Gate 21-borgmestre: Med disse 12 virkemidler skal kommunerne gå forrest i den grønne omstilling

De danske kommuner har en hovedrolle i at nå klimalovens målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det grønne partnerskab, Gate 21, har siden 2009 samlet kommuner, regioner, virksomheder og forskningen om at teste og skalere de bedste løsninger til at accelerere den grønne omstilling.

Erfaringerne er nu kogt ned til 12 konkrete virkemidler, som vi vil opfordre enhver, der stiller op til lokalvalget til at orientere sig mod, når de leder efter svarene på, hvordan kommunerne skal levere deres til at nå klimalovens målsætninger om 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Vedvarende energi i kommunerne

For at nå vores klimamål har vi først og fremmest behov for vedvarende energi. Inden 2050 skal Danmarks energiforsyning derfor omstilles, så vores energiforbrug er baseret på 100 procent vedvarende energi. Det kræver, at kommunerne fokuserer på at udbygge solceller og vindmøller. Eksempelvis ved at arbejde strategisk og konstruktivt med at finde egnede arealer, hvor solceller og vindmøller kan opstilles. Men også ved at udskifte udtjente vindmøller.

En anden forudsætning for at nå målet er energibesparelser i bygninger – både boliger, virksomheder og kommunale bygninger. Det vil nemlig reducere den mængde energi, som vores fremtidige energiforsyning skal producere. Det handler om ikke at fyre for fuglene. Eksempelvis med isolering af tag, energiruder og en energieffektiv varmekilde.

For kommunale bygninger og etageejendomme handler det også om LED-belysning, bedre ventilation og om at bruge data til at optimere energiforbruget. Her kan kommunerne gå forrest med at energirenovere vores egne bygninger og samtidig inspirere og støtte boligejere til at spare energi i egne boliger. Energibesparelser i boliger reducerer ikke alene CO2-udledningen, men giver også bedre indeklima og komfort.  

Vi skal stoppe med at opvarme kommunale bygninger og private boliger med olie og naturgas. Konkret har regeringen et mål om, at de 460.000 olie- og gasfyr, der i dag er installeret i danske boliger, skal udskiftes inden 2030. I stedet skal bygningerne opvarmes med mere miljøvenlige alternativer som eksempelvis grøn fjernvarme eller eldrevne varmepumper.

Det vil reducere vores drivhusgasudledning med 700.000 tons CO2. Kommunerne skal derfor samarbejde med fjernvarmeselskaberne om at udbygge fjernvarmen, gøre den grønnere og om at udnytte overskudsvarme. Og så skal kommunerne udfase olie- og gasfyr i kommunale bygninger og afholde kampagner om alternativer til olie- og gasfyr rettet mod boligejere.

Grønnere indkøb – mere genbrug

De offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser løber hvert år op i mere end 380 milliarder kroner. Kommunerne køber ind for godt 100 milliarder kroner årligt. Det udgør ifølge Concito knap seks millioner tons CO2 for kommunernes indkøb alene. Det svarer næsten til den årlige udledning fra samtlige personbiler i Danmark.

Der er et enormt potentiale i at øge genbrugen af byggematerialer ved nybyggeri og genanvende byggeaffaldet fra nedrivninger til en højere værdi end i dag.

Steen Christiansen (A), Michael Ziegler (C) og John Schmidt Andersen (V)
Hhv. borgmester i Albertslund Kommune, Høje Taastrup Kommune og Frederikssund Kommune og medlemmer af Gate 21’s bestyrelse

Indkøbene udgør den største del af den samlede miljø- og klimabelastning fra den offentlige sektor. Derfor er det oplagt at bruge den store indkøbsmuskel til at reducere den negative påvirkning og efterspørge cirkulære løsninger. Den enkelte kommune og region bør forpligte sig til at fremme cirkulære indkøb i sine indkøbspolitikker- eller strategier. Det kan for eksempel være ved at arbejde med, at kommende udbud inden for udvalgte områder skal indeholde krav, der bidrager til den cirkulære omstilling.

