode på typisk fem år.

Muligheden for at indkræve et obligatorisk kontingent kræver en national lovgivning. Der er for nuværende ikke hjemmel her til i dansk lovgivning.

Læs mere her.

Kilde: Living Cities/ Realdania


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00