Debat

Halsnæs-borgmester: Lisbeth Knudsen har misforstået vores valgkampsforbud

DEBAT: Skoler og plejehjem i vores kommune må gerne invitere til valgdebatter. Men individuelle kandidaters valgkamp skal institutionerne ikke bruge ressourcer og skattekroner på at understøtte, skriver Halsnæs-borgmester Steffen Jensen.

Halsnæs Kommune ønsker ikke, at politikere bruger kommunens plejehjem til personlig valgkamp (Arkivfoto fra kommunalvalgkamp i 2017). 
Halsnæs Kommune ønsker ikke, at politikere bruger kommunens plejehjem til personlig valgkamp (Arkivfoto fra kommunalvalgkamp i 2017). Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steffen Jensen (S)
Borgmester i Halsnæs Kommune

Jeg har almindeligvis stor respekt for Lisbeth Knudsens indsigt i mange ting.

Men i hendes kommentar til vores kommunes beslutning om at indføre forbud mod valgkampsbesøg i tre uger op til valget kunne noget tyde på, at der ikke har været tid til at forberede sig ordentligt.

For det, Lisbeth Knudsen efterlyser – for eksempel at vælgermøder med bred repræsentation kan afholdes ude i virkeligheden, herunder i de kommunale institutioner – kan netop godt lade sig gøre med den beslutning, vi har truffet. Konkret betyder det, at en skole godt kan invitere til et vælgermøde.

Fakta
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Hensyn til de ansatte
Det, vi ikke ønsker, er, at kandidater på eget initiativ – og med pressen på slæb – beslutter sig for at besøge vores børnehaver, skoler og plejecentre, hvor formålet alene er at fremme deres personlige valgkamp.

For det første mener vi ikke, det er passende, at der føres personlig valgkamp tæt på borgere, der tilfældigvis er på det sted, som kandidaten synes passer ind i vedkommendes valgkamp.

Det, vi ikke ønsker, er, at kandidater på eget initiativ – og med pressen på slæb – beslutter sig for at besøge vores børnehaver, skoler og plejecentre, hvor formålet alene er at fremme deres personlige valgkamp.

Steffen Jensen (S)
Borgmester i Halsnæs Kommune

For det andet mener vi, at der er et hensyn at varetage til de ansatte. De skal ikke ufrivilligt blive en del af valgkamp – for eksempel hvis kandidaten spørger, om vedkommende vil være med på et billede.

Kunne vedkommende så ikke bare sige nej til det? Jo – men det kan godt være svært at sige fra over for en folketingspolitiker, der ønsker at tage et billede til Facebook. Samtidig synes vi, at vores ressourcer bruges bedst på pasning, undervisning og pleje frem for at forberede besøg.

Besøg er ressourcekrævende
I debatten om vores beslutning har jeg hørt et argument om, at det vel ikke kan være så ressourcekrævende at lægge hus til et besøg. Jo, det er det. Der skal være styr på, hvor de må være, hvor der må tages billeder, hvor pressen må være, og der kan endda være situationer, hvor der skal tages forskellige sikkerhedsforanstaltninger, fordi PET har ønsker om dette.

Endelig hører jeg argumentet om, at folketingspolitikere skal have lov til at besøge os for at blive klogere. Det er jeg helt enig i.

Vi byder meget gerne folketingspolitikere velkommen, hvis besøget har et fagligt indhold. I den situation er det helt rimeligt, at vi bruger ressourcer på det – også fordi vi har en egeninteresse i, at folketingsmedlemmer hører om virkeligheden ude i kommunerne.

Men at påstå, at hovedformålet midt i en hektisk valgkamp er at blive klogere, den køber jeg ikke. Det handler selvfølgelig om at blive valgt, hvilket er helt legitimt. Jeg synes bare ikke, vi skal bruge skattepenge på at understøtte bestemte kandidaters valg til Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Jensen

Borgmester (S), Halsnæs Kommune
lærer (Blaagaard Seminarium)

0:000:00