Hvad går det ud på? 5 ting du skal vide om Løhdes store plan

SAMMENHÆNGSREFORM: Tirsdag præsenterer Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde første del af den reform, som skal få den offentlige sektor til at hænge bedre sammen. Der er varslet seks reformer i alt. Få det vigtigste at vide på tre minutter.

Der bliver talt meget om den store Sammenhængsreform, som kommer i flere bidder. Løkke og Løhde ventes at præsentere en mundfuld tirsdag i forbindelse med regeringsseminaret. Her vil fokus være på unødige regler og "bøvl". Senere kommer blandt andet sundhed og ungdomsuddannelser.
Der bliver talt meget om den store Sammenhængsreform, som kommer i flere bidder. Løkke og Løhde ventes at præsentere en mundfuld tirsdag i forbindelse med regeringsseminaret. Her vil fokus være på unødige regler og "bøvl". Senere kommer blandt andet sundhed og ungdomsuddannelser.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

I dette efterår kommer du med sikkerhed til at høre rigtig meget om regeringens storstilede Sammenhængsreform.

Forventningerne er skruet højt op, for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) har talt om den i halvandet år, og Løhdes ministerium er oprettet til netop denne opgave.

Men hvad går det ud på? Og skal man tro på, at projektet vil lykkes? Altinget guider dig til fem ting, du skal vide om Sammenhængsreformen.

Hvad er formålet?
Der er groft sagt fire hovedproblemer i den offentlige sektor, som regeringen gerne vil løse. Og dermed også fire mål:

Samtlige regeringer siden Schlüter i 1980’erne har forsøgt at luge ud i bureaukratiet. Men uden den store succes.

Torben K. Andersen
Politisk redaktør på Mandag Morgen

1. Problem: Unødigt bureaukrati
Medarbejderne bruger for meget tid på proceskrav og registreringer. For eksempel viser en ny undersøgelse, som Løhde offentliggjorde mandag, at de ansatte i ældresektoren bruger cirka halvdelen af deres arbejdstid på at være sammen med de ældre.

Mål: At fjerne unødige regler og dokumentationskrav, så de ansatte på alt fra plejecentre og skoler til socialkontorer og hospitaler får mere tid til det, der kaldes kerneopgaven.

2. Problem: ”Ikke mit bord”
Den offentlige sektor er blevet for kompleks. Der er for lidt sammenhæng mellem forskellige sektorer og myndigheder, og arbejdet er for ofte tilrettelagt efter strukturer og de forskellige myndigheders grænser i stedet for efter borgernes og virksomheders behov.

Mål: Mere fokus på resultater. Arbejdet i det offentlige skal i højere grad måles på, om det for eksempel gør folk raske, hjælper dem ud af sociale problemer eller gør skoleelever klogere. Og borgerne skal - sagt med en kliché - have mere sammenhængende hjælp, for eksempel med én kontaktperson hos kommunen, selv om der er flere forskellige problemstillinger.

3. Problem: Den gammeldags sektor
Den offentlige sektor er ikke god nok til at udnytte og bruge ny teknologi til at give bedre service.

Mål: Digitale løsninger skal tænkes ind overalt i det offentlige, så ny teknologi bliver udnyttet til at forbedre velfærden. For eksempel har regeringens såkaldte Udfordringspaneler foreslået, at borgerne skal have én digital indgang til den offentlige sektor i stedet for de mange forskellige, der er i dag med skat.dk, borger.dk, sundhed.dk, kommunens hjemmeside og så videre. Den nye indgang skal hedde ”Mit overblik”, og her skal man kunne få et samlet overblik over ens data og mellemværender med det offentlige på en hjemmeside eller app, lyder forslaget.

4. Problem: For lidt og for dårlig ledelse
Lederne i det offentlige har tendens til at styre for meget efter at overholde budgetter og regler i stedet for reelt at lede medarbejderne til gode resultater for borgerne.

Mål: Stat, regioner og kommuner skal blive bedre til at rekruttere og udvikle gode ledere. Konkret er der sat gang i programmer, som skal udvikle ledere i staten, i sundhedssektoren og i folkeskolerne.

Hvordan hænger Sammenhængsreformen sammen med sundhedsreformen og planen om at fjerne unødigt bureaukrati?
Sophie Løhdes Sammenhængsreform er en slags paraply-projekt, som favner seks mindre reformer. De skal efter planen præsenteres én ad gangen i perioden fra september til november.

