Greater Copenhagen: Infrastruktur stopper ikke ved landegrænsen

DEBAT: Sverige og Danmarks regeringer og ansvarlige myndigheder skal se længere end til deres landegrænser, når de planlægger fremtidens infrastruktur, skriver Mikaela Waltersson (M) og Sophie Hæstorp Andersen (S). 

Af Mikaela Waltersson (M) og Sophie Hæstorp Andersen (S)
Hhv. regionsrådsformand, Region Halland, næstformand i Greater Copenhagens bestyrelse og regionsrådsformand, Region Hovedstaden, medlem af Greater Copenhagens bestyrelse

Når regeringerne i Sverige og Danmark i den kommende tid skal træffe beslutning om nationale investeringer i ny infrastruktur, bør de inkludere den svensk-danske vision om en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur i Øresundsregionen.

En sådan vision er allerede lagt frem af Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Skåne, Region Halland og de 85 kommuner i Greater Copenhagen-samarbejdet. I vores trafikcharter præsenterer vi en række fælles ønsker til udviklingen af infrastrukturen i vores region med 4,3 millioner indbyggere.

Trafikcharteret omhandler bæredygtig udvikling, grøn mobilitet og omstilling til fossilfri brændstoffer samt flere og bedre faste forbindelser over Øresund, et regionalt sammenhængende kollektivt trafiksystem, Københavns Lufthavn, der også er Sydsveriges lufthavn, højhastighedsbaner i Sverige og Danmark og Femern Bælt-forbindelsen.

Det er vores opfattelse, at potentialet i Øresundsregionen kan udnyttes bedre. Med bedre forbindelser mellem Sverige og Danmark kan vi skabe en bæredygtig vækstmotor for nye job, et stærkere erhvervsliv og grøn omstilling. Særligt vigtigt er:

1. Større kapacitet over Øresund
Øresundsbroen er blevet en større historie om fremgang, end nogen turde håbe, da broen blev indviet for 20 år siden. Nu er der behov for at afhjælpe flaskehalsene mellem Danmark og Sverige. Den nuværende kapacitet rækker ikke i fremtiden, og der er brug for mindst en fast forbindelse mere over Øresund.

Ved årsskiftet foreligger den strategiske analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, som svenske og danske myndigheder har arbejdet på i to år. Forbindelsen anses for at være en af de samfundsøkonomisk mest lønsomme projekter i Skandinavien.

Nu bør man på begge sider af sundet beslutte sig for at tage det næste skridt, så projektet ikke trækker i langdrag. Samtidig er der behov for en tilsvarende analyse af en såkaldt Øresundsmetro mellem Malmö og København.

Ligesom Sverige og Danmark får gevinst af bedre forbindelser over Øresund, er det en fordel for begge lande, at det bliver lettere at komme fra Danmark til kontinentet via Tyskland. Færdiggørelse af Femernforbindelsen har derfor høj prioritet for Greater Copenhagen.

2. Styrket pendling og bæredygtig transport
Det er et mål for Greater Copenhagen, at man i hele regionen skal kunne komme til København eller Malmö inden for en time med kollektiv transport. Vi skal være forrest med fremtidens grønne transport, hvor det bliver enkelt at rejse fossilfrit takket være ladestationer og bæredygtige brændstoffer.

Københavns Lufthavn skal være klimaneutral senest i 2030, og senest i 2050 skal luftfarten være CO2-neutral. Med bedre og hurtigere jernbaner kan vi udvide regionen og få mere bæredygtig transport for gods- og persontrafikken.

Sverige og Danmark er vigtige handelspartnere og afhængige af hinandens udvikling. Landene knyttes tættere til hinanden takket være den store arbejdspendling over Øresund, og de prioriterede indsatser i Greater Copenhagens trafikcharter styrker begge landes fælles konkurrenceevne.

3. Mindre sårbarhed og større konkurrencekraft
Vi har behov for et større, grænseoverskridende perspektiv, når myndighederne planlægger infrastruktur, for at gøre vores region mere robust og styrke vores internationale konkurrencedygtighed. Sidstnævnte er især vigtig for vores lande i Nordeuropas periferi. Vores trafikcharter er et konkret og realiserbart forslag til, hvordan vi både kan styrke infrastrukturen og gøre den mere bæredygtig.

Hvis de ansvarlige politikere og myndigheder løfter blikket og planlægger længere end til landegrænserne og for eksempel tager højde for EU’s transportnetværk (TEN-T), kan investeringerne kanaliseres derhen, hvor de gør størst nytte. I Danmark indgår megaprojektet for en fast forbindelse over Femern Bælt for eksempel i EU’s kernekorridor ”ScanMed”, som forbinder Skandinavien og Middelhavet.

Mulighederne er med andre ord meget store, men situationen kræver langsigtede og ansvarlige beslutninger. Vores regeringer og myndigheder må se bort fra landegrænserne, når de planlægger fremtidens infrastruktur.

Vi bør have et struktureret samarbejde mellem vores lande med Sveriges infrastrukturminister Tomas Eneroth og Danmarks transportminister Benny Engelbrecht i spidsen for at sikre vores fælles konkurrenceevne og den grønne omstilling i den kollektive transport og i transportsektoren. Sammen kan vi bygge vores lande endnu stærkere for fremtiden.

Forrige artikel Borgmester i Middelfart: De ældre skal mærke en ny nærhed i dagligdagen Borgmester i Middelfart: De ældre skal mærke en ny nærhed i dagligdagen Næste artikel ARI: Kommunerne fylder ovnene med udenlandsk affald, mens dansk jern og metal køres til deponi ARI: Kommunerne fylder ovnene med udenlandsk affald, mens dansk jern og metal køres til deponi