Hver 10. bibliotekar er forsvundet på fire år

BIBLIOTEK: Folkebibliotekerne har været på økonomisk slankekur siden kommunalvalget i 2009, og hver 10. biblioteksmedarbejder er forsvundet. Samtidig er antallet af selvbetjeningsbiblioteker eksploderet, og bibliotekerne har aldrig holdt så meget åbent, som de gør nu.
Landets biblioteker har været på økonomisk slankekur siden det seneste kommunalvalg i 2009.
Landets biblioteker har været på økonomisk slankekur siden det seneste kommunalvalg i 2009. Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen
Er den nye J. K. Rowling-bog værd at læse, kan man kontakte Borgerservice her, og hvor skal jeg lede for at finde jeres musiksamling? Det er spørgsmål, som landets bibliotekarer og biblioteksansatte skal kunne svare beredvilligt på, når man møder dem ved skranken eller mellem bogreolerne.

Men der er blevet længere mellem bibliotekarerne og de andre biblioteksmedarbejdere i de seneste år. Siden seneste kommunalvalg i 2009 er mere end hver 10. biblioteksmedarbejder forsvundet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvor folkebibliotekerne havde 4.597 årsværk på landsplan i 2009, var det tal faldet til 4.130 i 2012 (Se hele tabellen nederst i artiklen). 

I samme periode har landets kommuner i gennemsnit sparret seks procent på de samlede biblioteksudgifter per indbygger, og godt tre procent af bibliotekerne er lukket. I 2009 var der 402 folkebiblioteker i Danmark, mens det tal lå på 386 i 2012.

En snigende udvikling
Den udvikling er et problem, mener Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, som organiserer bibliotekarer, informationsspecialister og en række andre kulturformidlere.

Fakta
Frem mod kommunalvalget den 19. november sætter Altinget | Kultur fokus på kulturudviklingen i landets kommuner siden det seneste kommunalvalg i 2009.

Kilde:

"Biblioteker er jo ikke blot et kultursted, hvor man låner bøger. De hænger i høj grad sammen med folkeskolen og hele uddannelsesverdenen, og derfor er det problematisk og mærkværdigt, at man har valgt at spare så meget," siger Pernille Drost, der betegner det som "en snigende udvikling".

"Vi har ikke oplevet en kæmpe bølge af afskedigelser. Men mange kommuner genopslår ikke stillingerne, når medarbejdere går på pension. Derudover prøver flere kommuner at få frivillige til at overtage arbejdsopgaverne i de nye selvbetjeningsbiblioteker, som er dukket op," siger Pernille Drost.

Biblioteker er jo ikke blot et kultursted, hvor man låner bøger. De hænger i høj grad sammen med folkeskolen og hele uddannelsesverdenen, og derfor er det problematisk og mærkværdigt, at man har valgt at spare så meget.

Pernille Drost
Formand for Bibliotekarforbundet

Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening, kalder det "en udfordring", at der er blevet færre medarbejdere i de seneste år.

Han understreger dog, at en del af udviklingen skyldes teknologiske effektiviseringer og digitaliseringer, så der ikke længere er behov for så mange biblioteksmedarbejdere. Derudover er udgifterne til nye digitale medier og bøger vokset i den periode, og derfor er der blevet afsat flere midler til materialer, siger han.

"Men jeg vil ikke fornægte, at det er et problem. Bibliotekerne bliver omdrejningspunktet i det fremtidige samfund, hvor man centraliserer mere, og derfor bliver der brug for dem," siger Vagn Ytte Larsen.

Antallet af åbningstimer er eksploderet
Der er ikke nogen nyhed, at landets folkebiblioteker har været igennem en større spareproces i de seneste år.

Siden strukturreformen i 2007, hvor antallet af kommuner blev skåret ned til 98, er mange biblioteker forsvundet.

Til gengæld er antallet af selvbetjeningsbiblioteker, hvor borgerne selv kan låse sig ind og låne bøger uden for den normale åbningstid, steget eksplosivt. Ifølge Kulturstyrelsen findes der i dag 183 åbne biblioteker, og siden det seneste kommunalvalg er antallet af ugentlige åbningstimer steget fra 13.728 til 22.324 timer i 2012.

I samme periode er antallet af besøgende steget med næsten 500.000 personer - fra 36.048.125 besøg om året i 2009 til 36.523.888 sidste år.

Kommunale lappeløsninger
Men der er fortsat brug for personale, mener Pernille Drost.

"Der er tale om lappeløsninger fra kommunernes side. Der er jo ingen til at hjælpe eleverne efter skoletid, og en 10-årig kan ikke selv finde den bog, han skal bruge til sin historieopgave. Det er også den diskussion, vi har med lokalpolitikerne rundt om i kommunerne," siger Pernille Drost, der frygter, at udviklingen vil fortsætte.

"Der er en tendens til, at man bygger store metropolbiblioteker, men at man så efterfølgende sparrer på driften. Derudover vil især de mindre kommuner bruge flere frivillige, og der vil være en stærkere centralisering af bibliotekerne. Så jeg frygter, at de danske folkebiblioteker er ved at blive en Starbucks-kæde," siger hun.

Vagn Ytte Larsen fra Danmarks Biblioteksforening tror dog, at udviklingen er ved at flade ud.

"Vi har nået et niveau nu, hvor vi kun vil så små skvulp. Men bibliotekerne er i en rivende udvikling, og det vil fortsætte," siger han.

Godt med effektiviseringer
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Jane Findahl (SF).

Men i landets andenstørste by, Aarhus, er kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) enig i, at bibliotekerne ikke kan klare sig uden bibliotekarer og andre biblioteksansatte.

"Jeg kan godt være bekymret for, at bibliotekerne ender med at blive rene, selvbetjente stationer, hvis ikke man som kommune tager et aktivt valg om andet. Jeg mener, der skal være faglært personale, som kan stå for en faglig formidling på bibliotekerne, hvis man skal inspirere og fastholde lånerne," siger han.

Som rådmand har han selv været med til skære i tilskuddet til de lokale biblioteker. Ifølge noegletal.dk er Aarhus Kommunes biblioteksudgifter per indbygger faldet med godt ni procent siden 2009, og Marc Perera Christensen understreger også, at der er gevinster ved at effektivisere.

"Det er godt for kommunerne, men det kommer også borgerne til gode, da tilgængeligheden bliver bedre," siger han.

Udvikling i antal årsværk på folkebibliotekerne fra 2009 til 2012 (Kilde: Danmarks Statistik):
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdGFQRzlvTFZKNzhBX1Y2VnF4MTY4dUE&transpose=0&headers=1&range=A1%3AE11&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"fontSize":16},"showRowNumber":false,"animation":{"duration":500},"width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"Titel p\u00e5 vandret akse","minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"alternatingRowStyle":false,"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Titel p\u00e5 venstre lodret akse","minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"sortColumn":null,"booleanRole":"certainty","title":"Diagramtitel","height":280,"page":"disable","focusTarget":"series","annotations":{"domain":{}},"tooltip":{"trigger":"none"}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"Table","chartName":"Diagram1"} </script>

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Drost

Direktør, Nefos
cand.scient.bibl. (Københavns Uni. 2001), bibliotekar (Det Informationsvidenskabelige Akademi 1998)

0:000:00