Ghetto-forsker: Nedrivning og nye boliger kan være en vej frem

INTERVIEW: Nedrivning og genhusning kan være effektivt for udsatte boligområder, men skal ske med omtanke. Det siger Marie Stender, forsker ved SBI og medforfatter til rapport om ghettoer, efter statsministerens nytårstale.

Marie Stender har forsket i, hvordan man kan åbne ghettoer som Gellerupparken her op.
Marie Stender har forsket i, hvordan man kan åbne ghettoer som Gellerupparken her op.Foto: /ritzau/Kenneth Lysbjerg Koustrup
Kasper Kaasgaard

Statsministeren har med sin nytårstale gjort udsatte boligområder til årets første store samtaleemne.

De største overskrifter handler om nedrivning, som Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig klar til i talen:

”Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige miljøer,” sagde han.

Marie Stender, antropolog og forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet, glæder sig over statsministerens fokus. Men hun understreger også, at der ikke findes nemme løsninger.

Vores bygninger er bedre vedligeholdt og generelt af højere kvalitet. Det er en af grundene til, at vi ikke har været lige så tilbøjelige til at rive ned, som man har været i eksempelvis Frankrig og England.

Marie Stender
Forsker, Statens Byggeforskningsinstitut

”Ghettodannelsen er symptom på en masse andre ting som integrationsproblemer og segregeringsproblematikker på boligmarkedet. De problemer fjerner vi ikke ved at fjerne ghettoerne,” siger Marie Stender.

Dobbelt fokus
Hun udgav sammen med sin kollega, professor Claus Bech-Danielsen, rapporten Fra ghetto til blandet by. I den ser de på erfaringer med indsatser i en række udsatte boligområder i Danmark og udlandet.

”De internationale erfaringer er, at nedrivning og genhusning kan være med til at give et område en ny start. Men det betyder ikke, at man skal gøre det allevegne,” siger Marie Stender.

I rapporten har de set på såkaldte bystrategiske indsatser. Det dækker over brug af arkitektur og byplanlægning til mere radikale forandringer som dem, statsministeren nævner: At rive ned, lave nye boliger, funktioner og infrastruktur eller at lave arbejdspladser i området.

Ved at kigge til lande som Frankrig, Holland og England har de blandt andet konkluderet, at hvis man eksempelvis vil rive bygninger ned, er det en vigtig og svær opgave at sikre beboernes opbakning.

”Det kan være nødvendigt og en god idé med bystrategiske indsatser. Men det skal gerne gå hånd i hånd med forbedringer inde i området. Det fysiske og det sociale hænger sammen, og man er nødt til at interessere sig for begge dele,” siger Marie Stender.

Det samme gælder især ved genhusning – altså at tvinge nogle beboere til at flytte til et andet område. Stender vil ikke sige, at det aldrig kan være en god idé, men det skal virkelig gøres med omtanke.

Nedrivning kan give plads
Vigtigst er det, siger hun, at indsatser altid sker efter en individuel og faglig vurdering.

I områder tæt ved de store byer kan man udnytte tilflytningen og gøre plads til de nye beboere. Andre steder i landet kan det i stedet være det rigtige at omdanne bygninger til ældreegnede boliger eller fjerne de øverste etager for at give en ny profil.

Og som nævnt kan nedrivning være et godt værktøj i visse tilfælde. Det kan hjælpe et område på vej ved at åbne op for omverdenen. Mange af bebyggelserne er nemlig lavet som lukkede enklaver. Når først der er ghettodannelse, kan det gøre det endnu sværere at få udefrakommende på besøg.

Den plads, der kommer ved at rive bygninger ned, kan give rum til stier, daginstitutioner eller parker, der kan gøre et område attraktivt for andre end dets beboere. Det er en af vejene ud af en negativ spiral.

Arbejdet med rapporten har vist, at det er vigtigt at tænke i, hvordan man fastholder beboere, der ellers ville flytte væk. De kan nemlig bidrage positivt.

”Hvis man tilbyder nye boliger i samme område og målretter dem mod nogle af dem, som ellers ville flytte ud af området, kan det være en måde at løfte området med nogle mennesker, der allerede har en relation til det,” siger Marie Stender.

Ved Lyon i Frankrig har man forsøgt sig med det ved at etablere nye ejerboliger i forlængelse af bebyggelsen. Og med stor succes, fortæller hun.

Danske ghettoer er gode
I nytårstalen bebudede statsministeren, at regeringens udspil mod parallelsamfund nu er sat til at komme i starten af det nye år. Det bliver den sjette ”ghetto-pakke” siden 1994, viser en optælling af Ritzau.

Flere af dem har også nævnt nedrivning som et muligt værktøj, uden at det dog er sket i stor stil. Det kan der være flere årsager til, men en af dem er godt håndværk, forklarer Marie Stender.

”Vores byggestandard er generelt meget højere. Vores bygninger er bedre vedligeholdt og generelt af højere kvalitet. Det er en af grundene til, at vi ikke har været lige så tilbøjelige til at rive ned, som man har været i eksempelvis Frankrig og England,” siger hun og fortsætter:

”Vi har helt klart problemer med områder med ghettodannelse i Danmark. Men det er et gennemgående billede, at de områder er gode i forhold til dem, vi ser rundt om i verden.”

Med det mener Marie Stender ikke, at det er ikke en overreaktion, når statsministeren varsler et opgør – tværtimod.

”Vi skal netop gerne håndtere problemerne, inden de udvikler sig til det, vi ser i andre lande. Derfor er det godt med opmærksomhed og at der bliver sat ressourcer ind på at finde løsninger,” siger forskeren.

Hun er også klar med et par gode råd til regeringens kommende udspil.

”Jeg håber, at det nye udspil vil bygge videre på de erfaringer, der allerede ligger. Det er også centralt at fortsætte med at arbejde med både de fysiske og sociale rammer. De nødvendige bystrategiske indsatser må ikke ske på bekostning af sociale indsatser, der kan gøre en forskel for de enkelte beboere og familier,” siger Marie Stender.

Rapporten Fra ghetto til blandet by er støttet af Realdania og er en del af deres projekt By i balance.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00