Jyske kommuner siger nej til sammenlægning

FOLKEAFSTEMNING II: Det blev et sikkert nej, da borgerne i Holstebro og Struer torsdag stemte om, hvorvidt de to kommuner skal lægges sammen.

Foto: Morten Stricker/Scanpix
Lasse LangeCecilie Gormsen

Der var ikke meget tvivl hos borgerne i Holstebro og Struer, da de torsdag skulle tage stilling til, om deres to kommuner skulle lægges sammen. I Struer stemte 67,9 procent nej og 32,1 procent ja, mens der i Holstebro var 54,8 procent, som stemte imod.

Dermed bliver kommunesammenlægningen ikke til noget, selv om begge kommuners byråd havde stemt for en fusion. I Struer med stor opbakning og i Holstebro med et knebent flertal. Da begge byråd havde stemt for, sendte de spørgsmålet videre til folkeafstemning, så borgerne kunne tage beslutningen.

De to kommuners borgmestre, Holstebros H.C. Østerby (S) og Struers Mads Jakobsen (V), har begge talt varmt for en fusion.

"Vi åbnede døren, da Struer kom og bankede på. Vi blev enige om, at hvis vi skulle forsøge at skabe et fælles grundlag, skulle vi spørge borgerne, for det er sådan, et demokrati er," siger H.C. Østerby til Ritzau.

Slut med fusionssnak
Han mener, at det klare nej i høj grad skyldes den skarpe retorik, der har præget valgkampen de seneste uger. Størst var modstanden i Struer, hvilket kan hænge sammen med, at den nye kommune ventedes at få navnet Holstebro Kommune, ligesom kommunens rådhus skulle ligge i Holstebro. 

Og Holstebros borgmester, H.C. Østerby, ser ikke, at en kommunefusion kommer på tale igen i hans regeringstid.

Også borgmester i Struer, Mads Jakobsen, respekterer borgernes nej. Han fortæller, at han er glad for, at man nu har fået vælgernes klare stillingtagen.

"Vi har jo diskuteret det i lang tid. Nu ved vi, at vi skal bygge videre på vores styrker som en selvstændig kommune og bruge det som afsæt for at skabe en fælles, sammenhængende fortælling om Struer Kommune. Målet er stadig et stærkt Nordvestjylland, og det vil kræve, at vi i Struer er klar til at samarbejde, både inden for og uden for kommunen," siger Mads Jakobsen. 

Afstemningen var formelt set vejledende, men borgmestrene i de to kommuner har lovet at respektere udfaldet.

Den nye kommune skulle efter planen se dagens lys 1. januar 2018 i forlængelse af kommunalvalget i 2017.

Usikkert med nye fusioner
Ifølge beregninger, Altinget har foretaget, stod Holstebros socialdemokratiske borgmester H.C. Østerby umiddelbart til at kunne mønstre et rødt flertal i den nye kommune, hvilket ville give Struers Venstre-borgmester Mads Jakobsen en lang næse.

Den slags er dog meget usikkert.

Kommunalforsker Kurt Houlberg har tidligere over for Altinget vurderet, at sammenlægningsprocessen i Holstebro og Struer kunne bane vej for lignende tiltag andre steder i landet. Om det stadigvæk gør sig gældende, er nok tvivlsomt.

De seneste kommunesammenlægninger fandt sted i forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor små 300 kommuner blev til 98. Før den forrige kommunalreform i 1970 var der 1.098 kommuner i Danmark.

Kunne være blevet 16. størst
Holstebro Kommune er med 57.562 indbyggere i dag landets 29.-folkerigeste kommune. Den blev skabt i forbindelse med strukturreformen i 2007 ved at lægge den gamle Holstebro Kommune sammen med kommunerne Ulfborg-Vemb og Vinderup.

Struer er med kun 21.400 indbyggere til gengæld en af landets folkefattigste. Den blev skabt i forbindelse med strukturreformen ved at lægge den gamle Struer Kommune sammen med Thyholm.

Var sammenlægningen blevet en realitet, ville den med små 80.000 indbyggere være blevet landets 16.-største målt på indbyggertal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.C. Østerby

Borgmester (S), Holstebro Kommune
pædagog (1980), videreuddannelse (Lærerhøjskolen i Aarhus)

0:000:00