Handicaporganisationer: Indfør specialeplanlægning på socialområdet

DEBAT: Med strukturreformen gik en masse specialviden på handicapområdet tabt, og med sundhedsreformen lægger regeringen op til at gå længere ned ad den vej. Der er i stedet brug for national planlægning, som vi kender det fra sundhedsområdet, skriver Thorkild Olesen.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

På en årgang er der cirka 50 blinde og svagtseende, 150 mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) og 45 med muskelsvind. Det er tre eksempler på nogle små handicaps, der kræver meget stor specialisering, og det er netop, hvad vi de sidste 10 år har fået mindre og mindre af i Danmark.

Det er vi i Danske Handicaporganisationer (DH) ikke alene om at mene. Da den tidligere erhvervsleder og medlem af den daværende strukturkommission, Erik Bonnerup, i Ugebrevet A4 i 2017 blev bedt om at gøre status på kommunalreformen, kaldte han det "et meget stort svigt af de handicappede".

Specialiserede tilbud lukker
AKF (der nu hedder VIVE) viste i en rapport fra 2010 blandt andet, at specialiserede tilbud lukker og erfaring går tabt på grund af manglende efterspørgsel fra kommunerne. I evalueringen af kommunalreformen konkluderede man også, at der var en risiko for afspecialisering.

Det er en politisk opgave at rette op på de fejl og vende udviklingen, og det er et helt oplagt politisk tema i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

Da amterne blev nedlagt, blev en masse central specialviden splittet op og delt ud i kommunerne. Og det giver sig selv, at en kommune, hvor der bor et enkelt barn, der er døvblind, ikke kan ligge inde med den samme ekspertise, som de eksempelvis gør på Center for Døvblindhed og Høretab, der er et landsdækkende tilbud beliggende i Aalborg.

Vi ved også, at mange kommuner bruger deres egne tilbud i stedet for de landsdækkende tilbud, der trods alt stadig findes. Kommunerne samler altså i mange tilfælde mennesker med forskellige handicaps i de samme tilbud. Det kan kun gå ud over specialiseringen.

Vi kender også til specialtilbud, der måtte lukke efter kommunalreformen, fordi ingen kommuner prioriterede at bruge dem. Det er for eksempel grelt på hjerneskadeområdet, hvor specialiserede tilbud er lukket. Det har Rigsrevisionen gjort klart i en rapport i 2016. Et andet eksempel er på døveområdet, hvor Nyborgskolen i 2013 måtte lukke, fordi for få kommuner "leverede" børn til skolen.

Ødelæggende at nedlægge regioner
Regeringens sundhedsreform går desværre længere ad den forkerte vej: Man vil flytte de højt specialiserede tilbud i regionerne ud i kommunerne - trods advarsler fra en lang række organisationer.

Når specialiseringen går tabt, mister mennesker med handicap adgangen til den rigtige støtte, og det kan få store konsekvenser for det enkelte menneske og blive dyrt for de offentlige kasser.

I DH mener vi, at man bør indføre specialeplanlægning på socialområdet, som vi kender det fra sundhedsområdet. Det vil sige med løbende analyser af det samlede behov og bindende national planlægning.  

På sundhedsområdet tager vi det efterhånden for givet, at specialiseringer er samlet på få sygehuse. Hjertetransplantationer udfører de eksempelvis kun på Riget, og I Odense er nogle af de fremmeste eksperter i håndkirurgi samlet. Det giver nemlig rigtig god mening at samle ekspertise, viden og erfaring centralt - i stedet for at sprede det og dermed kun smøre et tyndt lag ud over alle kommunerne.

Ligesom på sundhedsområdet ligger nøglen til bedre støtte for mennesker med handicap i mere specialisering – ikke mindre.

Forrige artikel Debat: Regeringens ledelsesreform er som kejserens nye klæder Debat: Regeringens ledelsesreform er som kejserens nye klæder Næste artikel Halsnæs-borgmester: Lisbeth Knudsen har misforstået vores valgkampsforbud Halsnæs-borgmester: Lisbeth Knudsen har misforstået vores valgkampsforbud
Løkke: Venstre har spillet rollen som velfærdsstatens hovedarkitekt

Løkke: Venstre har spillet rollen som velfærdsstatens hovedarkitekt

MAGASIN: Ser man tilbage på de seneste 20 år, har Venstre været hovedarkitekten bag den danske velfærdsstat, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et interview med Altingets magasin. Socialdemokratiet er dybt uenig, men professor giver V-formanden delvist ret.