Hegelund og Mose: Borgmester søger partner

MANDAGSTRÆNEREN: Efter 10 år med kommunalreformen har borgmesterens dør åbnet sig for samfundsaktører, der hjælper kommunen med sundhed, integration og uddannelse. Her kan den løsningsorienterede lobbyist bidrage, skriver Hegelund og Mose.

Siden 271 kommuner blev til 98 efter kommunalreformen, er ”velfærdsalliancer” blevet det nye buzzword i kommunale kredse. Kommunerne søger i stadig større omfang hjælp fra gode kræfter i interessentlandskabet, deriblandt NGO´er, brancheorganisationer, virksomheder og fagforeninger, når borgmesteren og forvaltningen ikke kan løse lokalsamfundets problemer selv.

Seneste eksempel på post-kommunalreform-fænomenet blev skudt i gang forleden på Nordfyn. Mens fotograferne knipsede, skrev den lokale borgmester og DBUs formand, der til pressemødet havde medbragt en fodbold, under på en aftale, som fodboldtoppen betegner som en ”velfærdsalliance”. Med den sprogbrug demonstrerer det før så politisk tonedøve DBU, at man tilsyneladende har lært sig tidens vi-er-med-på-holdet-jargon, der giver klapsalver i kommunerne (Læs mere her).

Den firårige aftale med Nordfyns Kommune indebærer, at DBU tager endnu et skridt væk fra det elitære ved at træde ind i et partnerskabslignende, jordnært samarbejde med en lokal forvaltning. Begge parter skyder penge i projektet.

Kommune, klubliv og frivillige skal sammen tage fat på nogle af de udfordringer, der bekymrer hver en budgetpresset borgmester over det ganske land. Listen på den nordfynske DBU-to-do-liste er lang: integration af flygtninge i foreningslivet; fodbold for voksne med kroniske lidelser; skolebørns leg og bevægelse i de 45 minutter, skolereformen satte af.

Som Nordfyns borgmester sagde i en fælles pressemeddelelse: ”Sport kan samle mennesker med mange forskellige baggrunde. Det er en rigtig god løftestang, når vi taler integration, ensomhed og inklusion”.

Ikke bankfilialer
Varm luft, monstro, for hvordan skal en 127 år gammel idrætsorganisation med lokale frivillige kunne løse borgmesterens problemer?  Klubfolkene er ikke filialer i Danske Bank, hvor hovedkvarteret kan diktere 10 armbøjninger og forvente, at alle kaster sig ud i strabadserne.

Ikke desto mindre gemmer der sig bag de gode hensigter en lobbylære for interessevaretagere, der ønsker at rykke ind i indflydelsesvarmen: På bagkant af kommunalreformen erkender kommunerne i stigende omfang, at de ikke kan løse problemerne alene, og at de gode ideer ikke altid kommer fra politikerne og embedsmændene selv, men udefra. En spirende anti-bureaukratisk erkendelse, den løsningsorienterede lobbyist kan spille sin dagsorden ind i.

Hvad DBUs motivation er for at træde ind på den kommunale bane? Blandt andet dalende medlemstal her og der; det klassiske foreningsliv er udfordret; nye årgange skal rekrutteres; forholdet til kommunerne forbedres. Derfor er DBU på national jagt efter samarbejdsprojekter, der gør klubberne relevante for ikke blot borgmestre, men også social- og skoleudvalgsformænd over det ganske land.

Mens pressens fokus var rettet mod regeringsforhandlingerne på Marienborg, sagde også lokalpolitikerne på Bornholm ja til en velfærdsalliance med boldfolkene: Klippeøens skoler skal frem over samarbejde endnu mere med det lokale foreningsliv med DBU i spidsen. DBU møder op med penge og know how, mens kommunen selv skyder et beløb i projektet. Man har allerede tyvstartet med børnehaver og projekt ”Spartakus” med flygtninge i Nexø, hvor flere efterfølgende har meldt sig ind i den lokale klub.

For kommunerne handler det blandt andet om at involvere flere frivillige uden, at det bare opfattes som en spareøvelse. En snubletråd er at komme på kant med fagforeninger som eksempelvis FOA og Danmarks Lærerforening: Tager frivillige de offentligt ansattes jobs?