Mandag Morgen har sammenfattet de seks reformer sådan her:

  • Afbureaukratiseringsreform. Der skal luges ud i overflødige regler og registreringskrav, medarbejderne skal have mere tid til deres kerneopgaver, og puljesystemet skal være enklere.
  • Digital servicereform. Mere sammenhæng i de digitale løsninger, og borgerne skal have tillid til håndteringen af deres data.
  • Bedre hjælp til udsatte. Mange borgere med komplekse problemer oplever et tungt system med mange sagsbehandlere og kontaktpersoner. De skal have bedre hjælp på tværs.
  • Ledelses- og kompetencereform. Regeringen følger op på Ledelseskommissionens anbefalinger. 
  • Sundhedsreform. Der skal være mere sammenhæng på tværs af sygehuse, kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger. Regionerne skal muligvis nedlægges.
  • Ungereform. Flere unge skal vælge den rigtige uddannelse fra starten, og færre skal droppe ud af ungdomsuddannelserne. Regeringen vil også ændre styringen af ungdomsuddannelserne. 

Delreformerne ventes at blive præsenteret i ovenstående rækkefølge.

Mange tidligere regeringer har også haft planer om at luge ud i bøvl og bureaukrati, men det bliver aldrig rigtig til noget. Er der noget i det, vi har set fra Løhde indtil videre, som giver grund til at tro, at det vil blive anderledes denne gang?
Altinget har spurgt politisk redaktør på ugebrevet Mandag Morgen Torben K. Andersen, som har fulgt regeringens arbejde med Sammenhængsreformen tæt i det seneste år. Her er hans vurdering:

”Det er rigtigt, at samtlige regeringer siden Schlüter i 1980’erne har forsøgt at luge ud i bureaukratiet. Men uden den store succes. Løhde har involveret ansatte i velfærdssamfundets frontlinje og deres faglige organisationer i sit forsøg på at rydde op i regeljunglen. Men det gjorde Inger Støjberg også, da hun var beskæftigelsesminister. Og alligevel voksede bøvlet. Regeringen kan godt fjerne 200-300 bøvlede regler og proceskrav. Men det store spørgsmål bliver, om den er vedvarende og kan holde fingrene fra at dreje endnu mere på lovmøllen bagefter. Erfaringerne siger, at det har skiftende regeringer gennem de sidste 35 år ikke kunnet.”

Hvad ved vi foreløbig om de konkrete initiativer?
Tirsdag præsenterer Løkke og Løhde den såkaldte Afbureaukratiseringsreform, men hovedelementerne kom ud allerede i weekenden - dele kom officielt fra regeringen, andre kom frem i Politiken.

Hovedpunkterne i Afbureaukratiseringsreformen forventes at være:

  • Der skal fjernes unødige regler for 4 milliarder kroner over de næste fire år.
  • Antallet af statslige ansøgningspuljer skal halveres, fordi de er besværlige og dyre for kommunerne at søge.
  • Offentlige institutioner skal have mere frihed gennem 100 initiativer i en frihedspakke.
  • Der skal gennemføres forsøg med friinstitutioner, hvor plejehjem, skoler og sociale botilbud bliver fritaget fra visse regler og krav.

Når det gælder de andre reformer, ved vi blandt andet:

  • At en ny enhed skal arbejde systematisk med benchmarking af, hvor gode kommuner og regioner er til at løse deres opgaver i forhold til borgerne. Der skal på nogle områder måles helt ned på den enkelte institution.
  • At der er sat gang i to programmer, som skal udvikle bedre ledere i henholdsvis staten og sundhedssektoren. En arbejdsgruppe skal foreslå, hvordan man får bedre ledere i folkeskolerne.
  • At regeringen ønsker, at borgere med sociale problemer skal have én handleplan og én kontaktperson frem for flere forskellige.

Hvad bliver det vigtigste at holde øje med, når de konkrete reformudspil bliver præsenteret?
Politisk redaktør på Mandag Morgen Torben K. Andersen giver sit bud:

”Lars Løkke Rasmussen har selv talt forventningerne op til den kommende sundhedsreform. Sundhed er hans hjertebarn. Det bliver spændende at se, hvordan regeringen vil knække problemerne i Bermuda-trekanten mellem sygehuse, familielægen og den kommunale sundhed. Og om regeringen vil nedlægge regionerne og lade staten overtage ansvaret for sygehusene som i Norge. Vi ved, at sundhed er et af vælgernes højest prioriterede områder. Så det er en reform, jeg vil holde ekstra godt øje med.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00