Byggeri kræver mange ressourcer og genererer store mængder affald. Byggeaffaldet udgør mere end en tredjedel af Danmarks samlede affaldsmængde. Der er et enormt potentiale i at øge genbrugen af byggematerialer ved nybyggeri og genanvende byggeaffaldet fra nedrivninger til en højere værdi end i dag. Kommuner og regioner kan for eksempel stille cirkulære krav i udbud, samarbejde om lokal brug af overskudsjord og bruge digitale løsninger til at udvikle fysiske materialebanker til byggematerialerne.

For meget plastik og mad

Så er der plastikproblemet: 90 procent af al plast bliver fremstillet af fossile brændsler. Plastforbruget i den offentlige sektor er derfor en stor belastning for klimaet. Kommuner og regioner kan reducere deres plastforbrug ved for eksempel at skifte til helt andre materialer eller gå fra engangs- til flergangsbrug. I mange tilfælde er brugen af plast dog nødvendig.

Her bør kommuner og regioner sætte målrettet ind for at øge sorteringen af det plast, der kan genanvendes, men som i dag ender som restaffald. Det er en udfordring, at meget plast i dag ikke kan genanvendes. Her kan kommuner og regioner stille krav til produkter og emballage i deres indkøb, for eksempel krav om plasttype og mono-materialer.

Og endelig er der madspildet. En tredjedel af verdens fødevarer går i dag til spilde, ifølge FN, og det anslås, at klimaaftrykket fra madspild i Danmark løber op i 2,2 millioner tons CO2 om året. Bioaffaldet indeholder både kulstof og vigtige næringsstoffer, som i stedet for at blive brændt, kan bringes tilbage til kredsløbet – for eksempel til produktion af biogas.

Regioner og kommuner bør iværksætte indsatser for at nedsætte spildet fra egne køkkener. Desuden har kommunerne en oplagt mulighed for at præge borgerne og nedbringe spildet fra husholdningerne.

Hvis vi i 2030 skal have 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje, skal kommunerne arbejde for, at der er ladestandere nok til, at både kommuner, regioner og private borgere fremover vælger grønne biler.

Steen Christiansen (A), Michael Ziegler (C) og John Schmidt Andersen (V)
Hhv. borgmester i Albertslund Kommune, Høje Taastrup Kommune og Frederikssund Kommune og medlemmer af Gate 21’s bestyrelse

Det kan for eksempel være gennem lokale partnerskaber, hvor bioaffaldet bliver afsat til genanvendelse, eller gennem borgerettede adfærdskampagner.

Grøn mobilitet og transport

Transport udgør cirka en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Samtidig er biltrafikken og CO2-aftrykket derfra stigende. For at nå vores mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er det derfor afgørende, at vi omstiller transportsektoren til 100 procent grøn transport.

Kommuner og regioner anvender selv køretøjer til person- og transportkørsel og indkøber hvert år kollektive transportmidler. Både køretøjer og kollektive transportmidler bør derfor udskiftes til 100 procent grønne alternativer. Og hvis vi i 2030 skal have 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje, skal kommunerne arbejde for, at der er ladestandere nok til, at både kommuner, regioner og private borgere fremover vælger grønne biler.

Men selvom grønne transportmidler vil reducere CO2-udledningen, tager det tid at udskifte vores køretøjer – og det afhjælper ikke trængslen. I Danmark spilder bilister 83 millioner timer i trafikken hvert år.

Det svarer til et årligt samfundsøkonomisk tab på 26 milliarder kroner. Kommuner og regioner kan arbejde med borgernes grønne pendlervaner gennem egne indsatser lokalt og gennem netværk med lokale virksomheder.

Partnerskab for lokal handling

Ingen kan forløse klimalovens mål alene. For at finde de løsninger, der skal få os i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, skal vi gå sammen i nye innovative partnerskaber.

 Derudover hænger eksempelvis energi- og transportsystemer sammen på tværs af kommune- og regionsgrænser. Derfor skal løsningerne også findes og tænkes sammen. Ligesom erfaringer og inspiration skal deles aktivt.

Når valget er overstået, og de nye byråd træder sammen til januar, skal vi undgå at tænke alting forfra. Vi har lavet en mængde analyser, vi har opstillet en masse mål – hver for sig og sammen. 96 af Danmarks 98 kommuner har lavet eller er på vej med deres klimaplaner. Alt det skal vi holde fast i – og så skal vi holde fast i de stærke etablerede partnerskaber for lokal handling, der allerede findes.