FTF: Budgetloven spænder ben for offentlig udvikling

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Den økonomiske udvikling skal styres, så man kan fastholde væksten og konjunkturopsvinget og undgå for store udsving i de velfærdstilbud, befolkningen skal have i et rigt, udviklet samfund som det danske.

Måden, man styrer økonomien på, skal imidlertid også udvikles, så den aktivt understøtter formålet om et trygt samfund med velfærd og styr på økonomien

Med budgetloven blev det lovfastsat, at kravet til budgetbalancen kun er overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mål, der er fastsat i EU’s stabilitets- og vækstpagt. På den måde kan man opfylde EU’s krav til den offentlige økonomi baseret på dansk økonomis styrke. Politikerne stoppede imidlertid ikke dér. De danske politikere tilføjede som en selvpåført smerte, at det strukturelle underskud maksimalt må være på 0,5 procent af BNP. Altså en ekstra – særlig dansk – begrænsning.

Mens EU nuancerer kravene til dansk økonomi efter virkeligheden, fastholder den danske regering en strammerpolitik.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Stramme krav matcher ikke dansk økonomi i 2018
Budgetlovens krav om maksimalt 0,5 procent i strukturelt underskud er et udtryk for dansk økonomis styrke i 2011, hvor loven blev vedtaget. Dengang krævede EU, at det danske underskud maksimalt måtte være netop 0,5 procent af BNP.

Sidenhen er kravene fra EU lempet, fordi EU-kommissionen vurderer, at dansk økonomi nu er så stærk, at den sagtens kan bære et strukturelt underskud på 1,0 procent af BNP, selvom der måtte komme et økonomisk chok. Den store ros til dansk økonomi er slet ikke afspejlet i budgetloven.

Politikerne bør med den kommende revidering af budgetloven se at komme ud af den selvskabte spændetrøje og droppe at have strammere krav til den danske økonomi, end EU’s vækst- og stabilitetspagt kræver.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Som Finansministeriet har udtrykt det, ønsker man "at være mere ambitiøs end EU i forhold til kravet om underskud". Så mens EU nuancerer kravene til dansk økonomi efter virkeligheden, fastholder den danske regering en strammerpolitik, der afspejler dansk økonomi i 2011, hvor krisen stadig nev.

De danske politikeres mere ambitiøse krav lægger en unødig begrænsning på det offentlige forbrug. Det er et frivilligt politisk valg i Danmark og ikke en økonomisk nødvendighed begrundet i at sikre sunde offentlige finanser. Det kan lyde som ren teknik, men konsekvenserne er store, fordi man dermed begrænser muligheden for at bruge den offentlige sektor aktivt i økonomiske nedgangstider.

Hindrer offentlige investeringer i fremtiden
Ligeledes begrænser man aktivt muligheden for at bruge det offentlige forbrug til at investere rettidigt i fremtidsrettede indsatser som for eksempel investeringer i uddannelse, klima, tidlig indsats for socialt udsatte børn, forskning i nye løsninger og så videre. Det er blot nogle få eksempler på områder, der kan være med til at sikre Danmark en plads i front i en globaliseret verden, hvor innovations- og konkurrencekraft og sammenhængskraft i samfundet er afgørende.

Både indadtil og udadtil har vi behov for, at den danske arbejdsstyrke hele tiden er opkvalificeret, og at offentlige velfærdstilbud matcher de demografiske behov og velstandsudviklingen i samfundet.

Politikerne bør med den kommende revidering af budgetloven se at komme ud af den selvskabte spændetrøje og droppe at have strammere krav til den danske økonomi, end EU’s vækst- og stabilitetspagt kræver.

Overstyring af den offentlige økonomi spænder ben for tilpasning og udvikling af den offentlige sektor, som matcher den aktuelle økonomiske styrke og sikrer vores konkurrencekraft og velfærdssamfund ind i fremtiden.