Men kommunerne har også haft andre bekymringer: Tør vi overhovedet overlade opgaver til frivillige? Tænk, hvis de ikke leverer den lektiehjælp, de lovede? Misligholdelse af aftalen kan i sidste ende blive et problem for byrådet og forvaltningen.

Ny, svær rolle for embedsfolk
Den største hurdle er dog, at cheferne i kommunerne ikke længere blot kan se sig selv som traditionelle myndighedspersoner sat i verden for at overholde regler og have styr på budgetter. De skal nu pludselig være netværksopbyggende matchmakere, der rækker hånden ud efter konstruktive kræfter inden og uden for kommunen.

Som Mandagstræneren tidligere har beskrevet, er de bedst bestykkede kommunale direktioner godt i gang med at tage den udadvendte ledelsesopgave på sig.

Imidlertid vidner det kommunale Danmarks utallige konferencer om ”samskabelse og frivillige” om, at det her og der stadig kniber for cheflagene længere nede i bureaukratiet at føle sig komfortable med at arbejde med velfærdsalliancer: Skole- og plejehjemslederen kan ikke længere alene bestemme og lægge kursen, når der sidder frivillige med omkring bordet, og når man på anden vis arbejder med eksterne partnere, eksempelvis DBU-folk.

Man skal evne at give slip. Alternativets og Uffe Elbæks nationale vælgersucces vidner om noget af den opsparede samskabelses-energi, der er i dele af befolkningen. Skiftende regeringer under Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har da også forsøgt at slække nogle af de bureaukratiske bånd, der binder kommunerne, når det gælder at involvere frivillige og andre aktører uden for rådhusets kontrolunivers og normale comfort zone.  

Kommuner offentlige frontløbere
Kommunerne er 10 år efter kommunalreformen – trods begyndervanskeligheder – den offentlige sektors frontløbere, når det gælder at bygge relationer op og inddrage interessenter i løsningen af opgaverne. Her får den noget mere introverte centraladministration baghjul. Slotsholmens topembedsmænd skoles først og fremmest til at kunne håndtere den interne koordinering med de ledende ministerier med Finansministeriet i spidsen. Blikket er i mindre grad end hos deres kommunale kolleger vendt ud mod verden.

En velfærdspresset kommune er tvunget til at tænke kreativt. For eksempel at involvere lokale virksomhedsledere i at bringe udfordrede unges skjulte talenter i spil, som man har gjort det i Holstebro Kommune.  De kommunalt ansatte er pressede af regler og kan hurtigt få en sag på halsen, hvis de tager for hårdt fat i de unge. Erhvervslivet kan gøre tingene mere direkte: Hvis et ungt menneske har svært ved at komme op om morgenen, ja, så bliver han hentet på bopælen af arbejdsgiveren på en noget mindre blødsøden måde, end kommunen har for vane at tale sig ud af problemet på.

Hvad erhvervsvirksomhederne får ud af det? Et socialkontor er de jo ikke, men de kan håbe på, at flere unge lader sig indrullere på erhvervsuddannelserne, manglen på faguddannet arbejdskraft vil være stor.

Velfærdsalliancer er således karakteriseret ved, at også lobbyisten ser muligheden for win-win – og opsøger heldet. Akkurat som DBU netop har gjort på Nordfyn og på Bornholm. Let bliver det næppe at høste gevinsten og nå målet, men som enhver undertippet fodboldelsker optimistisk siger forud for en kamp: Så længe bolden er rund, så…

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

 

Forrige artikel Hegelund og Mose: Beslutningsdanmarks samtalekøkken Hegelund og Mose: Beslutningsdanmarks samtalekøkken Næste artikel Hegelund og Mose: Året der gik i embedsværket Hegelund og Mose: Året der gik i embedsværket
Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

INTERVIEW: Henrik Rasmussens første prioritet, da han blev borgermester i Vallensbæk, var et øget fokus på frivillighed. Knap ti år efter kan han se et civilsamfund, der vokser ind i alle kommunens institutioner. Det krævede strategi og en hård kamp – men den kamp skulle tages nedefra, fortæller han.