Jacob Mark: Giv folkeskolerne deres frihed tilbage

Af Jacob Mark (SF)
Gruppeformand og undervisningsordfører

Siden 2013 har landets folkeskoler været holdt i et jerngreb. Jeg ved egentlig ikke, hvor mistilliden til skolerne kom fra.

Vi har et fantastisk skolevæsen og har haft det i mange år, men ikke desto mindre var nogle af de tilsigtede og utilsigtede konsekvenser ved den reform, vi vedtog i 2013, at styre mere fra Christiansborg og lade skolerne bestemme mindre.

Skolerne skulle have længere skoledage, og børnene skulle have henholdsvis 30, 33 og 35 timer om ugen alt efter deres alder. Lærernes undervisning skulle styres med læringsmålstyret undervisning, og den skulle så kontrolleres med nationale test, der var bundet op på de nationale fælles mål. Man indførte tvungne læringsplatforme, og implementeringen af lov 409 blev lagt i en central ministeriel følgegruppe uden deltagelse af de ansatte. Kontrol, tvang, centralisering.

Metoderne har været forkerte
Tag ikke fejl – jeg mener, der var mange gode mål og intentioner i reformen. Vi skal gøre eleverne dygtigere, vi skal sørge for, at de trives bedre, og vi skal mindske betydningen af den negative sociale arv. Det er tre meget vigtige mål for vores folkeskole – og folkeskolens formål står også stadig uændret.

Men metoderne til at nå målene har været forkerte. Derfor har reformen ikke virket, og derfor skal vi ændre på den nu. Og måske er tiden også kommet til, at vi stopper med at snakke om reform/ikke-reform og i stedet snakker om, hvad vi vil med vores folkeskole.

Reformen har ikke virket, og derfor skal vi ændre på den nu. Og måske er tiden også kommet til, at vi stopper med at snakke om reform/ikke-reform og i stedet snakker om, hvad vi vil med vores folkeskole.

Jacob Mark (SF)
Gruppeformand og undervisningsordfører

Det frihedsforslag, vi har med ind til forhandlingerne, handler i højere grad om indholdet. Om hvordan vi giver skolerne friheden tilbage, og hvordan vi laver et skolesystem, der bygger på tillid til de ansattes faglighed.

Vi er allerede lykkedes med at gøre de tvungne læringsmål vejledende. Frihed. Vi har allerede fået udvidet brugen af paragraf 16b. Frihed. Vi har fået sat en stopper for de tvungne læringsplatforme. Frihed. Men vi skal gå længere endnu. Vi skal give skolerne frihed til at tilrettelægge skoledagen, som de vil.

Regeringen vil indsnævre frihed
I dag kan skolerne ansøge kommunalbestyrelsen om at gøre skoledagen kortere for ét år ad gangen ”med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen”. For mellemtrin og udskoling gælder det, at paragraffen kun må bruges i helt særlige tilfælde. Det er en mulighed, som over halvdelen af landets skoler har benyttet sig af.

Regeringen foreslår at indsnævre skolernes frihed og ændre på paragraf 16b, så den ikke længere kan benyttes til at give kortere skoledage og flere timer med to voksne.

SF vil gå den modsatte vej. Vi vil give skolerne mere frihed.

Fremover skal skolerne frit kunne bestemme, hvordan de vil bruge de understøttende undervisningstimer. De skal kunne vælge fortsat at lave understøttende undervisning, de skal kunne vælge at konvertere et valgfrit antal timer til kortere dage med flere timer med to voksne, og de skal kunne vælge at pulje nogle af timerne til særlige forløb som for eksempel projektuger, turboforløb, ture ud af skolen eller andre faglige aktiviteter med henblik på faglig støtte og en mere varieret skoledag.

Frihed til at tilrettelægge skoledagen
Skolerne skal rådføre sig med kommunen, men ikke ansøge hos kommunen, og der skal ikke lægges særlige årsager til grund for disponeringen af de understøttende timer.

Skolerne skal have frihed til at tilrettelægge skoledagen, som de vil, men de skal kunne redegøre for, at de bruger ressourcerne på faglige aktiviteter med henblik på faglig støtte og en varieret skoledag. Skolerne skal fortsat have en forpligtelse til at stille et fritidstilbud til rådighed for børn i indskolingen, når de gør skoledagen kortere for børn i indskolingen.

Vi tror på, at en sådan løsning kan være med til at gøre folkeskolen bedre for alle børn.